Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, nr. 4, at bestemmelserne i §§ 48-49 c om stoffer og materialer også gælder for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver som nævnt i § 2, stk. 2.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 3, nr. 4, således at »materialer og« ændres til: »materialer,«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der indsættes et nyt nr. 6. Ændringen vil medføre, at der kan indsættes et nyt nummer i oplistningen af, hvilke bestemmelser, der finder anvendelse efter § 2, stk. 3.

Til nr. 2

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, nr. 5, at bestemmelsen i § 58 om vejtransport også gælder for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver som nævnt i § 2, stk. 2.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 3, nr. 5, således at »vejtransport.« ændres til: »vejtransport og«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der indsættes et nyt nr. 6. Ændringen vil medføre, at der kan indsættes et nyt nummer i oplistningen af, hvilke bestemmelser, der finder anvendelse efter § 2, stk. 3.

Til nr. 3

Det følger af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, at en række af lovens bestemmelser også gælder for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt for det arbejde, der er nævnt i § 2, stk. 2. Det kaldes lovens udvidede område.

Det betyder, at de oplistede bestemmelser i § 2, stk. 3, gælder, når det f.eks. er arbejdsgiveren selv, en selvstændig uden ansatte, eller en privatperson, der udfører arbejdet.

Det betyder også, at de oplistede bestemmelser i § 2, stk. 3, gælder, når der udføres arbejde som nævnt i § 2, stk. 2, f.eks. når arbejdet udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til dennes husstand.

De oplistede bestemmelser i § 2, stk. 3, kaldes lovens forsvarlighedsbestemmelser, og dækker særligt de regler, der har til hensigt at forebygge ulykker og sygdomme, f.eks. reglerne om arbejdets udførelse (§ 38 m. fl.), tekniske hjælpemidler (§§ 45-47) og stoffer og materialer (§§ 48-49 c).

I dag findes der ikke regler om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil. Derfor findes der heller ikke i dag regler om, at sådant arbejde er omfattet af lovens udvidede område efter § 2, stk. 3.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 3, indsættes et nr. 6, hvorefter det nye foreslåede kapitel 8 a om autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale også vil gælde, når nedrivningsarbejdet udføres i henhold til lovens udvidede område.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 6, vil medføre, at bl.a. virksomheder, der består af selvstændige uden ansatte, og som udfører nedrivning af asbestholdigt materiale i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 49 e, stk. 1, kun må udføre dette arbejde, hvis virksomheden er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen. Endvidere vil kravet gælde for f.eks. virksomheder, hvor arbejdet udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til dennes husstand. Kravet vil også gælde for privatpersoner, der udfører nedrivning af asbestholdigt materiale.

Da autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 49 e, stk. 1, vil blive forbeholdt virksomheder, vil privatpersoner ikke kunne opnå autorisation. Privatpersoner vil derfor ikke selv kunne udføre nedrivning af asbestholdigt materiale, når arbejdet er omfattet af kravet om autorisation, men må indgå aftale med en virksomhed, som er autoriseret hertil. Privatpersoner vil fortsat have mulighed for selv at udføre nedrivningsarbejde, som ikke er omfattet af kravet om autorisation.

Videre vil den foreslåede nye bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 6, medføre, at de regler, der vil blive udstedt med hjemmel i en eller flere af bestemmelserne i det foreslåede kapitel 8 a om autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale, også vil gælde f.eks. for virksomheder, der består af selvstændige uden ansatte, og for virksomheder, hvor arbejdet udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til dennes husstand.

Til nr. 4

Efter gældende ret er der i dag ikke krav om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil, men der gælder en række regler for udførelse af arbejde, hvor der er risiko for udsættelse for asbeststøv. Se nærmere herom under gældende ret i afsnit 2.1.1.1. om udførelse af asbestarbejde under de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 8 a med overskriften »Autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale« i arbejdsmiljøloven.

Det foreslås endvidere at indsætte §§ 49 e-p i det nye kapitel 8 a.

(Til § 49 e)

Det følger af den foreslåede § 49 e, stk. 1 , at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det bliver forbeholdt virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen, at udføre nedrivning af asbestholdigt materiale.

Som defineret i asbestbekendtgørelsen forstås ved »nedrivning« fuldstændig eller delvis fjernelse eller nedtagning af asbestholdigt materiale.

Det foreslåede vil betyde, at vedligeholdelses- og reparationsarbejde, hvor der indgår asbestholdigt materiale, fortsat vil kunne udføres uden autorisation, som f.eks. at bore huller i asbestholdige lofter og vægge.

Det følger af den foreslåede § 49 e, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om undtagelser fra autorisationskravet i stk. 1.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat regler om, hvilket nedrivningsarbejde af asbestholdigt materiale, der undtages fra krav om autorisation.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at f.eks. kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter vil blive friholdt fra krav om autorisation.

Med kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter vil skulle forstås kortvarige, mindre opgaver, der f.eks. kan udføres relativt enkelt med de foranstaltninger, der ifølge asbestbekendtgørelsen er krævet med henblik på i videst muligt omfang at sikre, at personer på arbejdsstedet og i omgivelserne ikke udsættes for asbeststøv. Det vil betyde, at mindre nedrivningsopgaver som f.eks. nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader ikke vil kræve autorisation, men vil kunne udføres af såvel uautoriserede virksomheder som private.

Asbestbekendtgørelsens arbejdsmiljøregler om bl.a. beskyttelsesforanstaltninger vil fortsat gælde for såvel asbestarbejde udført under autorisationsordningen som uden for ordningen, herunder for nedrivning og vedligeholdes- og reparationsopgaver. Alt asbestarbejde vil således fortsat, uanset autorisation, skulle udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for de ansatte.

(Til § 49 f)

Det følger af den foreslåede § 49 f, 1. pkt., at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betingelser for at opnå autorisation, herunder at virksomheden skal have tilknyttet en eller flere godkendte fagligt ansvarlige, jf. § 49 h, have et godkendt kvalitetsledelsessystem, jf. § 49 i, og have indbetalt gebyr, jf. § 49 j.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat regler om de betingelser, som en virksomhed vil skulle opfylde for at kunne opnå autorisation.

Der forventes at blive fastsat regler om, at autorisation er betinget af, at virksomheden har tilknyttet mindst én godkendt fagligt ansvarlig inden for autorisationsområdet, og at virksomheden har et godkendt kvalitetsledelsessystem.

Derudover forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at det er betingelser for at opnå autorisation, at virksomheden ikke må være under konkursbehandling eller likvidation, skal have en fysisk adresse i et medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, og har indbetalt et gebyr.

Betingelse om, at virksomheden skal have en fysisk adresse i et medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, vil betyde, at det f.eks. ikke vil være tilstrækkeligt, at virksomheden har en e-mailadresse eller en e-boks i et medlemsland inden for Den Europæiske Union m.v. Dette har til formål at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen som myndighed og kontrolinstanserne kan føre kontrol i virksomheden.

Det følger af den foreslåede § 49 f, 2. pkt., at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra regler fastsat efter 1. pkt.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der forventes at blive fastsat bestemmelser om ansøgning om dispensation, i hvilke situationer der kan meddeles dispensation, længden af perioden med dispensation, og hvilke vilkår der kan fastsættes.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgning om dispensation vil skulle indgives til Sikkerhedsstyrelsen, og at Sikkerhedsstyrelsen herefter i særlige tilfælde vil kunne dispensere fra de betingelser, der vil skulle være opfyldt for at opnå autorisation, jf. den foreslåede § 49 f, 1. pkt.

Sikkerhedsstyrelsens afgørelse om dispensation vil altid skulle ske efter en konkret, individuel vurdering af omstændighederne.

Det er hensigten, at dispensationsadgangen eksempelvis vil kunne bruges i tilfælde, hvor en virksomheds autorisation er bortfaldet på grund af konkursbehandling. Konkursboet kan i sådanne tilfælde have et ønske om at færdiggøre igangværende autorisationskrævende arbejde for at realisere værdien heraf, så det kan indgå i konkursboet til gavn for kreditorerne. Ved ansøgning om autorisation i sådanne tilfælde vil Sikkerhedsstyrelsen afhængig af de konkrete omstændigheder kunne dispensere fra kravet om, at virksomheden ikke er under konkurs.

Videre er det hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at der vil kunne meddeles dispensation fra kravet om, at virksomheden har en fagligt ansvarlig tilknyttet. Formålet med denne dispensationsmulighed er, at der skal kunne tages højde for de forskellige situationer, hvor en virksomhed vil kunne blive uden en fagligt ansvarlig. Dette vil f.eks. kunne blive tilfældet, hvis den fagligt ansvarlige er på barsel, er fratrådt, er længerevarende sygemeldt, er afgået ved døden m.v., eller i tilfælde hvor den person, der er tiltænkt at skulle overtage efter en afgående fagligt ansvarlig, ikke har den nødvendige uddannelse. Det er hensigten, at virksomheden i disse situationer vil skulle have mulighed for at søge Sikkerhedsstyrelsen om tidsbegrænset dispensation fra kravet om en fagligt ansvarlig, således at virksomheden midlertidigt vil kunne videreføre virksomhedens autorisation uden en fagligt ansvarlig.

