Sag om mangelfulde leverancer af sintret pulverstål til dørhåndtag - Kvalitetskrav og bevisbyrde

Sagen omhandlede en tvist mellem sagsøgeren, PRO-FORM A/S, og sagsøgte, Carbone Danmark A/S, vedrørende kvaliteten af sintrede stålkomponenter leveret til fremstilling af dørhåndtag. PRO-FORM, der producerer "Funxion" dørhåndtag, havde indgået aftale med Carbone om levering af hals- og låsdele, som blev fremstillet af Carbones underleverandør, Powdermet.

Problemer opstod, da PRO-FORMs kunde, Ruko A/S, klagede over rustdannelse på delene, hvilket blev bekræftet af salttågetests. Kernen i tvisten var, hvorvidt aftalen mellem parterne krævede, at de færdige sintrede stålkomponenter skulle opfylde kvalitetsstandarden AISI 316L, eller om dette krav kun gjaldt for råmaterialet (pulveret).

PRO-FORM hævdede, at de færdige produkter skulle være af AISI 316L-kvalitet, med henvisning til forskellige tegninger (hvoraf nogle var godkendt af PRO-FORM) og vigtigheden af lavt kulstofindhold for svejsbarhed og korrosionsbestandighed, især da håndtagene skulle anvendes udendørs. Tekniske undersøgelser udført af Force Instituttet konkluderede, at det leverede sintrede stål ikke opfyldte AISI 316L-specifikationerne på grund af forhøjet kulstof- og nitrogenindhold samt karbidudskillelser, hvilket resulterede i nedsat korrosionsbestandighed. PRO-FORM bestred desuden gyldigheden af Carbones salgs- og leveringsbetingelser, som begrænsede ansvaret.

PRO-FORM nedlagde påstand om erstatning for omkostninger til Force Instituttet, købesum for usælgelige emner, merpris for erstatningskøb og omkostninger til nye værktøjer. Carbone bestred at være forpligtet til at betale, idet de fastholdt, at kravet om 316L kun gjaldt råmaterialet, og at de leverede emner ikke var mangelfulde. Carbone anførte, at kun ca. 20 ud af 243.000 leverede emner var genstand for reklamation, hvilket indikerede en generelt god kvalitet. Carbone gjorde endvidere gældende, at PRO-FORMs reklamationer ikke var rettidige, og at deres salgs- og leveringsbetingelser, som begrænsede deres ansvar til afhjælpning eller omlevering, var gældende.

Sø- og Handelsretten fandt, at PRO-FORM A/S ikke havde godtgjort, at det var aftalt, at de færdige sintrede stålkomponenter skulle opfylde kvalitetsstandarden AISI 316L.

Retten lagde vægt på følgende:

• PRO-FORMs egne skrivelser, tegninger og indkøbsordrer specificerede ikke tydeligt AISI 316L som et krav til det færdige produkt.
• Selvom nogle af Powdermets tegninger (videresendt af Carbone) angav "SS 316L-R" og blev godkendt af PRO-FORM, og PRO-FORMs vidner forklarede, at de havde krævet 316L, var dette ikke tilstrækkeligt til at fastslå det som et bindende aftalegrundlag for det færdige produkt.
• Retten bemærkede PRO-FORMs manglende reaktion på Carbones skiftende eller manglende beskrivelser af materialet på de færdige emner.

Da PRO-FORM ikke havde bevist, at den specifikke kvalitet for det færdige produkt var en del af aftalen, kunne de leverede emner ikke anses for mangelfulde. Carbone Danmark A/S blev derfor frifundet for PRO-FORM A/S's krav. PRO-FORM A/S blev pålagt at betale 28.410 kr. i sagsomkostninger til Carbone Danmark A/S.