Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Faxe Kommunes afgørelse af 22. september 2017 vedrørende det tilladte dyrehold på en ejendom. Klagen blev indgivet af en partsrepræsentant på vegne af ejendommens ejer.
Klageren anførte, at han ikke havde ansøgt om en tilladelse til et dyrehold på op til 15 DE, som kommunen havde angivet. I stedet havde klageren fremsendt en skrivelse, der udtrykte hans opfattelse af det lovlige dyrehold på ejendommen baseret på historiske oplysninger og kommunens egne registreringer. Klageren mente, at det lovlige dyrehold var minimum 6,8 DE, med henvisning til et tilsyn fra 2010, hvor et dyrehold på 18-22 moderfår og ca. 13 kalve (svarende til 6,8 DE) blev konstateret.
Faxe Kommune havde afgjort, at det tilladte dyrehold på den del af ejendommen, der var omfattet af lokalplan nr. 700-44, var 20 får, med henvisning til en dispensation fra 2003. Kommunen oplyste desuden, at et erhvervsmæssigt dyrehold på over 3 DE kunne tillades på den resterende del af ejendommen efter anmeldelse, forudsat at det overholdt gældende lovgivning.
Kommunens afgørelse var begrundet i, at det ikke er tilladt at udvide eller ændre eksisterende dyrehold, der medfører forøget forurening i landzoneområder udlagt til blandet bolig og erhverv, eller inden for 50 m fra sådanne områder. Afgørelsen var truffet i henhold til Husdyrbruglovens § 6, stk. 1, nr. 2, 3 og 4 samt Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2, 3 og 4.
Kommunen havde baseret sin afgørelse på ejerens indsendte materiale og egne oplysninger, idet de mente at have modtaget en ansøgning om et dyrehold på op til 15 DE. Kommunen beskrev også dyreholdets varierende størrelse fra 1989 til 2017 og vurderede, at der var sket et kontinuitetsbrud, hvilket betød, at de nuværende ejere kun kunne støtte ret på dispensationen fra 2003.
Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at klageren ikke havde indgivet en ansøgning om ændring eller udvidelse af dyreholdet. Nævnet vurderede derfor, at sagen udelukkende omhandlede fastlæggelsen af det lovlige dyrehold og konstatering af et eventuelt kontinuitetsbrud, hvilket er en del af kommunens tilsynsforpligtelse.
Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med overholdelse af loven og regler fastsat med hjemmel i loven, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 65. Som tilsynsmyndighed skal kommunen foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de er af underordnet betydning, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 68. Kommunens valg af lovliggørelsesmåde er reguleret af . Afgørelser truffet efter kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. .
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Faxe Kommunes afgørelse af 22. september 2017 om det tilladte dyrehold på ejendommen. Afvisningen skete i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 3.
Nævnet fastslog, at sagen vedrørte kommunens tilsyn med det lovlige dyrehold, og at afgørelser truffet som led i kommunens tilsyn ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Kommunen havde derfor fejlagtigt vejledt om klageadgang til nævnet.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Husdyrbruglovens § 90. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.


Frederikshavn Kommune meddelte den 24. januar 2007 miljøgodkendelse til et svinebrug på [A1], 9900 Frederikshavn. Godkendelsen blev meddelt i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 33 og indebar en ændring og udvidelse af husdyrbrugets produktion til udelukkende slagtesvin.
Den 11. oktober 2017 revurderede Frederikshavn Kommune miljøgodkendelsen, da husdyrbruget ikke levede op til kravet om maksimal totaldeposition af ammoniak til kategori 1-natur. Kommunen fastsatte en frist for opfyldelse til senest udgangen af 2027, baseret på en vurdering af staldanlæggets restlevetid på 20 år fra renoveringen i 2007.
Afgørelsen blev påklaget af husdyrbrugets ejer (klager 1), der anførte uenighed i kommunens fastlæggelse af ejendommens lovlige dyrehold og antallet af stipladser. Danmarks Naturfredningsforening (klager 2) påklagede afgørelsen med den begrundelse, at fristen for opfyldelse af totaldepositionskravet burde fastsættes på baggrund af en restlevetid på 15 år.
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af både udskrivelsessygeplejen og hjemmeplejen i en sag om mangelfuld opfølgning på en 92-årig kvindes tilstand efter et hoftebrud.
Retten i Randers har idømt to ledende medarbejdere betinget fængsel for manglende tilsyn med kreaturer under vinteren 2020/2021.
Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Frederikshavn Kommune om at uddybe grundlaget for fastlæggelsen af staldanlæggets restlevetid og om at genberegne ammoniakdepositionen efter reglerne i den nye Husdyrbrugloven. Kommunen oplyste, at beregningerne i revurderingen var foretaget efter den gamle husdyrbruglov, og at nye beregninger viste en generelt højere totaldeposition. Kommunen vurderede dog, at det ikke var proportionalt at påbyde totaldepositionskravet opfyldt øjeblikkeligt, da det ville kræve omfattende ændringer i staldindretning, ny teknologi eller overdækning af gyllebeholderen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse omhandler Skive Kommunes afgørelse om anmeldelse af etablering af en foderlade ...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra Danmarks Naturfredningsforening vedrørende Odder Kommunes påbud...
Læs mere