Det er tillige hensigten, at der vil kunne fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne fastsætte vilkår for dispensationen og forlængelse af dispensationen. Et vilkår vil eksempelvis kunne være, at der skal være tilsyn af en anden autoriseret virksomhed i dispensationsperioden eller vilkår om, hvordan de autorisationskrævende opgaver vil skulle håndteres.

(Til § 49 g)

Det følger af den foreslåede § 49 g, stk. 1, at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om autorisation, herunder om dokumentations- og oplysningskrav, Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling og i hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om autorisation.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat regler om, at ansøgning om autorisation skal indgives til Sikkerhedsstyrelsen, og at Sikkerhedsstyrelsen behandler ansøgningen inden for en bestemt fastsat frist.

Det er ligeledes hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at en virksomhed i forbindelse med ansøgning om autorisation skal dokumentere, at virksomheden opfylder betingelserne for at opnå autorisation, og at der er indbetalt gebyr.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, hvilke oplysninger ansøgning om autorisation vil skulle indeholde, herunder f.eks. oplysninger om den ansøgende virksomheds eventuelle CVR-nummer, oplysninger om virksomhedens fysiske adresse, navn og CPR-nummer på den eller de personer, der er virksomhedens fagligt ansvarlige inden for autorisationsområdet, og oplysninger om den fagligt ansvarliges tilknytning til virksomheden. Hvis den fagligt ansvarlige er tilknyttet som ansat, vil ansøgningen skulle indeholde oplysning om, hvorvidt den fagligt ansvarlige er ansat med et opsigelsesvarsel på minimum 3 måneder efter 6 måneders ansættelse, samt oplysninger om antallet af timer den fagligt ansvarlige er tilknyttet virksomheden.

Det er ikke hensigten, at en virksomhed ved ansøgning om autorisation samtidig skal ansøge om godkendelse af virksomhedens fagligt ansvarlige, men alene skal dokumentere, at der er en godkendt fagligt ansvarlig inden for autorisationsområdet tilknyttet virksomheden. Godkendelsen af den fagligt ansvarlige skal ske ved en selvstændig ansøgnings- og godkendelsesprocedure, som er beskrevet nærmere i den foreslåede § 49 h nedenfor.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheden i forbindelse med ansøgning vil skulle afgive en erklæring om, hvorvidt virksomheden, virksomhedens ejer eller administrerende direktør inden for de seneste 3 år er straffet for overtrædelse af regler, hvis sigte specifikt er at beskytte mod udsættelse for asbeststøv, f.eks. reglerne i asbestbekendtgørelsen.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 er det også hensigten, at der vil blive fastsat regler om, i hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om autorisation.

Det er hensigten, at de regler, der vil blive fastsat om tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om autorisation, skal gælde uanset, at betingelserne for at opnå autorisation i øvrigt er opfyldt.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om autorisation, såfremt ansøgeren i udlandet er ikendt sanktioner for forhold, der kan sidestilles med de forhold, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.

Det følger af straffelovens § 78, stk. 2, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det vil betyde, at den, der i udlandet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, kan nægtes autorisation.

Tidsbegrænsningen på 3 år i forhold til oplysningerne om straffeforhold i den erklæring, som virksomheden vil skulle afgive i forbindelse med ansøgning om autorisation, vil betyde, at Sikkerhedsstyrelsen kun vil skulle se på forhold, der er pådømt inden for de sidste 3 år forud for indgivelsesdatoen for ansøgningen, når det skal vurderes, om der skal gives afslag.

Det er hensigten, at der efter den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved afslag på ansøgning om autorisation i tilfælde, hvor ansøgeren i udlandet er ikendt sanktioner for forhold, der kan sidestilles med forhold, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.

Det følger af straffelovens § 78, stk. 3, at spørgsmål om, hvorvidt det udviste forhold er til hinder for udøvelse af virksomhed, som kræver autorisation eller godkendelse, skal indbringes for retten af anklagemyndigheden på begæring enten af den, der har fået afslag på ansøgning om sådan autorisation eller godkendelse, eller af vedkommende myndighed.

Det vil betyde, at ved afslag begrundet med omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2, og ved afslag begrundet med forhold, der kan sidestilles med forholdene nævnt i straffelovens § 78, stk. 2, kan ansøgeren forlange sagen indbragt for domstolene.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 forventes der også at blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om autorisation, såfremt ansøgeren i stilling eller hverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.

Nægtelse af autorisation i henhold til sådanne bestemmelser vil f.eks. kunne ske i tilfælde, hvor ansøgeren på grund af forsømmeligt forhold, der ikke har medført straf, tidligere har mistet en autorisation, eller den ansøgende virksomhed har samme personkreds som en tidligere, nu ophørt virksomhed, der har fået frakendt en autorisation. Det forudsættes, at der kan tages hensyn til forhold, der set i relation til forholdets karakter ligger inden for en vis rimelig tid.

Det følger af den foreslåede § 49 g, stk. 2, at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter regler om bortfald og tilbagekaldelse af autorisation.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at en virksomheds autorisation bortfalder, når virksomheden kommer under konkursbehandling, træder i likvidation eller ophører, eller virksomheden ikke længere har en fagligt ansvarlig tilknyttet, eller den fagligt ansvarlige er fraværende i mere end 6 på hinanden følgende uger.

Der henvises dog til den foreslåede bestemmelse i § 49 f, 2. pkt., hvorefter der fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra kravet om, at en autoriseret virksomhed skal have tilknytte en godkendt fagligt ansvarlig. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 49 f, 2. pkt.

Det er også hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil blive anvendt til at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan tilbagekalde en virksomheds autorisation.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne tilbagekalde en virksomheds autorisation, når virksomheden har gjort sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelighed ved udførelse af autorisationskrævende asbestarbejde.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en virksomhed ved udførelse af autorisationskrævende asbestarbejde har gjort sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelighed, som kan begrunde en tilbagekaldelse af virksomhedens autorisation. I vurderingen kan f.eks. indgå en eller flere afgørelser fra Arbejdstilsynet om overtrædelse af regler, hvis sigte specifikt er at beskytte mod udsættelse for asbeststøv, herunder f.eks. at undlade at iværksætte krævede foranstaltninger eller bemande arbejdet med personer uden påkrævet uddannelse ved nedrivning af asbestholdigt materiale.

I vurderingen skal der tages hensyn til almindelige principper om proportionalitet. Derfor skal det bl.a. sikres, at en fratagelse ikke er uforholdsmæssig i forhold til den forsømmelighed, som virksomheden har udvist.

Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, Sikkerhedsstyrelsen vil kunne tilbagekalde en autorisation, når kontrolinstansen ikke kan godkende kvalitetsledelsessystemet endeligt, eller når den løbende efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet eller den ekstraordinære efterprøvning viser grove mangler i egenkontrollen.

Der forventes desuden fastsat regler om, at en autorisation vil kunne tilbagekaldes, når virksomheden ikke længere har en fysisk adresse i et medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv.

Videre forventes der fastsat regler om, at det kan føre til tilbagekaldelse, når betingelserne for autorisation i øvrigt ikke længere er opfyldt. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis arbejdstiden for virksomhedens fagligt ansvarlige er nedsat således, at den fagligt ansvarlige ikke arbejder det antal timer ugentligt, som vil blive fastsat i medfør af den foreslåede § 49 k.

Konsekvensen af Sikkerhedsstyrelsens tilbagekaldelse vil være, at autorisationen er ophørt. Det betyder, at virksomheden må ansøge på ny, hvis den på et senere tidspunkt igen opfylder kriterierne for at få en autorisation. Som omtalt i bemærkninger til den foreslåede § 49 i, stk. 2, vil det i den situation ikke være tilstrækkeligt, at virksomheden har et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem. Virksomhedens kvalitetsledelsessystem skal være endeligt godkendt af en kontrolinstans.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 forventes også at blive anvendt til at fastsætte regler om, at en afgørelse om tilbagekaldelse kan forlanges indbragt for domstolene af den virksomhed, som er afgørelsens adressat. Der forventes i den forbindelse fastsat regler om, at anmodning om indbringelse for domstolene skal fremsættes over for Sikkerhedsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed.

Hvis fristen for at forlange sagen indbragt for domstolene udløber på en lørdag, søndag eller en helligdag, forlænges fristen til den efterfølgende hverdag.

Der forventes også fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen uden unødigt ophold anlægger sag mod den pågældende virksomhed i den borgerlige retsplejes former.

Der forventes desuden fastsat regler om, at anmodning om sagsanlæg vedrørende den førnævnte tilbagekaldelse har opsættende virkning. Der forventes i den forbindelse fastsat regler om, at retten dog ved kendelse kan bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som autoriseret.

Hvis en tilbagekaldelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Det følger af den foreslåede § 49 g, stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen fører et register over autoriserede virksomheder, og at registret er offentligt tilgængeligt på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil gøre det synligt for alle, der skal have udført autorisationskrævende asbestarbejde, hvilke virksomheder der er autoriseret hertil.

Registret vil svare til det register, som Sikkerhedsstyrelsen i dag fører over autoriserede virksomheder inden for el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, og som er offentligt tilgængeligt på styrelsens hjemmeside.

