Sag om beregningsgrundlag for provision ved formidling af telefonmøder

Sagen omhandlede en tvist mellem Business Danmark som mandatar for AA og Netconnect Systems ApS vedrørende beregningsgrundlaget for AA's provision. AA havde formidlet ordrer på internetbaseret mødetelefoni for Netconnect.

Den Oprindelige Aftale (26. marts 2003)

Parterne indgik en agentaftale, hvor AA skulle modtage provision baseret på nettoomsætningen fra de kunder, han formidlede. Provisionssatserne var differentierede:

• 0-6 måneders kundeforhold: 22,5 % af nettoomsætningen
• 6-12 måneders kundeforhold: 15 % af nettoomsætningen
• 12-24 måneders kundeforhold: 7,5 % af nettoomsætningen

Efter 24 måneder bortfaldt retten til provision. Begrebet "kunde" blev defineret som "En virksomhed, der har bestilt produktet hos [AA]".

Opsigelse og Ny Aftale (19. december 2003)

Samarbejdet ophørte pr. 1. april 2004, og en ny agentaftale blev indgået. Denne aftale ændrede provisionsbestemmelsen, så AA var berettiget til provision for "enhver provisionsberettigende afsætning", defineret som salg leveret, faktureret og betalt af Netconnect, hvis AA havde formidlet ordren, og kunden var faktureret før 1. april 2004. Provisionssatserne forblev de samme, og definitionen af "kunde" var uændret.

Tvistens Kerne

Netconnect fortsatte med at sende provisionsopgørelser, men uenighed opstod om, hvorvidt AA's provisionskrav var begrænset til omsætning fra brugere, der var oprettet før 1. april 2004, eller om det omfattede al omsætning fra de virksomheder, han havde formidlet, uanset hvornår de enkelte brugere blev oprettet.

• AA's påstand: Provision skulle beregnes på grundlag af alle kundens brugere, uanset oprettelsesdato, da hans opgave var at få virksomheden til at implementere systemet, hvorefter antallet af brugere ville stige naturligt. Den differentierede provisionssats (trappeaftalen) afspejlede netop forventningen om stigende forbrug over tid.
• Netconnects påstand: Provision skulle alene gives for brugere, der var registreret inden 1. april 2004, da antallet af brugere var afgørende for deres forretningsmodel. De mente, at den nye aftale begrænsede provisionen til brugere oprettet før AA's fratrædelse.

Sø- og Handelsretten fandt, at ordlyden af begge agentaftaler var afgørende for fortolkningen af provisionsgrundlaget.

Retten lagde vægt på følgende:

• Definition af "kunde": Begge aftaler definerede "kunde" som "en virksomhed, der har bestilt produkterne hos AA". Dette betød, at provisionen var knyttet til formidlingen af en ordre til en virksomhed, og antallet af individuelle brugere inden for virksomheden var uden betydning for beregningsgrundlaget.
• Trappeaftalens formål: Retten fandt, at den nedtrappede provisionssats netop var begrundet i forventningen om, at antallet af brugere inden for en virksomhed ville stige over tid, hvilket ville medføre en højere samlet provision til AA i starten, der derefter ville falde procentuelt.
• Parternes intention: Jesper Lilliedahl Hansen, der underskrev den første aftale på vegne af Netconnect, bekræftede i retten, at aftalen efter hans opfattelse havde dette indhold, og at provisionen til AA blev udbetalt i overensstemmelse hermed.
• Den nye aftale: Ordlyden af den anden aftale af 19. december 2003 indebar ingen ændring i forhold til den første aftale. Retten fandt intet grundlag for at antage, at AA under forhandlingerne forud for den anden aftale mundtligt havde accepteret en begrænsning af provisionen til kun at omfatte brugere oprettet før 1. april 2004, da dette ville have udgjort en væsentlig ændring, som ikke fremgik af den skriftlige aftale.

Da der ikke var rejst indsigelse mod opgørelsen af kravet, fik AA's påstand fuldt medhold.

Afgørelse: Netconnect Systems ApS blev dømt til at betale Business Danmark som mandatar for AA 576.092 kr. med tillæg af moms og procesrente af 500.000 kr. fra den 9. november 2005 og af resten fra den 21. november 2006. Herudover skulle Netconnect betale 70.000 kr. i sagsomkostninger.

Dommen er delvist anonymiseret.