Klage over Faxe Kommunes afgørelse om tilladt dyrehold afvist grundet manglende klagekompetence

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Faxe Kommunes afgørelse af 22. september 2017 vedrørende det tilladte dyrehold på en ejendom. Klagen blev indgivet af en partsrepræsentant på vegne af ejendommens ejer.

Klageren anførte, at han ikke havde ansøgt om en tilladelse til et dyrehold på op til 15 DE, som kommunen havde angivet. I stedet havde klageren fremsendt en skrivelse, der udtrykte hans opfattelse af det lovlige dyrehold på ejendommen baseret på historiske oplysninger og kommunens egne registreringer. Klageren mente, at det lovlige dyrehold var minimum 6,8 DE, med henvisning til et tilsyn fra 2010, hvor et dyrehold på 18-22 moderfår og ca. 13 kalve (svarende til 6,8 DE) blev konstateret.

Faxe Kommunes Afgørelse

Faxe Kommune havde afgjort, at det tilladte dyrehold på den del af ejendommen, der var omfattet af lokalplan nr. 700-44, var 20 får, med henvisning til en dispensation fra 2003. Kommunen oplyste desuden, at et erhvervsmæssigt dyrehold på over 3 DE kunne tillades på den resterende del af ejendommen efter anmeldelse, forudsat at det overholdt gældende lovgivning.

Kommunens afgørelse var begrundet i, at det ikke er tilladt at udvide eller ændre eksisterende dyrehold, der medfører forøget forurening i landzoneområder udlagt til blandet bolig og erhverv, eller inden for 50 m fra sådanne områder. Afgørelsen var truffet i henhold til Husdyrbruglovens § 6, stk. 1, nr. 2, 3 og 4 samt Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2, 3 og 4.

Kommunen havde baseret sin afgørelse på ejerens indsendte materiale og egne oplysninger, idet de mente at have modtaget en ansøgning om et dyrehold på op til 15 DE. Kommunen beskrev også dyreholdets varierende størrelse fra 1989 til 2017 og vurderede, at der var sket et kontinuitetsbrud, hvilket betød, at de nuværende ejere kun kunne støtte ret på dispensationen fra 2003.

Nævnets Vurdering af Klagen

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at klageren ikke havde indgivet en ansøgning om ændring eller udvidelse af dyreholdet. Nævnet vurderede derfor, at sagen udelukkende omhandlede fastlæggelsen af det lovlige dyrehold og konstatering af et eventuelt kontinuitetsbrud, hvilket er en del af kommunens tilsynsforpligtelse.

Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med overholdelse af loven og regler fastsat med hjemmel i loven, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 65. Som tilsynsmyndighed skal kommunen foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de er af underordnet betydning, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 68. Kommunens valg af lovliggørelsesmåde er reguleret af . Afgørelser truffet efter kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. .