Sag om mangler ved levering af Saga Salt: Fortolkning af kvalitetskrav i købsaftale

Landsbanki Islands Lögfrædingadeild og Saga Food Ingredients A/S (herefter Saga, under konkurs) sagsøgte Akzo Nobel Chemicals B.V. (herefter Akzo) for manglende betaling for leverancer af Saga Salt. Sagen omhandlede, hvorvidt Akzo var forpligtet til at betale for saltleverancer, som Akzo afviste på grund af manglende overholdelse af aftalte kvalitetsspecifikationer.

Aftalegrundlag og Specifikationer

I oktober 1990 indgik Akzo og Saga en "Marketing and Distribution Agreement" (Aftalen) vedrørende køb og markedsføring af Saga Salt. Aftalen indeholdt foreløbige specifikationer for saltets kvalitet, herunder kornstørrelse. Oprindeligt var det aftalt, at 95% af saltkornene skulle ligge mellem 200-500 µm. Akzo accepterede midlertidigt en kornstørrelse på 300-700 µm i slutningen af 1992, men fastholdt løbende, at målet var 250-500 µm med maksimalt 5% under 250 µm. Akzo havde ret til at fastsætte kvalitetskriterierne i samråd med Saga.

Produktionsproblemer og Kvalitetsafvigelser

Saga oplevede vedvarende problemer med produktionsanlægget i Island, især med at opnå den aftalte kornstørrelse og kapacitet. Akzo ydede teknisk bistand og var i begyndelsen villig til at acceptere visse afvigelser, men insisterede på, at de endelige specifikationer skulle overholdes. I januar 1994 ændrede Saga produktionsmetoden uden at informere Akzo. Dette resulterede i, at de efterfølgende leverancer indeholdt 20-40% saltkorn under 250 µm, hvilket var en væsentlig afvigelse fra den aftalte grænse på 5%.

Akzos Reaktion og Sagas Konkurs

Akzo modtog de mangelfulde leverancer i marts 1994 og afviste dem, idet de meddelte, at de ikke længere ville acceptere produkter, der ikke opfyldte specifikationerne. Saga var på dette tidspunkt i alvorlige økonomiske vanskeligheder og anmeldte betalingsstandsning i april 1994, efterfulgt af konkurs i juni 1994. Landsbanki, som havde købt fakturaerne fra Saga, krævede betaling fra Akzo, men Akzo nægtede at betale på grund af de mangelfulde varer. Konkursboet forsøgte at sælge det resterende salt, men opnåede kun et lavt provenu på grund af produktets nichekarakter og kvalitetsproblemer.

Retten fastslog, at parternes aftale skulle bedømmes som en købsaftale. Det blev fundet, at Akzo havde ret til at fastsætte kvalitetskriterierne, og at den endelige specifikation for kornstørrelse var 250-500 µm med højst 5% under 250 µm. Retten fandt, at saltleverancerne fra midten af januar 1994, med 20-30% saltkorn under 250 µm, udgjorde en væsentlig fravigelse af de aftalte specifikationer. Saga havde desuden ændret produktionsmetoden uden at informere Akzo, hvilket var i strid med aftalen.

Retten konkluderede, at Akzo på baggrund af den væsentlige mangel og Sagas manglende overholdelse af aftalen var berettiget til at afvise produktet og hæve handlen. Produktionsanlæggets manglende evne til at producere efter specifikationerne var Sagas ansvar og bør ikke komme Akzo til skade.

Afgørelse

Akzo Nobel Chemicals B.V. blev frifundet. Landsbanki Islands Lögfrædingadeild og Saga Food Ingredients A/S under konkurs blev dømt til at betale sagsomkostninger til Akzo Nobel Chemicals B.V. på henholdsvis 90.000 kr. og 40.000 kr.