Sag om forældelse af krav vedrørende IT-kontrakt efter tidligere afvisning
Dato
12. januar 2016
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Dommere
Retsformand Mads Bundgaard LarsenBirgitte HassGitte Forsberg
Parter
mod1) Solar CAP A/S2) General Solar Systems Gmb H3) VKR Holding A/S (advokat Jens Lund Mosbek for alle)4) Jesper Mo Hansen (advokat Erik Svanvig)
Sagen omhandler et krav på i alt 50.592.475,84 kr., som Divine Business Solutions ApS (sagsøger) har rejst over for SolarCAP A/S, General Solar Systems GmbH, VKR Holding A/S og Jesper Mo Hansen (sagsøgte). Parterne var enige om, at de samme krav tidligere var genstand for sag H-99-10, som blev anlagt den 29. december 2010 og afvist af Sø- og Handelsretten den 21. marts 2014 på grund af sagsøgernes manglende efterkommelse af rettens beslutninger om indlevering af processkrift.
Baggrund for den tidligere sag (H-99-10)
Den oprindelige stævning fra 2010 indeholdt et krav på ca. 1,5 mio. kr. og en sagsfremstilling på ca. 1,5 side, suppleret af et notat på over 1.350 sider. Sagsøgerne forhøjede senere betalingspåstanden til 10 mio. kr. uden at supplere sagsfremstillingen. De sagsøgte anmodede om en mere traditionel sagsfremstilling, men sagsøgerne afgav en replik i marts 2012, der ikke udbyggede sagsfremstillingen, men indeholdt anmodninger om editionspålæg. Retten afslog disse anmodninger i november 2012.
Sagens afvisning i 2014
Efter gentagne opfordringer fra retten om at tilskære sagen og fastsættelse af frister for processkrift, herunder med varsel om udeblivelsesvirkning jf. Retsplejeloven § 360, stk. 5, undlod sagsøgerne at indlevere det pålagte processkrift. Dette førte til, at Sø- og Handelsretten afviste sagen den 21. marts 2014.
Parternes påstande i den nye sag
De sagsøgte påstod afvisning, subsidiært frifindelse, med henvisning til, at den tidligere afvisning havde retskraft, eller at kravet var forældet. De argumenterede for, at sagsøgeren ikke havde fremmet sagen inden for rimelig tid, og at advokatens handlinger bandt sagsøgeren jf. Retsplejeloven § 263, stk. 1.
Sagsøgeren påstod frifindelse for afvisningspåstanden og fastholdt betalingspåstandene. Sagsøgeren gjorde gældende, at afvisningen af den første sag ikke havde retskraft i forhold til sagens realitet, og at kravet ikke var forældet. Det blev anført, at sagsøgeren havde forfulgt sagen inden for rimelig tid jf. Forældelsesloven § 16, stk. 1, og at advokatens manglende indlevering af processkriftet ikke kunne sidestilles med en forsætlig hævelse af sagen jf. Forældelsesloven § 20, stk. 2, nr. 2, da sagsøgeren ikke var informeret om alle frister og ikke havde forsæt til at hæve sagen. Sagsøgeren henviste til, at forberedelsen af sagen havde været sat i bero på grund af delspørgsmål.
Sø- og Handelsretten fandt, at afvisningen af den første sag (H-99-10) ikke i sig selv var til hinder for, at sagen kunne anlægges igen. Retten konstaterede dog, at parterne var enige om, at sagen var forældet den 19. marts 2015, medmindre forældelsen kunne anses for afbrudt ved det første sagsanlæg den 29. december 2010.
Retten lagde til grund, at det er en betingelse for at anse forældelsen for afbrudt, at sagsøgerne efter sagsanlægget forfulgte sagen inden for rimelig tid, jf. Forældelsesloven § 16, stk. 1. På baggrund af sagens forløb, herunder sagsøgernes manglende efterkommelse af rettens anvisninger og frister for indlevering af processkrift, fandt retten, at sagsøgerne ikke havde forfulgt sagsanlægget inden for rimelig tid. Det blev fremhævet, at advokatens handlinger bandt sagsøgeren, jf. Retsplejeloven § 263, stk. 1.
Afgørelse: De sagsøgte, SolarCAP A/S, General Solar Systems GmbH, VKR Holding A/S og Jesper Mo Hansen, frifindes, da et eventuelt krav er forældet. Divine Business Solutions ApS blev pålagt at betale sagsomkostninger til de sagsøgte, fordelt som følger:
Part | Sagsomkostninger (kr.) |
---|---|
SolarCAP A/S | 50.000 |
General Solar Systems GmbH | 50.000 |
VKR Holding A/S | 50.000 |
Jesper Mo Hansen | 125.000 |
Beløbene forrentes efter Renteloven § 8a.
Sagen er anket til Østre Landsret den 25/01-16. Sagens j.nr. er B-172-16. Dommen er stadfæstet den 17. oktober 2016.
Lignende afgørelser