Sø- og Handelsretten: Erstatningsansvar for mangelfuldt prospekt ved investering i kommanditselskab

Sagen omhandlede, hvorvidt Difko Invest A/S (Difko) som udbyder af et kommanditselskabsprojekt, K/S Difko Island Express, var erstatningsansvarlig for sagsøgernes økonomiske tab. Tabene opstod som følge af, at kommanditselskabet blev tvangsopløst, og kommanditisterne mistede deres indskudte anpartskapital. Sagsøgerne påstod, at prospektet for projektet led af væsentlige fejl og mangler, der forvanskede investorernes billede af skibet og projektets rentabilitet.

Baggrund for Sagen

I efteråret 2007 forberedte Difko et prospekt for et projekt, der omfattede stiftelse af et kommanditselskab til køb og drift af fragtskibet MV Island Express. Skibet blev inspiceret af Steen Ravnborg i december 2007. Hans rapport, der blev citeret i prospektet, påpegede problemer med skibets maskineri, herunder lækager og behov for udskiftning af stål, og estimerede omkostninger til DKK 817.000 for en opgradering. Ravnborg anbefalede en mere dybdegående performanceanalyse af motoren, eventuelt med en specialist ombord under sejlads, men denne anbefaling blev ikke fulgt af Difko.

Købskontrakten (Memorandum of Agreement) for skibet blev indgået den 14. december 2007. Den indeholdt klausuler, der begrænsede købers mulighed for at gøre mangler gældende efter inspektion. Prospektet, der blev offentliggjort den 21. februar 2008, beskrev skibet som "velvedligeholdt" og angav en servicefart på 11,5 knob. Det undlod at nævne, at motoren var modificeret af et uautoriseret værksted, og at Ravnborgs rapport var baseret på et ufuldstændigt grundlag uden adgang til alle relevante dokumenter.

Ved overtagelsen den 18. marts 2008 viste skibet sig at være i en langt dårligere stand end forventet, med omfattende tekniske problemer, herunder en defekt hovedmotor, der krævede slæbning til dok. Skibet kom aldrig til at sejle ordentligt, og yderligere inspektioner i 2009 estimerede reparationsomkostninger på ca. 1,5 mio. euro. Kommanditselskabet blev tvangsopløst den 23. juli 2010.

Sagsøgernes Påstande og Argumenter

Sagsøgerne gjorde gældende, at prospektet var mangelfuldt og misvisende, idet det indeholdt objektivt urigtige oplysninger og udeladelser. De fremhævede især:

• Forkert servicefart: Prospektet angav 11,5 knob, mens speedloggen viste en gennemsnitsfart under 10 knob.
• Misvisende beskrivelse af skibets stand: Skibet blev anprist som "sundt og driftsikkert" og en "god arbejdshest", hvilket ikke stemte overens med virkeligheden og de faktiske problemer.
• Underestimerede reparationsomkostninger: De budgetterede DKK 817.000 var langt fra de faktiske omkostninger.
• Udeladelse af væsentlig information: Prospektet nævnte ikke Ravnborgs advarsler om motortypen, hans anbefalinger om yderligere inspektion, eller at købsaftalen udelukkede reklamationsret.

Sagsøgerne mente, at Difko havde handlet culpøst og illoyalt ved at tilbageholde vigtig viden, som var afgørende for investorernes beslutningsgrundlag. De påstod erstatning for deres tabte indskud og friholdelse for resthæftelser i forbindelse med lån optaget til kapitalforhøjelse.

Sagsøgtes Påstande og Argumenter

Difko påstod frifindelse og gjorde gældende, at erstatningsansvaret skulle vurderes efter almindelige bevisregler, hvor sagsøgerne skulle bevise mangler ved prospektet og kausalitet til tabet. De argumenterede for, at:

• Investorerne bar risikoen: Som erfarne investorer burde sagsøgerne have vidst, at investering i et 17 år gammelt skib indebar risiko, og at reparationer ikke var garanteret.
• Prospektet var tilstrækkeligt: Ravnborgs inspektion var tilstrækkelig, og Difko havde ikke viden om udeladte fejl i prospektet.
• Ingen usædvanlige vilkår: Købsaftalens vilkår var ikke usædvanlige for skibshandler.
• Ingen egen skyld: Nogle sagsøgere havde selv overtaget anparter, da problemerne var kendte, og burde derfor bære risikoen selv.

Sø- og Handelsretten fandt, at Difko Invest A/S var erstatningsansvarlig for de tab, sagsøgerne havde lidt, da prospektet led af væsentlige fejl, mangler og udeladelser, og sagsøgerne foretog deres investering på baggrund af et ikke-retvisende prospekt.

Rettens Vurdering

Retten lagde til grund, at Difko ved at indgå handlen på de givne vilkår og ved at undlade at lade en repræsentant sejle med skibet, havde handlet i strid med almindelig god skik ved skibshandler. Dette øgede risikoen for Difko som køber. De sagkyndige dommere vurderede, at Steen Ravnborgs rapport var et utilstrækkeligt grundlag for et fagligt forsvarligt estimat af omkostningerne til at bringe skibet i top stand, og at Difko's manglende opfølgning på Ravnborgs anbefalinger var usædvanlig og uforsvarlig.

Retten fandt, at prospektet indeholdt misvisende oplysninger:

• Motoreffekt: Prospektet angav 1.650 KW, men motoren leverede 1.820 KW efter en uautoriseret opgradering, hvilket ikke blev omtalt.
• Motorbeskrivelse: Motoren blev fremhævet som "slidstærk", hvilket var i uoverensstemmelse med producentens opfattelse af motortypen.
• Servicefart: Prospektet angav 11,5 knob, men speedloggen viste en gennemsnitsfart under 10 knob.
• Omkostninger: De budgetterede omkostninger til dokning og reparation (500.000 USD) samt off-hire dage (18 dage) var langt lavere end de faktisk afholdte.

Desuden blev væsentlige oplysninger fra Steen Ravnborgs e-mail-korrespondance, der supplerede hans rapport, ikke omtalt i prospektet. Retten konkluderede, at prospektmaterialet var ufuldstændigt og misvisende, og at de supplerende oplysninger givet under investormødet, hvor skibet blev karakteriseret som en "god arbejdshest", påførte investorerne en risiko for tab ud over, hvad de med føje kunne forvente. Difko havde derfor pådraget sig et erstatningsansvar.

Afgørelse

Difko Invest A/S blev dømt til at betale erstatning til sagsøgerne for deres tabte indskud og anerkende at friholde dem for de resthæftelser i kommanditselskabet samt sagsomkostninger, de måtte blive dømt til at betale til Sparbank A/S. For de anparter, der blev overdraget for 1 krone, skulle erstatningen alene svare til dette beløb og ikke den oprindeligt stillede anpartskapital.

Tilkendte beløb (kr.) med sædvanlig procesrente fra 8. september 2009:

Difko Invest A/S skal desuden betale sagsomkostninger til sagsøgerne, fordelt som følger:

Rentetilskrivning sker efter Renteloven § 8a, stk. 1.

Sagen er anket til Højesteret (HR 44/12) den 3. februar 2012.Sagen er sluttet i Højesteret den 27. august 2012 (hævet).