Sag om godtgørelse efter opsigelse af agenturaftale ([Handelsagentlovens § 25](/ref/handelsagentloven_§_25))

Theodor Dalgaard-Sørensen (sagsøger) indgik den 1. marts 1998 en agenturaftale med Vida AB (sagsøgte), et svensk selskab der driver savværker. Aftalen omhandlede Dalgaard-Sørensens salg af Vidas produkter til danske trælasthandlere.

Aftalens indhold

Agenturaftalen, der blev konciperet af Dalgaard-Sørensens advokat, indeholdt følgende væsentlige punkter:

• Distrikt: Hele Danmark.
• Kunder: En liste over 30 eksisterende kunder var undtaget fra provisionsbetaling.
• Vederlag:
  • Grundprovision på DKK 40.000 + moms pr. måned fra 1. marts til 30. juni 1998.
  • Derefter DKK 30.000 + moms pr. måned fra 1. juli 1998.
  • 1% provision af faktureret omsætning.
  • DKK 3,50 pr. kørt kilometer.
  • 1% provision for direkte ordrer fra kunder besøgt af agenten.
• Udgifter: Agenten afholdt selv alle driftsudgifter.
• Eksklusivitet: Agenten måtte ikke repræsentere andre savværker i Danmark.
• Markedsføring: Agenten tilrettelagde markedsføring efter Vidas anvisninger, og Vida betalte for markedsføringsmateriale.

Opsigelse og parternes påstande

Vida AB opsagde agenturaftalen ved brev og fax af 12. februar 1999 med virkning fra udgangen af marts 1999. Dalgaard-Sørensen nedlagde påstand om betaling af DKK 368.758,64 med procesrente, primært som godtgørelse efter Handelsagentloven § 25 og § 26, samt en måneds grundprovision for manglende opsigelsesvarsel i henhold til Handelsagentloven § 22, stk. 1.

Dalgaard-Sørensen anførte, at han havde tilført Vida AB et betydeligt antal nye kunder (49 kunder), og at Vida AB havde handlet illoyalt ved ikke at oplyse om andre agenter i Danmark ved aftalens indgåelse. Han bestred, at opsigelsen var rettidig.

Vida AB påstod frifindelse og anførte, at aftalen var opsagt rettidigt, da opsigelsesvarslet på 1 måned var overholdt i henhold til Handelsagentloven § 22, stk. 1, idet aftalen blev opsagt inden udløbet af det første år. Vida AB bestred, at Dalgaard-Sørensen havde tilført nye kunder af betydning, og at salget var væsentligt lavere end forventet (5.000 m³ træ solgt på 10 måneder mod forventet 20.000 m³ årligt). Vida AB havde tilbudt Dalgaard-Sørensen at fortsætte samarbejdet på normale provisionsvilkår (2,5-3%), men uden fast vederlag.

Retten fandt, at opsigelsen af agenturaftalen, der blev foretaget i det første år af aftaleperioden, var rettidig i forhold til ophør ved udgangen af marts 1999. Dette var i overensstemmelse med opsigelsesvarslet på 1 måned, jf. Handelsagentloven § 22, stk. 1.

Godtgørelse efter Handelsagentloven

Retten fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Dalgaard-Sørensen havde skaffet Vida AB nye kunder af betydning eller foranlediget en betydelig udvidelse af den bestående kundekreds. Salgstallene og agenturforholdets korte varighed (et år) indikerede ikke, at der var skabt varige fordele af betydning for Vida AB.

Selv i det begrænsede omfang Dalgaard-Sørensen måtte have tilført kunder, fandt retten, at en eventuel betaling af godtgørelse ikke ville være rimelig under hensyn til omstændighederne. Retten lagde vægt på, at agenturforholdet var kortvarigt, at Dalgaard-Sørensen ud over provision modtog et usædvanligt betydeligt fast vederlag, og at han fik tilbudt at fortsætte som agent på sædvanlige og fuldt ud rimelige vilkår.

Afgørelse

På baggrund heraf fik Dalgaard-Sørensen ikke medhold i sin påstand. Vida AB blev frifundet, og Dalgaard-Sørensen blev pålagt at betale sagens omkostninger på 26.000 kr. til Vida AB.