Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om jordforurening i Holstebro ophæves og hjemvises

Nye Oplysninger under Sagsbehandlingen

Under sagens behandling blev der foretaget tæthedsprøvning og inspektion af tankene T9 og T10 i oktober 2017, som begge blev fundet tætte. Holstebro Kommune meddelte desuden den 14. december 2017 tilladelse til oplag af flydende råvarer i de nedgravede tankanlæg, herunder T9 og T10, efter Miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 2, hvilket lovliggjorde anvendelsen. Region Midtjylland fastholdt dog sin vurdering, da de supplerende oplysninger ikke ændrede deres opfattelse af forureningens kilde.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Holstebro Kommunes afgørelse af 25. april 2017 om ikke at meddele påbud om undersøgelse eller afværgelse af konstateret forurening med polære opløsningsmidler på ejendommen og hjemviser sagen til fortsat behandling i kommunen.

Klagefristens Overholdelse

Nævnet fandt klagen rettidig, idet der var uoverensstemmelser i den angivne afgørelsesdato og klagefrist, hvilket betød, at klagen, modtaget den 24. maj 2017, blev anset for rettidig i forhold til den oplyste frist.

Forureningens Karakter og Kilde

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at de konstaterede kemiske stoffer udgjorde en jordforurening som defineret i Jordforureningslovens § 2, stk. 1, grundet stoffernes egenskaber og de høje koncentrationer, der indebar en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Nævnet fandt, at forureningen med overvejende sandsynlighed stammede fra tank T10 og dens rørføringer. Den udførte tæthedsprøvning med ultralydsvakuum-metoden blev ikke anset for at udelukke T10 som kilde, da metoden har dokumenterede usikkerheder og begrænsninger.

Tidspunktet for Forureningen

Nævnet vurderede, at forureningen med overvejende sandsynlighed er sket eller fortsat efter den 1. januar 1992, hvilket er relevant for påbud efter Jordforureningslovens § 40, stk. 1 og Jordforureningslovens § 39. Dette skyldes manglende rapporterede spildhændelser siden 1972 og de meget høje koncentrationer af propylenglycol, der indikerer en sandsynlig løbende udsivning. Nævnet kunne dog ikke med tilstrækkelig sikkerhed fastslå, om den væsentligste del af forureningen er sket efter den 1. januar 2001, hvilket er afgørende for et oprensningspåbud efter Jordforureningslovens § 41.

Mulighed for Efterfølgende Oprensningspåbud

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at Holstebro Kommune kan meddele et oprensningspåbud efter Jordforureningslovens § 41 eller Miljøbeskyttelseslovens § 69. Yderligere undersøgelser kan bidrage til at fastslå, hvorvidt den væsentligste del af forureningen er sket efter den 1. januar 2001, som krævet af Jordforureningslovens § 42. En nærmere afgrænsning af forureningen og bestemmelse af grundvandets strømning kan afklare forureningens alder. Desuden var opbevaringen af propylenglycol i T10 sket uden tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 2 indtil december 2017, hvilket betyder, at et oprensningspåbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 69 ikke kan udelukkes, selv hvis forureningen er ældre. Derfor er et undersøgelsespåbud ikke i strid med proportionalitetsprincippet.

Kommunens argumenter for genoptagelse

• Kommunen anførte, at de nødvendige undersøgelser var foretaget, og at yderligere undersøgelser ville være i strid med proportionalitetsprincippet.
• Kommunen mente, at kilden til forureningen med stor sandsynlighed var den underjordiske olietank, og at de havde fulgt Miljøstyrelsens vejledning om undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.
• Kommunen argumenterede for, at et undersøgelsespåbud ikke ville kunne følges op af et oprensningspåbud.