Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om jordforurening i Holstebro ophæves og hjemvises

Sagen omhandler Region Midtjyllands klage over Holstebro Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud om undersøgelse eller afværgelse af konstateret forurening på en erhvervsejendom i Holstebro. Ejendommen, en tobaksfabrik med tilhørende lager, er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser og har en historik med olieoplag siden 1940'erne.

Indledende Forureningsundersøgelse

I sommeren 2016 udførte en miljøteknisk rådgiver en indledende forureningsundersøgelse for at afdække risikoen for grundvandet. Undersøgelsen fokuserede på 16 nuværende og tidligere tanke, der havde opbevaret forskellige stoffer, herunder propylenglycol. Boring B15, foretaget nær tank T10 (etableret i 1972 til propylenglycol), afslørede betydelig forurening.

Konstaterede Forureningsniveauer

Jord- og grundvandsprøver fra B15 viste:

• Oliekomponenter og BTEX over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier.
• Totalkulbrinter på 6.000 µg/l, hvilket overskred grundvandskvalitetskriteriet med en faktor 667.
• Iso-propanol og acetone på henholdsvis 52.000 µg/l og 54.000 µg/l, overskridende kriteriet med faktorer på 5.200 og 5.400.
• N-propanol på 680.000 µg/l (uden fastsat kriterie).
• Propylenglycol på 24.000.000 µg/l i en supplerende prøve.

Den miljøtekniske rådgiver vurderede, at forureningen med vandblandbare opløsningsmidler sandsynligvis stammede fra T10 og/eller dens rørføringer, og at den udgjorde en risiko for grundvandsressourcen og den nærliggende Vegen Å.

Holstebro Kommunes Afgørelse

Holstebro Kommune afgjorde den 25. april 2017 ikke at meddele påbud om undersøgelse eller afværgelse. Kommunen begrundede dette med, at den væsentligste del af forureningen med overvejende sandsynlighed var sket før den 1. januar 2001, hvilket udelukker påbud efter Jordforureningslovens § 41, stk. 1. Kommunen fandt det desuden uforholdsmæssigt at meddele et undersøgelsespåbud efter Jordforureningslovens § 40, stk. 1, hvis et oprensningspåbud på forhånd kunne udelukkes. Derudover fandt kommunen ikke grundlag for et påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 69, da der ikke var kendskab til ulovlige forhold eller culpøs adfærd.

Klagers Argumenter

Region Midtjylland påklagede afgørelsen den 24. maj 2017. Regionen anførte, at den høje koncentration af propylenglycol og den forventede hurtige nedbrydning gjorde det usandsynligt, at den væsentligste del af forureningen var sket før 1. januar 2001. De henviste til anaerobe forhold og videnskabelige artikler om nedbrydningsrater for propylenglycol. Regionen mente, at betingelserne for et undersøgelsespåbud efter Jordforureningslovens § 40 var opfyldt.

Nye Oplysninger under Sagsbehandlingen

Under sagens behandling blev der foretaget tæthedsprøvning og inspektion af tankene T9 og T10 i oktober 2017, som begge blev fundet tætte. Holstebro Kommune meddelte desuden den 14. december 2017 tilladelse til oplag af flydende råvarer i de nedgravede tankanlæg, herunder T9 og T10, efter Miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 2, hvilket lovliggjorde anvendelsen. Region Midtjylland fastholdt dog sin vurdering, da de supplerende oplysninger ikke ændrede deres opfattelse af forureningens kilde.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Holstebro Kommunes afgørelse af 25. april 2017 om ikke at meddele påbud om undersøgelse eller afværgelse af konstateret forurening med polære opløsningsmidler på ejendommen og hjemviser sagen til fortsat behandling i kommunen.

Klagefristens Overholdelse

Nævnet fandt klagen rettidig, idet der var uoverensstemmelser i den angivne afgørelsesdato og klagefrist, hvilket betød, at klagen, modtaget den 24. maj 2017, blev anset for rettidig i forhold til den oplyste frist.

Forureningens Karakter og Kilde

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at de konstaterede kemiske stoffer udgjorde en jordforurening som defineret i Jordforureningslovens § 2, stk. 1, grundet stoffernes egenskaber og de høje koncentrationer, der indebar en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Nævnet fandt, at forureningen med overvejende sandsynlighed stammede fra tank T10 og dens rørføringer. Den udførte tæthedsprøvning med ultralydsvakuum-metoden blev ikke anset for at udelukke T10 som kilde, da metoden har dokumenterede usikkerheder og begrænsninger.

Tidspunktet for Forureningen

Nævnet vurderede, at forureningen med overvejende sandsynlighed er sket eller fortsat efter den 1. januar 1992, hvilket er relevant for påbud efter Jordforureningslovens § 40, stk. 1 og Jordforureningslovens § 39. Dette skyldes manglende rapporterede spildhændelser siden 1972 og de meget høje koncentrationer af propylenglycol, der indikerer en sandsynlig løbende udsivning. Nævnet kunne dog ikke med tilstrækkelig sikkerhed fastslå, om den væsentligste del af forureningen er sket efter den 1. januar 2001, hvilket er afgørende for et oprensningspåbud efter Jordforureningslovens § 41.

Mulighed for Efterfølgende Oprensningspåbud

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at Holstebro Kommune kan meddele et oprensningspåbud efter Jordforureningslovens § 41 eller Miljøbeskyttelseslovens § 69. Yderligere undersøgelser kan bidrage til at fastslå, hvorvidt den væsentligste del af forureningen er sket efter den 1. januar 2001, som krævet af Jordforureningslovens § 42. En nærmere afgrænsning af forureningen og bestemmelse af grundvandets strømning kan afklare forureningens alder. Desuden var opbevaringen af propylenglycol i T10 sket uden tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 2 indtil december 2017, hvilket betyder, at et oprensningspåbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 69 ikke kan udelukkes, selv hvis forureningen er ældre. Derfor er et undersøgelsespåbud ikke i strid med proportionalitetsprincippet.