(Til § 49 h)

Det følger af den foreslåede § 49 h, stk. 1, at erhvervsministeren bemyndiges til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte regler om godkendelse af den fagligt ansvarlige og betingelser herfor, herunder om indbetaling af gebyr, jf. § 49 j.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, der fastsætter regler om, at godkendelsen som fagligt ansvarlig skal være en personlig godkendelse og skal ske ved en selvstændig godkendelsesprocedure hos Sikkerhedsstyrelsen.

Det er desuden hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om de betingelser, som en ansøger vil skulle opfylde for at opnå godkendelse som fagligt ansvarlig.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at godkendelsen er betinget af, at ansøgeren har en kompetencegivende uddannelse m.v. inden for autorisationsområdet, at ansøgeren er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og har indbetalt et gebyr. For så vidt angår uddannelse henvises til bemærkningerne til § 49 h, stk. 3.

Det er i øvrigt hensigten, at en godkendelse som fagligt ansvarlig skal gælde tidsubestemt, dog medmindre den bortfalder efter de regler, der forventes fastsat i medfør af den foreslåede § 49 h, stk. 2. En godkendt faglig ansvarlig vil derfor ikke skulle søge Sikkerhedsstyrelsen om en ny godkendelse i forbindelse med jobskifte til en anden virksomhed, som udfører autorisationskrævende asbestarbejde, hvor vedkommende skal være fagligt ansvarlig på autorisationsområdet.

Det følger af den foreslåede § 49 h, stk. 2, at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, herunder om dokumentations- og oplysningskrav, Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling, afslag på ansøgning og bortfald af godkendelse.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der bl.a. vil blive fastsat bestemmelser om proceduren for ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, herunder hvilken dokumentation og hvilke oplysninger ansøgningen skal indeholde.

Der forventes at blive fastsat regler om, at ansøgning om godkendelse indgives til Sikkerhedsstyrelsen, og at Sikkerhedsstyrelsen behandler ansøgningen inden for en bestemt fastsat frist.

Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgeren i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig skal dokumentere, at vedkommende opfylder betingelserne for at opnå godkendelse som fagligt ansvarlig, og samtidig skal indbetale et gebyr.

Oplysningerne i ansøgning om godkendelse vil f.eks. kunne være oplysninger om ansøgers fulde navn og CPR-nummer, ansøgers adresse, ansøgers e-mailadresse, dokumentation for gennemført kompetencegivende uddannelse, jf. den foreslåede § 49 h, stk. 3.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgeren i forbindelse med ansøgning vil skulle afgive en erklæring om, hvorvidt der foreligger forhold, hvor ansøger inden for de seneste 3 år har været straffet for overtrædelser af regler, hvis sigte specifikt er at beskytte mod udsættelse for asbeststøv, f.eks. reglerne i asbestbekendtgørelsen.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 er det også hensigten, at der vil blive fastsat regler om, i hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig.

Det er hensigten, at de regler, der vil blive fastsat om tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning som fagligt ansvarlig, skal gælde uanset, at betingelserne for at opnå godkendelse som fagligt ansvarlig er opfyldt.

Det forventes, at det vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, såfremt ansøgeren i udlandet er ikendt sanktioner for forhold, der kan sidestilles med de forhold, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.

Det følger af straffelovens § 78, stk. 2, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det vil betyde, at den, der i udlandet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, kan nægtes godkendelse som fagligt ansvarlig.

Tidsbegrænsningen på 3 år i forhold til oplysningerne om straffeforhold i den erklæring, som personen vil skulle afgive i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, vil betyde, at Sikkerhedsstyrelsen kun vil skulle se på forhold, der er pådømt inden for de sidste 3 år forud for indgivelsesdatoen for ansøgningen, når det skal vurderes, om der skal gives afslag.

Det er hensigten, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved afslag på ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig i tilfælde, hvor ansøgeren i udlandet er ikendt sanktioner forhold, der kan sidestilles med forhold, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.

Det følger af straffelovens § 78, stk. 3, at spørgsmål om, hvorvidt det udviste forhold er til hinder for udøvelse af virksomhed, som kræver autorisation eller godkendelse, skal indbringes for retten af anklagemyndigheden på begæring enten af den, der har fået afslag på ansøgning om sådan autorisation eller godkendelse, eller af vedkommende myndighed.

Det vil betyde, at ved afslag begrundet med omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2, og ved afslag begrundet med forhold, der kan sidestilles med forholdene nævnt i straffelovens § 78, stk. 2, kan ansøgeren forlange sagen indbragt for domstolene.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 forventes der også at blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, såfremt ansøgeren i stilling eller hverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil blive udmøntet i regler om, at en godkendelse som fagligt ansvarlig på autorisationsområdet bortfalder, når personen ikke længere opfylder betingelserne om myndighed, dvs. hvis personen ikke længere er myndig, kommer under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Hvis personen er tilknyttet som fagligt ansvarlig i en autoriseret virksomhed, når godkendelsen bortfalder, vil virksomhedens autorisation også bortfalde i henhold til den foreslåede § 49 g, stk. 2. Virksomheden vil herefter skulle ansøge om en ny autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen.

Der henvises dog til den foreslåede bestemmelse i § 49 f, 2. pkt., hvorefter der fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra kravet om, at en autoriseret virksomhed skal have tilknytte en godkendt fagligt ansvarlig. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 49 f, 2. pkt.

Det er ikke hensigten, at en godkendelse som fagligt ansvarlig vil skulle bortfalde, når virksomhedens autorisation bortfalder eller bliver tilbagekaldt. Det er ej heller hensigten, at en godkendelse som fagligt ansvarlig skal være afhængig af en ansættelse i en virksomhed, da det er en personlig godkendelse.

Det følger af den foreslåede § 49 h, stk. 3, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om den fagligt ansvarliges kvalifikationer og uddannelse.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der fastsættes regler om, hvilke kvalifikationer den fagligt ansvarlige skal have for at kunne udøve hvervet som fagligt ansvar i en virksomhed, der udfører autorisationskrævende asbestarbejde.

Den fagligt ansvarliges kvalifikationer forventes eksempelvis at kunne være viden om, hvordan man instruerer de ansatte tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt i at udføre et asbestarbejde fuldt forsvarligt og f.eks. viden om, hvordan man udfører egenkontrol med udførelse af autorisationskrævende asbestarbejde gennem et kvalitetsledelsessystem. Kvalifikationerne skal gøre den fagligt ansvarlige i stand til at udføre hvervet som fagligt ansvarlig i en virksomhed, der udfører autorisationskrævende asbestarbejde.

Den foreslåede bemyndigelse forventes også at blive anvendt til at fastsætte regler om den fagligt ansvarliges uddannelse. Det er hensigten, at de nødvendige kvalifikationer vil skulle opnås gennem uddannelse. På den baggrund forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at den fagligt ansvarlige bl.a. skal have gennemført, hvad der f.eks. svarer til den nuværende arbejdsmiljøfaglige arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) i arbejde med asbestholdige materialer eller tilsvarende via en erhvervsfaglig uddannelse. Det vil svare til det gældende krav ved udførelse af indvendigt nedrivning af asbestholdigt materiale. Det er desuden forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at den fagligt ansvarlige skal have opnået supplerende kvalifikationer f.eks. gennem en ny supplerende arbejdsmiljøfaglig arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) eller via en erhvervsfaglig uddannelse.

Det følger af den foreslåede § 49 h, stk. 4, at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra regler fastsat efter stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne blive anvendt til at fastsætte regler om ansøgning om dispensation fra reglerne om godkendelse af den fagligt ansvarlige, regler om hvilke situationer dispensation vil kunne meddeles, længden af perioden med dispensation og eventuelle vilkår for dispensation.

Ved eventuel udmøntning af den foreslåede bemyndigelse vil ansøgning om dispensation skulle indgives til Sikkerhedsstyrelsen og vurderes efter en konkret, individuel vurdering af forholdene.

(Til § 49 i)

Det følger af den foreslåede § 49 i, stk. 1, at erhvervsministeren bemyndiges til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte regler om indhold af det kvalitetsledelsessystem, der er nævnt i § 49 f, og om virksomheders afholdelse af udgifter til kvalitetsledelsessystemet.

Kvalitetsledelsessystemet er en virksomheds egenkontrolsystem og skal medvirke til at sikre, at kravene til udførelse af virksomhedens autorisationskrævende asbestarbejde overholdes i overensstemmelse med reglerne herom. Se nærmere herom under den foreslåede ordning i afsnit 2.1.3.3. om kvalitetsledelsessystemet under de almindelige bemærkninger.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse skal anvendes til at fastsætte krav til kvalitetsledelsessystemets indhold, at systemet skal omfatte virksomhedens autorisationskrævende arbejde og skal beskrive eksempelvis virksomhedens ledelsesorganisation, det ledelsesmæssige ansvar og de beføjelser, der er afgørende for, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, samt at systemet mindst en gang årligt skal efterprøves internt i virksomheden.

Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at kvalitetsledelsessystemet skal være tilpasset virksomhedens organisatoriske struktur og beskrive den fagligt ansvarliges beføjelser i virksomheden. Omfanget og indholdet af kvalitetsledelsessystemet vil derfor kunne variere og tilpasses alt efter virksomhedens størrelse og sammensætning.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 forventes der derudover at blive fastsat regler om, at udgifterne til kontrolinstansens godkendelse og efterprøvning af en virksomheds kvalitetsstyringssystem afholdes af den enkelte virksomhed.

Det følger af den foreslåede § 49 i, stk. 2, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om kontrolinstansers godkendelse og efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet, herunder om kontrolinstansers tilbagekaldelse af godkendelser, og kontrolinstansers udøvelse af virksomhed.

Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til at fastsætte regler om, at kvalitetsledelsessystemet skal godkendes og løbende efterprøves af en uafhængig kontrolinstans, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at en virksomhed, der ønsker at opnå autorisation, vil skulle indgå aftale med en godkendt uafhængig kontrolinstans, som inden for de seneste 12 måneder forud for, at der ansøges Sikkerhedsstyrelsen om autorisation, skal forhåndsgodkende virksomhedens kvalitetsledelsessystem. Forhåndsgodkendelsen vil skulle indgå i ansøgningen om autorisation, men kontrolinstansen vil herefter skulle endeligt godkende kvalitetsledelsessystemet inden et år efter Sikkerhedsstyrelsens udstedelse af autorisationen.

Samtidig er det hensigten, at det vil blive fastsat, at en sådan forhåndsgodkendelse af kvalitetsledelsessystemet ikke er tilstrækkelig i tilfælde, hvor en virksomhed ansøger om autorisation på ny, efter at autorisationen har været tilbagekaldt på grund af manglende godkendelse af kvalitetsledelsessystemet. Her vil det være en betingelse for at få en autorisation igen, at systemet er endeligt godkendt af en kontrolinstans.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 forventes også at blive benyttet til at fastsætte regler om, at en autoriseret virksomhed løbende skal have kontrolinstansens efterprøvning af, om kvalitetsledelsessystemet faktisk bliver anvendt og efterlevet, og om systemet lever op til gældende krav. Det forventes, at der fastsættes regler om, at kontrolinstansens efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet vil skulle foretages med intervaller, så en fornyet godkendelse af kvalitetsledelsessystemet ikke overstiger eksempelvis 2 år.

Det er også hensigten, at der vil blive fastsat regler om kontrolinstansens ekstraordinære efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet eksempelvis i tilfælde, hvor en virksomhed har udvist forsømmelighed ved udførelse af arbejde inden for autorisationsområdet. Har en virksomhed eksempelvis udført arbejde uden at overholde regler, hvis sigte specifikt er at beskytte mod udsættelse for asbeststøv, kan dette være en indikation på, at virksomhedens egenkontrol ikke er god nok, og der kan derfor være behov for, at kontrolinstansen gennemgår kvalitetsledelsessystemet ved en ekstraordinær afprøvning.

Videre forventes det, at bemyndigelsen i stk. 2 vil blive benyttet til at fastsætte regler om, at kontrolinstansen kan trække sin godkendelse af en virksomheds kvalitetsledelsessystem tilbage. Dette vil kunne ske, hvis kontrolinstansen ved f.eks. den løbende efterprøvning eller i godkendelsesperioden konstaterer, at kravene til kvalitetsledelsessystemet ikke overholdes af virksomheden. Hvis kontrolinstansen trækker sin godkendelse af kvalitetsledelsessystemet tilbage, vil Sikkerhedsstyrelsen kunne tilbagekalde autorisationen, jf. de regler, der forventes fastsat i medfør af den foreslåede § 49 g, stk. 2.

Det er hensigten at, den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil blive udmøntet ved fastsættelse af regler om kontrolinstansers udøvelse af virksomhed, herunder eksempelvis krav om upartiskhed, krav om at kontrolinstansens auditorer besidder de nødvendige kompetencer til at varetage opgaven som kontrolinstans, at kontrolinstansen anvender et kvalitetsstyringssystem og nærmere krav til de anvendte systemer.

Der forventes fastsat regler om, at en virksomhed vil kunne anvende et kvalitetsledelsessystem, der er godkendt af et anerkendt certificeringsorgan. I så fald vil kvalitetsledelsessystemet skulle være opbygget på baggrund af fælleseuropæiske eller nationale standarder for kvalitetsledelse, f.eks. ISO 9001:2015. I denne sammenhæng vil det videre være muligt at fastsætte regler om, at når en virksomhed ansøger Sikkerhedsstyrelsen om autorisation, vil Sikkerhedsstyrelsen indledningsvis skulle vurdere certifikatet. En autoriseret virksomhed vil med årlige intervaller skulle indsende dokumentation til Sikkerhedsstyrelsen for, at det certificerede kvalitetsledelsessystem er implementeret og fortsat anvendes. Denne dokumentation vil f.eks. kunne ske ved indsendelse af en kopi af seneste efterprøvningsrapport fra certificeringsorganet.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at kontrolinstansen forpligtes til at indberette en række oplysninger om bl.a. kontrolinstansens forhåndsgodkendelser, godkendelser og bedømmelser efter efterprøvning af ansøgende og autoriserede virksomheders kvalitetsledelsessystem til Sikkerhedsstyrelsen.

Kontrolinstanser vil ikke skulle udføre en myndighedsopgave eller træffe afgørelse på Sikkerhedsstyrelsens vegne, og de vil derfor ikke være omfattet af offentlighedsloven eller forvaltningsloven.

Det følger af den foreslåede § 49 i, stk. 3, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om Sikkerhedsstyrelsens godkendelse af kontrolinstanser til at udføre opgaver efter stk. 2 og om efterprøvning af de godkendte kontrolinstanser, herunder om Sikkerhedsstyrelsens tilbagekaldelse af godkendelser.

Det overordnede formål med at fastsætte regler om uafhængig tredjepartskontrol af virksomheders kvalitetsledelsessystemer er at give alle parter tillid og tiltro til, at et kvalitetsledelsessystem opfylder specificerede krav, samt at sikre en upartisk og kompetent vurdering heraf.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse skal udmøntes i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat regler om proceduren for Sikkerhedsstyrelsens godkendelse og efterprøvning af kontrolinstanser, der skal stå for godkendelse og auditering af henholdsvis ansøgende og autoriserede virksomheders kvalitetsledelsessystem. Det forventes, at en godkendelse fra Sikkerhedsstyrelsen vil være tidsbegrænset, og kontrolinstansen derfor vil skulle have fornyet sin godkendelse inden en fastsat periodes udløb.

Det forventes, at der vil blive fastsat krav til ansøgningens indhold, herunder krav om dokumentation for kontrolinstansens eget kvalitetsstyringssystem og auditorernes faglige kompetencer.

Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen vil skulle foretage periodevise audits af kontrolinstansens arbejde og af, om kontrolinstansen anvender og faktisk efterlever sit kvalitetsstyringssystem, samt om systemet lever op til gældende krav.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne tilbagekalde godkendelsen som kontrolinstans, såfremt en kontrolinstans ikke opfylder kravene til og vilkårene for godkendelsen.

(Til § 49 j)

Det følger af den foreslåede § 49 j , at erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens opkrævning af gebyr i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig og ansøgning om autorisation, herunder om gebyrets størrelse.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat nærmere bestemmelser om, hvornår Sikkerhedsstyrelsen kan opkræve gebyrer samt gebyrernes størrelse.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne opkræve et gebyr i forbindelse med indgivelse af ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig og et gebyr ved indgivelse af ansøgning om autorisation.

Det forudsættes, at gebyrernes størrelse vil blive fastsat således, at de modsvarer Sikkerhedsstyrelsens omkostninger i forbindelse med administrationen af en autorisationsordning. Det pågældende gebyr skal således dække de nødvendige omkostninger i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens konkrete sagsbehandling i forbindelse med behandling af ansøgninger om autorisation, Sikkerhedsstyrelsens løbende tilsyn med, om autoriserede virksomheder lever op til betingelserne for autorisation og sagsbehandlings i forbindelse med evt. bortfald eller tilbagekaldelse af autorisation.

Det forudsættes endvidere, at gebyrerne løbende vil blive justeret for at sikre balance mellem indtægter og udgifter, som også forudsat i budgetvejledningen.

(Til § 49 k)

Det følger af den foreslåede § 49 k, at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udøvelse af autoriseret virksomhed, herunder om den fagligt ansvarliges opgaver og beføjelser og dennes tilknytning til virksomheden.

Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om krav til autoriserede virksomheders udøvelse af virksomhed. Det kan eksempelvis være regler om virksomhedens forpligtelse til at efterleve kvalitetsledelsessystemet i praksis.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om den fagligt ansvarliges opgaver. Det vil f.eks. kunne være at sikre, at opgaverne med nedrivning af asbestholdige materialer bemandes korrekt ud fra medarbejdernes erfaring med opgaverne, at medarbejderne instrueres tilstrækkeligt, og at der udføres det nødvendige tilsyn med arbejdets udførelse. Det vil også kunne være at skulle sørge for, at arbejdet udføres i overensstemmelse med regler, hvis sigte specifikt er at beskytte mod udsættelse for asbeststøv, og i overensstemmelse med virksomhedens kvalitetsledelsessystem.

