Sag om overtrædelse af ansættelsesforbud i konsulentrammeaftale

Sagen omhandler et søgsmål fra WM-data Danmark A/S (sagsøger) mod Neoprocess A/S (sagsøgte) vedrørende påstået overtrædelse af et ansættelsesforbud og krav om betaling af konventionalbod. WM-data påstod, at Neoprocess skulle betale 1.500.000 kr. med tillæg af rente.

Baggrund for Sagen

WM-data og Neoprocess, begge IT-konsulentvirksomheder, indgik den 13. oktober 2004 en konsulentrammeaftale. Denne aftale indeholdt en konkurrenceklausul (punkt 5.15.1), der forpligtede Neoprocess til ikke at ansætte eller tilknytte WM-datas konsulenter uden samtykke i op til 12 måneder efter en delaftales ophør. Overtrædelse ville udløse en konventionalbod på 750.000 kr. per gang. Samme dag blev en delaftale indgået vedrørende et Axapta-projekt for Carefarm A/S, hvor WM-data var underleverandør af konsulenter.

Den 8. juni 2005 købte WM-data Axapta-divisionen fra Munk IT A/S, herunder 24 medarbejdere, blandt dem IT-konsulenterne Niels Kodal og Kenneth Minck. Medarbejderne blev informeret om overdragelsen og en ændring af arbejdssted fra Odense til Kolding. De fik at vide, at de kunne betragte sig som opsagt, hvis de ikke ønskede at flytte med til Kolding.

Niels Kodal og Kenneth Minck, der ikke arbejdede på Carefarm-projektet, kontaktede Neoprocess og blev ansat. Den endelige aftale om ansættelse skete mellem den 12. og 17. juni 2005. De opsagde deres stillinger hos WM-data/Munk IT kort tid efter.

Parternes Argumenter

WM-data gjorde gældende, at ansættelsesforbuddet i rammeaftalen, skærpet af delaftalerne, gjaldt alle medarbejdere i begge virksomheder. De mente, at Neoprocess aktivt havde ansat Niels Kodal og Kenneth Minck, og at disse ikke var i opsagt stilling, da de blev ansat. WM-data havde ikke givet samtykke til ansættelserne, og den aftalte konventionalbod på 750.000 kr. per overtrædelse var rimelig.

Neoprocess påstod frifindelse og argumenterede for, at delaftalens ansættelsesforbud kun omfattede medarbejdere tilknyttet Carefarm-projektet, hvilket Niels Kodal og Kenneth Minck ikke var. De hævdede, at initiativet til ansættelserne kom fra medarbejderne selv, og at Neoprocess derfor ikke havde handlet aktivt. Endvidere mente Neoprocess, at Niels Kodal og Kenneth Minck var i opsagt stilling på grund af flytningen af arbejdssted, hvilket gjorde ansættelsesforbuddet uvirksomt i henhold til Aftaleloven § 38. De bestred også, at Kim Nielsen på WM-datas vegne havde accepteret ansættelsen. Subsidiært anførte Neoprocess, at konventionalboden var urimelig høj og skulle nedsættes i medfør af Aftaleloven § 36, da WM-data ikke havde dokumenteret et tab.

Sø- og Handelsretten afsagde dom efter stemmeflertallet.

Rettens Begrundelse

Retten fastslog, at delaftalerne specifikt vedrørte Carefarm-projektet og navngav de tilknyttede konsulenter. Det var ikke hensigten med delaftalerne at udvide rammeaftalens ansættelsesforbud til at omfatte samtlige WM-data medarbejdere (ca. 800), uanset deres arbejdsområde. Derfor omfattede delaftalernes ansættelsesforbud kun medarbejdere på Carefarm-projektet.

Da Niels Kodal og Kenneth Minck ikke arbejdede på Carefarm-projektet, skulle spørgsmålet om konventionalbod afgøres efter rammeaftalens generelle konkurrenceklausul, som kun var overtrådt, hvis Neoprocess aktivt havde ansat dem.

Flertallets Afgørelse (2 dommere): Flertallet fandt, at Neoprocess aktivt havde ansat Niels Kodal og Kenneth Minck. Selvom initiativet kom fra medarbejderne, udgjorde Neoprocess' forhandlinger og tilbud om ansættelse en aktiv handling. Medarbejderne var ansat hos WM-data fra den 10. juni 2005 som følge af virksomhedsoverdragelsen og var ikke i opsagt stilling, da de ikke formelt havde meddelt, at de ikke ønskede at flytte til Kolding. Neoprocess var bekendt med, at medarbejderne forhandlede med WM-data om ansættelsesvilkår. Der var ikke grundlag for en indskrænkende fortolkning af rammeaftalens ansættelsesforbud, og Neoprocess var derfor afskåret fra at indgå ansættelsesaftaler med de to medarbejdere, før en eventuel opsigelsesperiode var udløbet. Det blev ikke anset for godtgjort, at Kim Nielsen havde accepteret ansættelsen på WM-datas vegne.

Flertallet fandt, at Neoprocess havde overtrådt ansættelsesforbuddet og skulle betale konventionalbod. Dog fandtes den aftalte konventionalbod på 750.000 kr. per overtrædelse at være usædvanlig høj for branchen. I medfør af Aftaleloven § 36 blev boden nedsat til 250.000 kr. per overtrædelse, hvilket resulterede i en samlet bod på 500.000 kr.

Mindretallets Afgørelse (1 dommer): Mindretallet mente, at initiativet til ansættelsesforhandlingerne kom fra medarbejderne. Niels Kodal og Kenneth Minck var berettiget til at hæve deres ansættelsesforhold umiddelbart på grund af den væsentlige ændring af arbejdssted (flytning til Kolding) og kunne betragte sig som opsagte. Deres valg af loyalitetsgrunde til at færdiggøre arbejde blev ikke tillagt betydning. Under disse omstændigheder fandt mindretallet, at medarbejderne ikke var omfattet af konkurrenceklausulen, og at Neoprocess ikke aktivt havde ansat dem. Sagsøgte burde derfor frifindes.

Dommens Resultat

I overensstemmelse med stemmeflertallet blev Neoprocess A/S dømt til at betale WM-data Danmark A/S 500.000 kr. med tillæg af rente fra den 24. juli 2005 i henhold til Renteloven § 3, stk. 2. Derudover skulle Neoprocess betale 40.000 kr. i sagsomkostninger og 12.520 kr. til dækning af retsafgift.

Sagen er anket til Højesteret (HR 367/06) den 11. august 2006.Sagen er sluttet i Højesteret den 19. oktober 2006.