Bekendtgørelse om plejeoversigten i henhold til ældreloven

• En ny national digital platform, 'Plejeoversigten', etableres for at samle information om alle kommunale og private plejeenheder og leverandører i ældreplejen.
• Formålet er at øge gennemsigtigheden, understøtte borgernes frie valg af pleje på et oplyst grundlag og sikre lige konkurrencevilkår.
• Bekendtgørelsen fastsætter, hvilke oplysninger plejeudbydere skal indberette, herunder baggrundsinformation, kvalitetsdata og tilsynsrapporter.
• Sundhedsdatastyrelsen får ansvaret for driften af platformen, herunder at føre stikprøvekontrol med de indberettede oplysninger.
• Plejeudbydere, der ikke indberetter korrekte oplysninger, kan få en offentlig markering på deres profil i Plejeoversigten.
• Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2025 og erstatter den nuværende bekendtgørelse om plejehjemsoversigten fra 2018.
• Reglerne er en udmøntning af den nye ældrelov og en bred politisk aftale om en reform af ældreområdet.

Tilsyn og Håndhævelse

Sundhedsdatastyrelsen får ansvaret for at drive platformen og føre stikprøvekontrol med de indberettede data. Hvis en plejeenhed eller leverandør ikke indberetter de påkrævede oplysninger korrekt, kan Sundhedsdatastyrelsen, efter en frist på 4 uger, offentligt markere dette på udbyderens profil i Plejeoversigten. Markeringen fjernes, når de korrekte oplysninger er indberettet.

Ældretilsynet skal desuden registrere deres tilsynsrapporter og vurderinger direkte i Plejeoversigten, hvilket sikrer borgerne adgang til de seneste tilsynsresultater.

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2025. Ved ikrafttrædelsen vil den nuværende bekendtgørelse nr. 1219 af 22. oktober 2018 om plejehjemsoversigten blive ophævet, og data herfra vil blive overført til den nye Plejeoversigt.

Forebyggelse og Civilsamfund

Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe en generel forebyggende indsats over for ældre borgere, herunder opsøgende indsatser målrettet personer med forebyggelsespotentiale. Dette erstatter de tidligere lovregulerede forebyggende hjemmebesøg og giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen. Loven fastholder også kommunalbestyrelsens forpligtelse til at samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på ældreområdet og yde støtte til frivilligt arbejde. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for frivillige.

Helhedspleje og Almene Tilbud

Et centralt element er indførelsen af helhedspleje, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Disse forløb skal omfatte personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse. Formålet er at sikre en kontinuerlig og sammenhængende indsats, hvor indholdet løbende kan tilpasses borgerens behov og ressourcer i dialog med den udførende medarbejder, uden at der skal træffes en ny afgørelse hver gang. Tilrettelæggelsen skal tage afsæt i en helhedsorienteret, tværfaglig tilgang med fokus på kontinuitet, fleksibilitet og færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet, samt modtagerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen. Kommunen skal så vidt muligt respektere plejetestamenter fra personer med demensdiagnose. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst ét dagligt måltid mad leveret til borgere i eget hjem (§ 13) og fuld forplejning i plejehjem m.v. (§ 14). Kommunalbestyrelsen kan desuden udlåne robotstøvsugere eller yde økonomisk støtte til køb heraf til borgere, der modtager helhedspleje. Loven viderefører også muligheden for afløsning eller aflastning til nære pårørende, der passer en ældre, samt midlertidigt ophold for personer med særligt behov for pleje og omsorg.

Frit Valg af Leverandører

Loven pålægger kommunalbestyrelsen at skabe grundlag for, at borgere, der modtager helhedspleje eller madlevering, kan vælge mellem to eller flere leverandører, hvoraf kun én kan være kommunal. Dette kan opfyldes ved at indgå kontrakt med leverandører eller ved at tilbyde et fritvalgsbevis. Leverandører af helhedspleje skal kunne levere alle de elementer, der indgår i helhedspleje. Der fastsættes regler for afregningspriser for private leverandører baseret på kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger, herunder krav om efterberegning og efterbetaling ved uoverensstemmelser. Borgere kan fortsat vælge en selvudpeget hjælper til at udføre opgaverne i pleje- og omsorgsforløbet. Kommunalbestyrelsen skal have en skriftlig beredskabsplan for håndtering af konkurser hos private leverandører og stille krav om regnskabsindsigt og bankgaranti.

Plejeoversigten og Klageadgang

Ældreministeren skal samle og formidle oplysninger om kommunale og private plejeenheder og leverandører i en landsdækkende Plejeoversigt for at sikre gennemsigtighed og understøtte det frie valg. Kun registrerede enheder kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning. Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud kan indbringes for Ankestyrelsen, og kommunen fører tilsyn med de tilbud, den har truffet afgørelse om.

Betaling og Ældreråd

Modtagere af tilbud skal som udgangspunkt betale for ydelserne, dog ikke for personaleomkostninger i forbindelse med helhedspleje. Ældreministeren fastsætter nærmere regler om betaling og beregningsgrundlag. Loven fastholder kravet om etablering af mindst ét ældreråd i hver kommune, hvis medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2025, med visse overgangsbestemmelser for eksisterende afgørelser og ordninger, hvoraf nogle først fuldt ud implementeres den 1. juli 2027. Eksisterende plejehjem og beskyttede boliger drives videre efter hidtil gældende regler, dog uden opkrævning af betaling for særlig service som følge af plejehjemsopholdet.