Det er ikke hensigten, at den fagligt ansvarliges opgaver vil ændre arbejdsgiverens pligter i medfør af arbejdsmiljøloven, idet der ikke er tale om, at den fagligt ansvarlige skal have det juridiske ansvar for, at arbejdsmiljøregler overholdes ved udførelse af autorisationskrævende arbejde. Arbejdsgiveren har fortsat det overordnede ansvar for bemanding, instruktion og tilsyn. Det vil således fortsat være arbejdsgiveren, der efter arbejdsmiljøloven har pligt til at sørge for, at asbestarbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at der føres et effektivt tilsyn med arbejdets udførelse, og at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Den foreslåede bemyndigelse forventes også at blive udmøntet i regler om, at virksomheden skal sikre, at den fagligt ansvarlige har de beføjelser, som er nødvendige for, at den fagligt ansvarlige kan varetage sine opgaver. Det er ikke hensigten, at der vil blive stillet krav om, at den fagligt ansvarlige skal have en ledelsesmæssig placering i virksomheden. Det vil i stedet være op til den enkelte virksomhed at bestemme den fagligt ansvarliges organisatoriske placering, blot det er sikret, at den fagligt ansvarlige har de beføjelser, der er nødvendige for, at den pågældende reelt har mulighed for at udføre sine opgaver.

Det er endvidere forventningen, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomhedens fagligt ansvarlige skal være tilknyttet virksomheden et minimum antal timer pr. uge inden for virksomhedens normale forretningstid (tilknytningskravet). Det skal sikre, at den fagligt ansvarlige er i virksomheden, når virksomheden er i drift, samt sikre, at den fagligt ansvarlige vil kunne varetage sine opgaver, herunder at føre tilsyn med og give instruktion i at udføre det autorisationskrævende arbejde på baggrund af kvalitetsledelsessystemet. Formålet er, at den fagligt ansvarlige med sine faglige kompetencer skal være en del af fundamentet til sikring af, at det autorisationskrævende asbestarbejde udføres i overensstemmelse med regler, hvis sigte specifikt er at beskytte mod udsættelse for asbeststøv, og i overensstemmelse med virksomhedens kvalitetsledelsessystem.

Tilknytningskravet vil kunne tilpasses arbejdsmarkedets udvikling, så tilknytningskravet ikke er til hinder for et rummeligt arbejdsmarked. Det er derfor også hensigten, at der vil blive fastsat regler om mulig dispensation fra tilknytningskravet, hvis særlige forhold gør sig gældende, og hvis omfanget af autorisationskrævende opgaver i virksomheden ikke nødvendiggør, at den fagligt ansvarlige er tilknyttet virksomheden i så mange timer ugentligt.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der ligeledes blive fastsat regler om, at hvis den fagligt ansvarlige er tilknyttet virksomheden som ansat, vil vedkommende skulle være ansat med et opsigelsesvarsel på minimum 3 måneder efter 6 måneders ansættelse. Men den foreslåede ordning vil den fagligt ansvarlige få en vis beskyttelse mod afskedigelse, da vedkommende vil kunne komme i en svær position i virksomheden. Den fagligt ansvarlige vil eventuelt kunne føle sig nødsaget til at stille krav til virksomheden om f.eks. bemanding, indkøb m.v., for at højne sikkerheden i udførelse af asbestarbejde, hvilket virksomhedens ledelse måske ikke er enig i ud fra en økonomisk betragtning. Opsigelsesvarslet skal i sådanne situationer sikre, at virksomheden ikke kan afskedige den fagligt ansvarlige med kort varsel på grund af uoverensstemmelsen.

Hvis den fagligt ansvarlige er omfattet af funktionærloven, når vedkommende varetager arbejdsopgaver som arbejdsledelse eller tilsyn, vil det være funktionærlovens opsigelsesvarsel, der gælder for den fagligt ansvarlige.

(Til § 49 l)

Det følger af den foreslåede § 49 l, at en virksomhed, der ikke er autoriseret, ikke må annoncere eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbestarbejde, der kræver autorisation, jf. § 49 e, stk. 1.

Ved annoncering forstås meddelelse eller reklame i f.eks. en brochure, på en varevogn, på en hjemmeside eller på sociale medier.

En virksomhed, der ikke har autorisation, må ifølge den foreslåede bestemmelse heller ikke på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation, f.eks. i forbindelse med tilbudsafgivning til forbrugere eller ved påtrykt tekst eller logo på beklædning eller arbejdsredskaber.

Såfremt virksomhedens annoncering eller gøren i øvrigt er egnet til at vække forestilling om, at den pågældende virksomhed har autorisation inden for autorisationskrævende asbestarbejde, uden at have det, vil det være i strid med den foreslåede bestemmelse. Virksomhedens annoncering eller gøren vil således ikke behøve konkret at have vakt en sådan forestilling. Det vil i denne sammenhæng ikke have betydning, om virksomheden reelt har udført autorisationskrævende asbestarbejde uden at have autorisation.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår et forhold er »egnet til at vække forestilling«. F.eks. vil anvendelse af betegnelsen »autoriseret asbestnedriver« være i strid med den foreslåede bestemmelse. Ligeledes vil annoncering eller andet udbud af en tjenesteydelse som »autoriseret asbestnedrivning« være en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse. Desuden vil annoncering m.v. af en tjenesteydelse som »autoriseret« om ikke-autorisationskrævende asbestarbejde kunne være en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse, f.eks. ved annoncering af vedligeholdelses- og reparationsarbejde, der med det foreslåede krav i § 49 e, stk. 1, om autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale vil ligge uden for autorisationsområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse, hvis en virksomheds autorisation er bortfaldet eller tilbagekaldt.

(Til § 49 m)

Det følger af den foreslåede § 49 m, stk. 1, at erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med, om autoriserede virksomheder overholder betingelserne for autorisation.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse udmøntes i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen ex officio kan føre tilsyn med, om betingelserne for autorisation fortsat er opfyldt.

For at sikre at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne gennemføre et effektivt tilsyn, forventes det endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve at få meddelt alle de oplysninger, der er nødvendige for udførelse af tilsynet med, om autoriserede virksomheder overholder betingelserne for autorisation. Oplysninger, som Sikkerhedsstyrelsen kan anmode om, kan f.eks. være oplysninger, der er relevante til vurdering af, om kvalitetsledelsessystemet lever op til de gældende krav. Der er ikke en udtømmende liste over oplysninger, som Sikkerhedsstyrelsen kan anmode om.

Sikkerhedsstyrelsen vil ved anmodning om oplysninger til brug for tilsynet skulle iagttage forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10. Dette vil medføre, at det ikke vil kunne kræves, at pågældende meddeler Sikkerhedsstyrelsen oplysninger, hvis der er en konkret mistanke om, at den pågældende har begået et strafbart forhold.

Det følger af den foreslåede § 49 m, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen har, hvis det er nødvendigt for at føre tilsyn med autoriserede virksomheder, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ejendomme og lokaliteter, hvorfra autoriserede virksomheder udøver virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen uden retskendelse kan få adgang til en virksomheds lokaliteter, hvis det efter en konkret vurdering findes nødvendigt for at føre tilsyn med, om virksomheden overholder betingelserne for autorisation. Det forventes, at Sikkerhedsstyrelsen alene vil kunne få adgang til lokaliteter uden retskendelse, hvis der konkret er mistanke eller formodning for, at betingelser for autorisationen ikke bliver overholdt. Det skyldes, at Sikkerhedsstyrelsen vil have behov for adgang til lokaliteter, hvis f.eks. kontrolinstansen i forbindelse med efterprøvning af en virksomheds kvalitetsledelsessystem har registreret afvigelser eller mangler, eller Sikkerhedsstyrelsen har fået oplysninger om, at virksomheden ikke længere opfylder betingelser for at have autorisation. Adgangen kan f.eks. være nødvendig, hvis Sikkerhedsstyrelsen ikke kan få oplysningerne be- eller afkræftet på anden vis.

Sikkerhedsstyrelsen vil i forbindelse med tilsyn og adgang uden retskendelse skulle iagttage retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder reglerne om forudgående underretning i retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, hvorefter underretning skal ske skriftligt senest 14 dage, inden husundersøgelsen gennemføres. Det forudsættes dog, at Sikkerhedsstyrelsen i langt hovedparten af tilfældene vil have behov for at fravige udgangspunktet, da øjemedet med husundersøgelsens gennemførelse ellers ville forspildes, jf. herved retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, fordi Sikkerhedsstyrelsens tilsyn ofte vil være begrundet i konkrete forhold som f.eks. indberetninger fra kontrolinstanser, Arbejdstilsynet eller andre.

Nødvendigheden af at få adgang til virksomhedens lokaliteter beror blandt andet på, om Sikkerhedsstyrelsen kan få de nødvendige oplysninger på anden, mindre indgribende vis. Endvidere vil der ikke være behov for, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med det udførte asbestarbejde, da dette tilsyn vil blive udført af Arbejdstilsynet, som i medfør af arbejdsmiljølovens § 76, stk. 3, har adgang til offentlige og private arbejdspladser uden retskendelse.

