Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sønderborg Kommune meddelte den 31. oktober 2016 tilladelse til udledning af overfladevand fra et boligområde i Broager til Nejs Møllebæk. Tilladelsen var en del af et større projekt, hvor fælleskloakering blev omlagt til separatkloakering for at mindske overløb af urenset spildevand til vandløbet. Udledningen skulle ske via et nyt rense- og forsinkelsesbassin.
En omboende lodejer klagede over afgørelsen med henvisning til, at Nejs Møllebæk i forvejen var hydraulisk overbelastet, hvilket medførte oversvømmelser og problemer med afvanding af klagers arealer. Klager mente, at den nye udledning ville forværre situationen og efterlyste en regulering af vandløbet for at øge dets kapacitet.
Sønderborg Kommune fastholdt, at projektet ville forbedre tilstanden i vandløbet ved at stoppe de eksisterende overløb af spildevand. Kommunen fremlagde hydrauliske beregninger, der viste, at den nye, kontrollerede udledning på 11 l/s ikke ville medføre en hydraulisk overbelastning sammenlignet med den daværende situation.
Under sagens behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet kom det frem, at Sønderborg Kommune ikke havde foretaget en VVM-screening af projektet. Kommunen vurderede, at etablering af et almindeligt forsinkelsesbassin ikke var omfattet af VVM-reglerne, da det blev anset for et ukompliceret anlæg, og at miljøbeskyttelsen var tilstrækkeligt sikret gennem selve udledningstilladelsen efter Miljøbeskyttelseslovens § 28.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Sønderborg Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om overholdelse af VVM-reglerne.
Nævnet fastslog, at sagen skulle afgøres efter de regler, der var gældende på afgørelsestidspunktet, herunder den dagældende Planlov og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning_i_medfør_af_lov_om_planlægning).
Nævnet vurderede, at det ansøgte projekt, som omfatter etablering af et rense- og forsinkelsesbassin, er et anlæg til opstuvning af vand. Projektet er derfor omfattet af bekendtgørelsens bilag 2, punkt 11 g, og potentielt også punkt 12 c om rensningsanlæg. Nævnet understregede, at anlægstyperne i bilag 2 skal fortolkes bredt og ikke har nedre grænseværdier.
Da projektet er omfattet af bilag 2, havde Sønderborg Kommune pligt til at foretage en VVM-screening for at vurdere, om projektet kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Denne screening skulle være foretaget, der blev meddelt tilladelse efter .
Fordi kommunen ikke havde gennemført den lovpligtige VVM-screening, udgjorde dette en væsentlig retslig mangel. Afgørelsen var derfor ugyldig.
Sagen blev hjemvist til Sønderborg Kommune, som nu skal behandle sagen på ny. Kommunen skal først gennemføre en VVM-screening i henhold til den nu gældende Miljøvurderingslov. Først herefter kan kommunen træffe en ny afgørelse om udledningstilladelse. Nævnet bemærkede desuden, at kommunens hydrauliske beregninger, som understøttede, at vandløbet ikke ville blive overbelastet, burde indgå i en eventuel ny tilladelse.

Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.


Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Stevns Kommunes afgørelse om tilladelse til udledning af overfladevand fra kloakoplande via et regnvandsbassin til Tryggevælde Å, samt kommunens efterfølgende ekspropriationsbeslutning vedrørende det areal, hvor regnvandsbassinet skulle etableres.
Klagerne, som er ejere af den berørte matrikel, anførte bl.a. at:
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har modtaget 12 konkrete anbefalinger fra en ekspertgruppe, der skal accelerere indsatsen for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder frem mod 2030.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Sagen omhandler et område, hvor Tryggevælde Å løber, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og Natura 2000-område nr. 149, Tryggevælde Ådal, der består af EU-habitatområdet H132. Formålet med Natura 2000-området er bl.a. at sikre de artsrige rigkærssamfund.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om, at et naturgenopretningsprojekt i ...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Middelfart Kommunes afgørelse om, at en ændring af kørsel på en moto...
Læs mere