Search for a command to run...
Myndighed
Social- og Boligministeriet
Dato
5. februar 2024
Område
Bolig- og bygningsforhold
Type
Lovforslag
Ikrafttrædelse
1. juli 2024
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Lovforslaget er et led i implementeringen af parallelsamfundslovgivningen og den godkendte udviklingsplan for det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune. Formålet er at skabe mulighed for at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40% gennem etablering af nye private boliger.
Lovforslaget indebærer ophævelse af flere væsentlige fredninger og beskyttelseslinjer:
Som kompensation for udtagelsen af arealer fra den grønne kile udpeges Nordhavnstippen som et nyt grønt område, der er væsentligt større end det udtagne areal.
Projektet vil have en påvirkning på naturområder og biodiversitet, særligt for flagermus og padder. Miljøvurderinger konkluderer dog, at påvirkningen vil være moderat, og at arterne forventes at kunne tilpasse sig de nye forhold.
Høringsprocessen har vist betydelig uenighed. Boligorganisationer og Københavns Kommune støtter lovforslaget som en nødvendig del af byudviklingen, mens miljøorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet kraftigt advarer imod ophævelsen af fredningerne.
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2024.
Regeringen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke væksten i landdistrikterne ved at fjerne unødvendige regler og give bedre muligheder for boliger, turisme og klimatilpasning.
Dette dokument er en miljøvurdering af programmet for "Fremtidens S-bane", som er en politisk besluttet omlægning af det nuværende S-togsnet til et fuldautomatisk, førerløst system (GoA4). Omlægningen er en del af "Infrastrukturplan 2035" og har til formål at øge kapaciteten, frekvensen og fleksibiliteten i S-togsdriften i Hovedstadsområdet. Den fulde udrulning forventes afsluttet i 2039.
Den primære drivkraft bag projektet er at modernisere den 90 år gamle S-bane for at imødekomme fremtidens transportbehov. Ved at overgå til førerløs drift kan togene køre tættere, hvilket muliggør flere afgange – op til 36 tog i timen på de travleste strækninger mod 30 i dag. Dette forventes at give ca. 8% flere rejser i indre by og en generelt forbedret kundeoplevelse med kortere ventetid.
Lovforslaget udmønter bl.a. den politiske aftale om vækst og udvikling i landdistrikterne.
På baggrund af nye oplysninger i forbindelse med arbejdet med miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter igangsættes en supplerende høring med frist 2. marts 2025.
For at realisere fuldautomatisk drift er en række omfattende anlægsprojekter nødvendige:
Miljøvurderingen har identificeret en række potentielle påvirkninger på tværs af forskellige miljøemner:
| Miljøemne | Vurdering af Påvirkning |
|---|---|
| Biologisk mangfoldighed | Moderat til væsentlig negativ. Hegning skaber barrierer for fauna. Anlægsarbejder kan påvirke beskyttet natur (§3), fredskov og levesteder for beskyttede arter (Bilag IV). Faunapassager er et afværgetiltag. |
| Kulturarv | Moderat til væsentlig negativ. Anlægsarbejder kan påvirke fredede fortidsminder og deres beskyttelseslinjer. Fredede stationsbygninger (Klampenborg, Kbh H, Østerport) kan blive påvirket. Kræver dispensationer. |
| Støj | Moderat. Nye 5. generations S-tog forventes at støje 1,9 dB mere end de nuværende. Sammen med øget frekvens vil det medføre, at flere boliger bliver støjbelastede. |
| Vibrationer | Moderat. Overgang til førerløs drift med 5. generations S-tog forventes at øge antallet af boliger, der er belastet af strukturlyd, fra 37 til 53. |
| Landskab & Visuelle forhold | Ubetydelig til moderat. Nye hegn, portalmaster og teknikhytter vil påvirke det visuelle udtryk langs banen. |
| Tilgængelighed | Moderat negativ (anlæg) / Ubetydelig (drift). Anlægsarbejder kan midlertidigt forringe adgangen. I drift vil niveaufri adgang forbedre forholdene for bl.a. kørestolsbrugere. |
| Sikkerhed | Moderat positiv. Hegning og detekteringssystemer vil reducere risikoen for ulykker og påkørsler markant. |
Projektet gennemføres i henhold til miljøvurderingsloven. Det kræver en lang række tilladelser og dispensationer fra bl.a. naturbeskyttelsesloven, museumsloven, bygningsfredningsloven og planloven. Udrulningen er planlagt i faser, hvor Ringbanen (Linje F) er den første strækning, der overgår til fuldautomatisk drift i 2031, efter en testperiode fra 2027. Hele S-banenettet forventes at være fuldt automatiseret i 2039.
Dette forslag til landsplandirektiv for 2025 fastsætter rammerne for en kontrolleret udvikling af sommerhusområder i den...
Læs mereMinisteriet for Grøn Trepart har fremsat et udkast til en ny bekendtgørelse, der indfører obligatorisk digital kommunika...
Læs mere
Klage over fredningsnævns afgørelse om naturgenopretningsprojekt i Smidie Fenner, Lille Vildmose