Det følger af den foreslåede § 49 m, stk. 3, at erhvervsministeren fastsætter regler om autoriserede virksomheders oplysningspligt over for Sikkerhedsstyrelsen, herunder om pligt til at oplyse om ændringer i de oplysninger, der er meddelt Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med udstedelse af autorisation.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der forventes at blive fastsat regler om, at virksomheden har pligt til at give Sikkerhedsstyrelsen meddelelse om forhold, som vil kunne medføre, at autorisationen bortfalder.

Det er hensigten, at der vil skulle fastsættes regler om, at virksomheden skal meddele Sikkerhedsstyrelsen, hvis virksomheden får en ny fagligt ansvarlig tilknyttet, f.eks. fordi den fagligt ansvarlige fratræder eller er fraværende i mere end 6 på hinanden følgende uger. Det er videre hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheden straks vil skulle give meddelelse om forholdene til Sikkerhedsstyrelsen. »Straks« vil betyde, at virksomheden vil skulle give meddelelse inden for senest 2 uger efter, at den har ansat en ny fagligt ansvarlig, og senest 2 uger efter, at den fagligt ansvarlige er fratrådt eller vil være fraværende i mere end 6 på hinanden følgende uger.

Endvidere forventes den foreslåede bemyndigelse at blive udmøntet i fastsættelse af regler om, at virksomheden vil skulle give Sikkerhedsstyrelsen meddelelse, hvis der i øvrigt sker ændringer i de forhold, der er meddelt Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med ansøgning om autorisation. Det kan eksempelvis være en pligt til at meddele Sikkerhedsstyrelsen, hvis virksomheden kommer under konkurs, træder i likvidation eller ophører, hvis virksomheden skifter adresse, eller der i øvrigt sker ændringer i andre oplysninger, som er meddelt Sikkerhedsstyrelsen, f.eks. hvis der er meddelt særlige oplysninger i forhold til at opnå dispensation.

(Til § 49 n)

Det følger af den foreslåede § 49 n, at erhvervsministeren fastsætter regler om klageadgang for afgørelser om afslag på ansøgning om autorisation og godkendelse som fagligt ansvarlig truffet af Sikkerhedsstyrelsen i medfør af regler udstedt i henhold til bemyndigelser til erhvervsministeren i dette kapitel.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør heraf ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det er dog hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at afslag på ansøgning om autorisation begrundet med, at ansøgeren i stilling eller erhverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde, vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende.

Baggrunden for prøvelse af disse afslag er, at Sikkerhedsstyrelsen i sådanne sager vil skulle foretage en skønsmæssig vurdering.

(Til § 49 o)

Det følger af den foreslåede § 49 o, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt, og om digital kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse forventes der at blive fastsat regler om obligatorisk digital kommunikation i lighed med gældende regler om kommunikation med Sikkerhedsstyrelsen i lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvoraf det vil fremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt, og om hvilke forhold. Der forventes f.eks. at blive fastsat regler om digital indgivelse af ansøgning om autorisation til Sikkerhedsstyrelsen og om kontrolinstansers pligt til ved indberetning af oplysninger til Sikkerhedsstyrelsen at anvende et digitalt dataindberetningssystem, som Sikkerhedsstyrelsen stiller til rådighed for kontrolinstanser.

(Til § 49 p)

Det følger af den foreslåede § 49 p, stk. 1 , at erhvervsministeren fastsætter regler om forhold, som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på de områder, der er omfattet af autorisationskrav i medfør af dette kapitel og regler fastsat i medfør heraf med henblik på implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til virksomheder, der er etableret i et andet EU/EØS-land, og som søger om autorisation med henblik på at etablere sig i Danmark inden for nedrivning af asbestholdigt materiale. Det forventes, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at en virksomhed skal opfylde krav til kvalitetsledelsessystemer, herunder om Sikkerhedsstyrelsens og kontrolinstansens godkendelse heraf samt kontrolinstansens løbende efterprøvning.

Det er også hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til kvalitetsledelsessystemet for virksomheder, der er etableret i et andet EU/EØS-land, og som midlertidigt ønsker at udbyde tjenesteydelser i Danmark inden for nedrivning af asbestholdigt materiale og ansøger om autorisation. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheden vil kunne opfylde kravet om at have et godkendt kvalitetsledelsessystem, hvis virksomheden over for Sikkerhedsstyrelsen bl.a. oplyser, hvordan virksomheden sikrer, at arbejdet udføres efter gældende bestemmelser, og hvordan fejl forebygges.

Det følger af den foreslåede § 49 p, stk. 2 , at erhvervsministeren fastsætter regler om forhold for personer, der agter at udøve eller udøver erhverv som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale i Danmark, og er statsborgere i et EU/EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på de områder, der er omfattet af autorisationskrav i medfør af denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til personer, der midlertidigt eller lejlighedsvist agter at udøve erhverv i Danmark som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at anmelderen skal indgive skriftlig anmeldelse til Sikkerhedsstyrelsen, inden erhvervsudøvelsen påbegyndes første gang. Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om den dokumentation, som skal vedlægges den skriftlige anmeldelse, herunder attestation for, at anmelderen lovligt er etableret i EU/EØS eller et aftaleland, for dér at udøve virksomhed som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale, og bevis for anmelderens erhvervsmæssige kvalifikationer.

Det er også hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen, med henblik på at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagernes sundhed eller sikkerhed, kan kontrollere anmelderens erhvervsmæssige kvalifikationer, inden den pågældende første gang midlertidigt eller lejlighedsvist udøver erhverv som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale i Danmark. Det er desuden hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at hvis der er væsentlig forskel mellem anmelderens faglige kvalifikationer og den uddannelse, der kræves i Danmark for fagligt ansvarlige inden for nedrivning af asbestholdigt materiale, skal den pågældende anmelder over for Sikkerhedsstyrelsen bevise, at vedkommende har erhvervet den manglende viden eller kompetence, og at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve, at anmelderen består en egnethedsprøve.

Videre er det hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om den dokumentation, som den, der ønsker at etablere sig som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale i Danmark, skal vedlægge ved indgivelse af ansøgning til Sikkerhedsstyrelsen om at blive godkendt som fagligt ansvarlig. Der forventes bl.a. at blive fastsat krav om kopi af eventuelle kursus- eller uddannelsesbeviser, som giver adgang til at udøve erhverv som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale, attestation for ansøgerens eventuelle erhvervserfaring som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale eller tilsvarende erhverv, attestation for, at det ikke forbydes ansøgeren at udøve erhverv som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale eller tilsvarende erhverv i hjemlandet eller i det land, hvorfra ansøgeren kommer, heller ikke midlertidigt, og attestation for, at ansøgeren ikke i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at erhvervet ikke vil blive udøvet på forsvarlig måde.

Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen meddeler godkendelse som fagligt ansvarligt til den pågældende ansøger, hvis der foreligger dokumentation for lang erhvervserfaring eller dokumentation for relevant uddannelse. Det forventes, at der også vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i visse tilfælde kan kræve, at ansøgeren består en egnethedsprøve.

Til nr. 5

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 4, at Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes.

Det foreslås, at der i § 66, stk. 4, 3. pkt., indsættes ordene »jf. dog § 66 a«.

Det betyder, at der i bestemmelsen indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i § 66 a, hvorefter § 66, stk. 4, ikke finder anvendelse ved erhvervsministerens udstedelse af regler i henhold til bemyndigelse i kapitel 8 a i arbejdsmiljøloven.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den i § 1, nr. 6, foreslåede ændring.

Til nr. 6

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 4, at Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes.

Efter bekendtgørelse nr. 1757 af 27. december 2016 om forretningsorden for Arbejdsmiljørådet kan Arbejdsmiljørådet nedsætte regeludvalg, som Arbejdstilsynet sekretariatsbetjener. Efter gældende praksis afgiver regeludvalget en indstilling til Arbejdsmiljørådet med henblik på Arbejdsmiljørådets udtalelse om foreslåede regler i bekendtgørelser, der skal udstedes i henhold til bemyndigelse i arbejdsmiljøloven.

Det foreslås at indsætte en ny § 66 a, 1. pkt. , hvorefter § 66, stk. 4, ikke finder anvendelse ved erhvervsministerens udstedelse af regler i henhold til bemyndigelse i kapitel 8 a.

Det foreslåede vil betyde, at Arbejdsmiljørådets særlige medvirken gennem repræsentanter udpeget af rådet og nedsættelse af regeludvalg ikke skal finde sted ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse til erhvervsministeren i det foreslåede kapitel 8 a, og at erhvervsministeren ikke skal indhente Arbejdsmiljørådets udtalelse, forinden reglerne fastsættes.

Det foreslåede vil ikke have betydning for de situationer, hvor beskæftigelsesministeren udsteder regler efter forhandling med erhvervsministeren.

Endvidere vil det foreslåede ikke have betydning for arbejdsmarkedets parters mulighed for ved den offentlige høring, der sædvanligvis foretages af myndigheder over påtænkte administrative forskrifter, at kunne udtale sig om forslag til nye regler, der udstedes i henhold til erhvervsministerens bemyndigelser i arbejdsmiljøloven.

