Klage over tilladelse til etablering af regnvandsbassin afvist pga. manglende klageberettigelse

Skive Kommune meddelte den 29. maj 2017 tilladelse til etablering af et regnvandsbassin på en matrikel i Højslev, med udledning af tag- og overfladevand til Teglværksgrøften. Denne afgørelse blev truffet med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 1.

Klagen

Ejere af en tilstødende grund påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 25. juni 2017. Klagerne anførte, at regnvandsbassinet ville medføre en værdiforringelse af deres grund, hindre fremtidigt byggeri eller salg på grund af visuelle gener, og potentielt fungere som et affaldsdepot. De udtrykte også bekymring for stillestående vand, der kunne tiltrække myg og skadedyr samt medføre lugtgener. Endvidere frygtede de, at nødoverløb fra bassinet ville forringe jordstabiliteten i området, og de var bekymrede for etablering af yderligere regnvandsbassiner. Som følge heraf ønskede klagerne at sælge deres grund til Skive Vand eller Skive Kommune.

Kommunens vurdering

Skive Kommune bemærkede, at de ikke kunne vurdere en eventuel værdiforringelse, men at etableringen ikke ville hindre byggeri eller salg. Kommunen vurderede desuden, at bassinet ikke ville tiltrække mere affald end eksisterende forhold, da tilladelsen indeholdt vilkår om, at kun sædvanligt regnvand måtte udledes, og at bassinet skulle tilses og oprenses regelmæssigt. Angående myg, skadedyr og lugtgener vurderede kommunen, at bassinet regelmæssigt ville tilføres og aflede vand, og at vilkår i tilladelsen, herunder krav om ingen døde zoner og oprensning, ville minimere disse problemer. Vedrørende jordstabilitet anførte kommunen, at nødoverløb kun måtte ske gennemsnitligt én gang hvert femte år til Teglværksgrøften, og at udledningerne ikke måtte medføre oversvømmelse af arealer langs grøften, hvorfor jordstabiliteten på nærliggende grunde ikke ville blive forringet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Skive Kommunes afgørelse om tilladelse til etablering af et regnvandsbassin. Afvisningen skyldtes, at klagerne ikke blev anset for at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, som er en betingelse for klageberettigelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 98, stk. 1, nr. 2.

Klageberettigelse

Nævnet fastslog, at klageberettigelse kræver, at man er berørt af afgørelsen i en kvalificeret grad, og at den pågældende interesse er værnet i miljøbeskyttelsesloven. Dette betyder, at interessen skal være af miljømæssig karakter, og at privatretlige eller økonomiske interesser ikke kan begrunde klageberettigelse. Formålet med Miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 1 er at beskytte overfladevand mod forurening af økologisk art, ikke at beskytte naboer mod værditab eller varetage visuelle/æstetiske hensyn.