Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1461 af 29/11/2023

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Undergrundsloven § 1

Ved loven tilstræbes en hensigtsmæssig anvendelse og udnyttelse af Danmarks undergrund og af dens naturforekomster.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på

  1. forundersøgelse, efterforskning og indvinding af råstoffer i undergrunden, som ikke har været undergivet privatøkonomisk udnyttelse her i landet før den 23. februar 1932,

  2. lagring i undergrunden af CO2 på 100 kt eller derover, lagring i undergrunden af CO2 på under 100 kt til andre formål end forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer, anden lagring end lagring af CO2 i undergrunden og anvendelse af undergrunden til andre formål end indvinding af råstoffer,

  3. lagring i undergrunden af CO2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer,

  4. videnskabelige undersøgelser af undergrunden af betydning for den under nr. 1 og 2 nævnte virksomhed og

  5. beredskab vedrørende tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg, separationsfaciliteter og terminalanlæg for råolie til sikring af samfundets forsyning af kulbrinter.

Stk. 3. Loven gælder også i dansk territorialfarvand, dansk eksklusiv økonomisk zone og på dansk kontinentalsokkelområde.