Til nr. 7

Det fremgår af § 72, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, at Arbejdstilsynet har til opgave at vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejdsmiljø, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

Det fremgår af § 72, stk. 7, at Arbejdstilsynet kan videregive egne oplysninger og oplysninger, som er omfattet af stk. 1-6, til andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders opgaver, herunder kontrol- og tilsynsopgaver.

Det fremgår af § 72, stk. 8, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for Arbejdstilsynets indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger efter stk. 6 og 7, herunder hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.

Det foreslås, at der i § 72 indsættes et nyt stk. 8, hvorefter Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, hvis det er nødvendigt i forebyggelsesøjemed.

Forslaget vil betyde, at Arbejdstilsynet fremover vil kunne offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, når det sker for at forebygge lignende alvorlige arbejdsulykker. Offentliggørelse af oplysningerne vil kunne medvirke til at udbrede kendskabet til og årsagerne bag de mest alvorlige arbejdsulykker. Formålet er at bidrage til, at arbejdsgiverne, som primært bærer ansvaret for arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser, i højere grad bliver i stand til at tage de nødvendige forholdsregler for at forebygge, at alvorlige arbejdsulykker sker.

Offentliggørelse af oplysningerne vil blive begrænset til de helt centrale oplysninger, der kan bidrage til forebyggelsen af lignende alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, og vil skulle ske med den størst mulige grad af anonymitet af hensyn til den tilskadekomne, afdøde samt pårørende. På grund af blandt andet mediernes omtale af arbejdsulykker vil der dog ikke i alle tilfælde kunne sikres fuld anonymitet i forbindelse med Arbejdstilsynets offentliggørelse af oplysninger, når oplysningerne i forvejen er kendt af offentligheden.

Beskæftigelsesministeriet finder, at det skal være muligt for Arbejdstilsynet i forebyggelsesøjemed at offentliggøre oplysninger om blandt andet måned/år for arbejdsulykken, branchen, hvori ulykken er sket, ulykkens overordnede hændelsesforløb samt de faktorer, der vurderes at have været medvirkende til ulykken, f.eks. en defekt maskine, et væltende køretøj m.v.

Med den foreslåede ordning vil det være muligt at offentliggøre oplysninger om tilskadekomnes stillingsbetegnelse, tilskadekomnes ansættelsesforhold, tilskadekomnes statsborgerskab, f.eks. at tilskadekomne er ansat på virksomheden, hvor ulykken er sket, at tilskadekomne er vikar m.v. Der henvises til afsnit 3.3. om databeskyttelsesforordningen, hvoraf det fremgår hvorfor oplysninger om statsborgerskab er saglige og proportionale

Videre finder Beskæftigelsesministeriet, at det skal være muligt at offentliggøre oplysninger om tilskadekomnes anciennitet på arbejdspladsen, f.eks. hvorvidt tilskadekomne var nyansat i virksomheden, hvor ulykken er sket og tilskadekomnes alder i aldersintervaller af 5 år.

Ved offentliggørelse af oplysninger forstås, at Arbejdstilsynet f.eks. kan lægge nødvendige oplysninger, som beskrevet ovenfor, på Arbejdstilsynets hjemmeside, anvende oplysningerne i kampagner, i målrettede breve til specifikke brancher, i offentligt tilgængeligt materiale og i beskrivelser af konkrete arbejdsulykker i medierne.

Offentliggørelse af oplysningerne vil ske under iagttagelse af og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der vil alene ske behandling af personoplysninger, der er saglige og proportionale i forhold til at forebygge alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge.

Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, vil alene have til formål at udbrede kendskabet til og årsagerne bag ulykkerne samt viden om, hvordan arbejdsgiverne - som primært bærer ansvaret for arbejdsmiljøet - kan forebygge lignende alvorlige arbejdsulykker. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 78 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn og resultaterne heraf, herunder oplysninger om den enkelte virksomhed og om Arbejdstilsynets tilsyn, afgørelser efter § 77, stk. 1 og 2, og de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser.

Det foreslås, at der to steder i § 78 a, stk. 1 , efter »enkelte« indsættes »danske eller udenlandske«.

I dag tolkes reglerne således, at der kun kan offentliggøres oplysninger om arbejdsmiljøet på danske virksomheder.

Det betyder, at der vil kunne fastsættes regler om, at Arbejdstilsynet i den nye kommende visningsordning, der forventes indført den 1. juli 2024, kan offentliggøre oplysninger om arbejdsmiljøet på både danske og udenlandske virksomheder, herunder om Arbejdstilsynets tilsynsbesøg og afgørelser til virksomhederne.

Bemyndigelsen i § 78 a, stk. 1, forventes udmøntet ved bekendtgørelse, hvori det fastsættes, hvilke konkrete oplysninger om både de danske og de udenlandske virksomheders arbejdsmiljø, der vil kunne offentliggøres.

For så vidt angår de konkrete oplysninger om danske virksomheder, der forventes offentliggjort, drejer det sig f.eks. om oplysninger om virksomhedens navn, adresse, branchetilhørsforhold, CVR-nummer, P-enhedsnummer m.v., mens det for så vidt angår udenlandske virksomheder forventes at komme til at dreje sig om oplysninger om bl.a. virksomhedens navn, adresse i det land, hvor virksomheden er etableret, branchetilhørsgruppe, samt RUT-nummer, hvis virksomheden er registreret i Registret for Udenlandske Tjenesteydere.

Der forventes derfor fastsat regler, der vil indeholde enkelte, mindre forskelle i de oplysninger om henholdsvis de danske og de udenlandske virksomheder, som Arbejdstilsynet vil få mulighed for at offentliggøre med den nye kommende visningsordning. Det skyldes en forskel på, hvilke data Arbejdstilsynet råder over om virksomhederne.

Der forventes fastsat regler om, at de oplysninger, der vil skulle offentliggøres om Arbejdstilsynets tilsynsbesøg, afgørelser m.v., vil være de samme for udenlandske som for danske virksomheder.

Der forventes således at blive fastsat regler om offentliggørelse af oplysninger, der vedrører Arbejdstilsynets tilsyn. Det vil f.eks. kunne dreje sig om oplysninger om, hvornår et tilsyn er blevet gennemført. Arbejdstilsynets tilsyn kan bestå af flere besøg, og der forventes i forbindelse med udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen at blive taget stilling til, hvilken dato for besøg, der skal indgå i visningsordningen.

I forhold til Arbejdstilsynets afgørelser forventes der fastsat regler om offentliggørelse af oplysninger om f.eks. hvorvidt der blev givet en afgørelse, hvilken type af afgørelse, der blev givet, f.eks. strakspåbud, samt om en kort, opsummerende og sigende tekst om, hvad afgørelsen handler om, f.eks. hvilket arbejdsmiljøproblememne, der er tale om.

Videre er det hensigten, at der bliver fastsat regler om, at visning af oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø først vil skulle ske, når fristen for at klage over afgørelsen er udløbet, og afgørelsen ikke er påklaget, sådan som det tilsvarende kommer til at gælde for danske virksomheder. Klage over et strakspåbud har ikke opsættende virkning, og derfor vil der kunne fastsættes regler om, at det skal fremgå af visningsordningen, hvorvidt et strakspåbud er påklaget.

Da offentliggørelse og visning af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ikke vil være en afgørelse, vil hverken danske eller udenlandske virksomheder kunne klage over, at der indgår oplysninger om deres arbejdsmiljø i visningsordningen. Virksomhederne vil altid kunne klage over de afgørelser, der ligger til grund for oplysningerne i visningsordningen.

Til nr. 9

Det foreslås i § 82 b, stk. 1 , 1. punktum, at den, som overtræder § 49 e, stk. 1, ved at udføre autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale uden autorisation, straffes med bøde.

Det er hensigten, at erhvervsdrivende, uanset om der er tale om virksomheder med ansatte eller selvstændige, straffes med bøde, hvis de ved udførelse af autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale ikke forinden er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen.

Det er hensigten, at bødeniveauet for erhvervsdrivende, som overtræder § 49 e, stk. 1, som udgangspunkt skal være 30.000 kr., jf. dog § 82 b, stk. 2, om skærpelse af bøden.

Hvis det autorisationskrævende arbejde i omfang eller varighed er begrænset, skal bøden for den erhvervsdrivende for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret som udgangspunkt være 30.000 kr. Et eksempel kan være nedtagning af ikke kun enkelte asbestholdige tagplader på et almindeligt parcelhus eller sommerhus.

Det er desuden hensigten, at private, der udfører autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale, straffes med bøde.

Det er hensigten, at bødeniveauet for private for overtrædelse af § 49 e, stk. 1, som udgangspunkt skal være 15.000 kr., jf. dog § 82 b, stk. 2, om skærpelse af bøden.

Hvis arbejdet i omfang eller varighed er begrænset, vil bøden for den private for at udføre arbejde, der kun må udføres af autoriserede virksomheder, som udgangspunkt være 15.000 kr. Et eksempel kan være nedtagning af ikke kun enkelte asbestholdige tagplader på et almindeligt parcelhus eller sommerhus.

Det foreslås i § 82 b, stk. 1, 2. punktum, at den, som overtræder § 49 l om uberettiget annoncering m.v. straffes med bøde.

Det er hensigten, at erhvervsdrivende, uanset om der er tale om virksomheder med ansatte eller selvstændige, straffes med bøde for uberettiget annoncering m.v.

Det er hensigten, at bødeniveauet for erhvervsdrivende, som overtræder § 49 l, som udgangspunkt skal være 15.000 kr., hvis der eksempelvis er tale om en enkelstående annonce i en lokalavis eller tilfælde, hvor annonceringen alene indeholder en mindre reference til autorisationskrævende arbejde. Hvis annonceringen derimod har været landsdækkende, f.eks. på hjemmesider, sociale medier eller digitale platforme eller fremgår af firmanavnet, skal bøden som udgangspunkt være 30.000 kr.

Det foreslås i § 82 b, stk. 2, at det ved straffens udmåling efter bestemmelsen i stk. 1 og 3 skal betragtes som skærpende, at overtrædelsens karakter er grov eller særlig grov, eller at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel, eller at den pågældende fysiske eller juridiske person tidligere er straffet en eller flere gange for overtrædelse af § 49 e, stk. 1, eller § 49 l.

Hvis det autorisationskrævende arbejde udført af en erhvervsdrivende er af stort omfang eller længerevarende, vil karakteren af overtrædelsen skulle anses for grov. Bøden for den erhvervsdrivende for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret skal derfor kunne skærpes og som udgangspunkt være 50.000 kr. Et eksempel kan være nedtagning af hele taget på et almindeligt parcelhus eller sommerhus, hvor taget består af asbestholdige tagplader.

Hvis den erhvervsdrivende har udført autorisationskrævende arbejde efter, at en autorisation er bortfaldet, tilbagekaldt eller ansøgning om autorisation er indgivet, men autorisation endnu ikke er udstedt, vil karakteren af overtrædelsen skulle anses for grov. Bøden skal derfor som udgangspunkt være 50.000 kr.

Hvis det kan dokumenteres, at den erhvervsdrivende med overtrædelsen har opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel, skal det betragtes som en skærpende omstændighed, som tilsvarende skal afspejles i bødens størrelse.

Hvis det autorisationskrævende arbejde er større i omfang eller langvarigt, vil karakteren af overtrædelsen skulle anses for særlig grov. Bøden for den erhvervsdrivende for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret skal derfor kunne skærpes og som udgangspunkt være 100.000 kr. Et eksempel kan være udførelse af et større antal nedrivningsopgaver som bl.a. nedrivning af asbestholdigt materiale i adskillige badeværelser eller loftsrum i f.eks. et lejlighedskompleks eller i et antal rækkehuse. Det kan også være et større antal separate nedrivningsopgaver, der er autorisationskrævende.

Hvis det kan dokumenteres, at den erhvervsdrivende med overtrædelsen har opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel, skal det betragtes som en skærpende omstændighed, som tilsvarende skal afspejles i bødens størrelse.

Det er endvidere hensigten, at bøden skal skærpes, hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret.

Hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet 1 gang for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret, jf. § 49 e, stk. 1, er det hensigten, at bøden skærpes med 25 %. Hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet 2 eller flere gange for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret, jf. § 49 e, stk. 1, er det hensigten, at bøden skærpes med 50 %.

Hvis det autorisationskrævende arbejde er udført af en privat, og arbejdet er af stort i omfang eller længerevarende, vil karakteren af overtrædelsen skulle anses for grov. Bøden for den private for at have udført arbejde, der kun må udføres af autoriserede virksomheder, skal derfor kunne skærpes og som udgangspunkt være 30.000 kr. Et eksempel kan være nedtagning af hele taget på et almindeligt parcelhus eller sommerhus, hvor taget består af asbestholdige tagplader.

Det er endvidere hensigten, at der ved bøden skal skærpes, hvis den private tidligere er straffet for at udføre arbejde, der kun må udføres af autoriserede virksomheder. Hvis den private tidligere er straffet 1 gang for at have udført arbejde i strid med § 49 e, stk. 1, er det hensigten, at bøden skærpes med 25 %. Hvis den private tidligere er straffet 2 eller flere gange for at have udført arbejde i strid med § 49 e, stk. 1, er det hensigten, at bøden skærpes med 50 %.

Hvis den ulovlig annoncering i strid med § 49 l har fundet sted på flere platforme (hjemmesider, sociale medier, ugeblade, firmanavne, tilbudsgivning m.v.), eller i tilfælde hvor annonceringen har sikret den erhvervsdrivende en økonomisk fordel på markedet, vil karakteren af overtrædelsen skulle anses for grov. Bøden for den erhvervsdrivendes ulovlige annoncering skal derfor kunne skærpes og som udgangspunkt være 50.000 kr.

Det er endvidere hensigten, at bøden skal skærpes, hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet for uberettiget annoncering m.v., jf. § 49 l. Hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet 1 gang for uberettiget annoncering m.v., jf. § 49 l, er det hensigten, at bøden skærpes med 25 %. Hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet 2 eller flere gange for uberettiget annoncering m.v., jf. § 49 l, er det hensigten, at bøden skærpes med 50 %.

Det er endvidere hensigten, at der skal ske absolut kumulation. Ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen er udgangspunktet, at der skal ske absolut kumulation. Princippet om absolut kumulation fremgår af retspraksis og af lovbemærkningerne til § 82, stk. 2, jf. Folketingstidende 2008 (1. samling), tillæg A, L 48, samt af lovbemærkningerne til § 82, stk. 4, Folketingstidende 2010 (1. samling), tillæg A, L 177. Det betyder, at der sker en fuldstændig sammenlægning af de bøder, som hvert enkelt forhold isoleret set ville medføre.

Udmåling af bødestraf vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det foreslås i § 82 b, stk. 3, at der for overtrædelse af § 49 e, stk. 1, og § 49 l kan pålægges arbejdsgiveren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Formålet med bestemmelsen er, at arbejdsgiveren i personligt ejede virksomheder skal kunne ifalde et strafansvar under samme betingelser, som gælder for arbejdsgivere, der er juridiske personer.

Det vil betyde, at arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder kan straffes for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret, jf. § 49 e, stk. 1, og for uberettiget annoncering mv, jf. § 49 l, når den manglende autorisation eller den uberettigede annoncering m.v. kan tilregnes en eller flere personer i virksomheden eller virksomheden som sådan. Det er tilstrækkeligt for at straffe arbejdsgiveren i en personligt ejet virksomhed, at personer med tilknytning til virksomheden forsætligt eller uagtsomhed overtræder § 49 e, stk. 1, eller § 49 l.

Med bestemmelsen forudsættes arbejdsgiveren i en personligt ejet virksomhed dermed at kunne ifalde et objektiv ansvar på samme måde som efter lovens § 83, stk. 1.

Bestemmelsen vurderes at få et meget begrænset anvendelsesområde, idet det vurderes, at udførelse af autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret, jf. § 49 e, stk. 1, og uberettiget annoncering mv, jf. § 49 l, i langt de fleste tilfælde vil kunne tilregnes arbejdsgiveren i en personligt ejet virksomhed som forsætligt eller uagtsomt, hvorefter § 82 b, stk. 1, finder anvendelse.

Kilde

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Det foreslås i stk. 2 , at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 1, nr. 1-6 og 9.

Baggrunden herfor er, at tidspunktet for disse forslags ikrafttræden er afhængig af, at der foreligger den nødvendige it-understøttelse af autorisationsordningen til brug for Sikkerhedsstyrelsens håndtering af virksomheders ansøgning om autorisation m.v. Den nødvendige it-understøttelse forventes at være klar i løbet af tredje 3. kvartal 2024.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet således, at krav om autorisation først vil træde i kraft efter en periode på minimum 6 måneder efter ikrafttrædelse af reglerne om kvalitetsledelsessystem, godkendelse af fagligt ansvarlig, ansøgning om autorisation m.v. På den måde vil personer, der ønsker at blive godkendt som fagligt ansvarlig, og virksomheder, der ønsker at udføre autorisationskrævende arbejde, have tid til at indrette sig på de nye regler, herunder tid til at gennemføre den nødvendige uddannelse, opbygge det påkrævede kvalitetsledelsessystem og ansøge om autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen.

Det foreslås i stk. 3 , at regler udstedt i medfør af § 72, stk. 9, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. marts 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2588 af 28. december 2021, forbliver i kraft indtil reglerne udstedes i medfør af § 72, stk. 10.

Som konsekvens heraf foreslås det, at § 72, stk. 8 og 9, bliver til § 72, stk. 9 og 10.

I dag er der med hjemmel i § 72, stk. 9, udstedt bekendtgørelse nr. 253 af 24. februar 2022 om fælles dataansvar i forbindelse med brug af Arbejdstilsynets APV-værktøj.

Forslaget betyder, at bekendtgørelsen om fælles dataansvar i forbindelse med brug af Arbejdstilsynets APV-værktøj fortsat vil blive opretholdt, selv om bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 72, stk. 9. Bekendtgørelsen vil blive opretholdt frem til det tidspunkt, hvor den udstedes med hjemmel i § 72, stk. 10.

Forslaget betyder endvidere, at ændringen ikke får konsekvenser for den hidtil gældende § 72, stk. 8, der bliver til § 72, stk. 9.

Lov om arbejdsmiljø gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 90, og derfor gælder denne lov heller ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.