Sag om fradrag for spirede frø i rapsleverancer

Sagen omhandlede, hvorvidt spirede frø i raps udgjorde en køberetlig mangel, der berettigede grovvareselskaberne DLG A.m.b.A. og Danish Agro A.m.b.A. til at foretage prisregulering ved afregning af landmændenes leverancer i august-september 2010.

Baggrund og Aftalegrundlag

Sagsøgerne, gårdejerne Søren Melvej, Lars Juel Hansen og I/S Traun II, havde indgået aftaler med DLG og Danish Agro om salg af raps. Aftalerne specificerede, at der skulle leveres "gode sunde varer". DLG's afregningsbetingelser "Høsten 2010" og Danish Agros "Høstinformation 2010" indeholdt kvalitetsregulering for spirede kerner i andre afgrøder som hvede og maltbyg, men ikke specifikt for raps. Dette skyldtes, at spiring i raps hidtil havde været et ukendt fænomen.

Sensommeren 2010 var usædvanlig regnfuld, hvilket skabte optimale betingelser for spiring i afgrøder, herunder raps. Sagsøgerne leverede raps med varierende spiringsprocenter (mellem 0% og 30%). DLG og Danish Agro foretog prisreguleringer (fradrag) for de spirede frø, baseret på en 1:1-model, dog maksimalt 30%.

Parternes Påstande og Argumenter

Sagsøgernes hovedargumenter var:

• De specifikke handelsbetingelser hjemlede ikke ret til regulering for spirede frø i raps.
• Grovvareselskaberne, som koncipister af aftalegrundlaget, bar risikoen for uklarheder.
• Grovvareselskaberne havde fortabt retten til misligholdelsesbeføjelser, herunder forholdsmæssigt afslag, da de ikke havde reklameret rettidigt og behørigt. Spiringen var visuelt konstaterbar ved levering, og reklamation skulle derfor ske straks. Fremsendelse af oplagsnotaer uden følgebrev var ikke tilstrækkelig reklamation.
• Udtrykket "gode sunde varer" var alene en anprisning og ikke en garanti for, at varen var uden spirede frø.

DLG og Danish Agro nedlagde påstand om frifindelse og argumenterede:

• Betegnelsen "gode sunde varer" er en generel, branche- og internationalt anerkendt kvalitetsnorm, der indebærer, at leverede produkter ikke må indeholde spirer.
• Manglen på specifik omtale af spiret raps i betingelserne skyldtes, at det var et hidtil usædvanligt fænomen.
• Spirede frø forringer rapsens kvalitet og anvendelsesmuligheder væsentligt, især til produktion af madolie, da det øger indholdet af frie fedtsyrer (FFA).
• Sagsøgerne havde pligt til at oplyse om mangler inden aflæsning, hvilket de ikke gjorde.
• Fremsendelse af oplagsnotaer med angivelse af fradrag umiddelbart efter levering var en behørig og rettidig reklamation i henhold til branchekutyme.

Oplysninger fra Vidner og Eksperter

Vidneforklaringer bekræftede, at spiring i raps var et ukendt fænomen før 2010, og at spirede rapsfrø ikke kan anvendes til deres primære formål. Det blev også bekræftet, at spirede rapsfrø forårsager økonomisk tab for grovvareselskaberne ved videresalg og øger produktionsomkostningerne.

Sø- og Handelsretten frifandt DLG A.m.b.A. og Danish Agro A.m.b.A. for sagsøgernes påstande.

Rettens Begrundelse

Retten lagde til grund, at spiring i raps var et ukendt fænomen før høsten 2010, og at raps med spirede frø ikke kan anvendes til sit primære formål, produktion af madolier.

• Køberetlig Mangel: Retten fandt, at raps med spirede frø ikke kan anses som en "god sund vare". Dette skyldes den væsentlige forringelse af anvendelsesmulighederne. Rapsleverancerne led derfor af en køberetlig mangel, jf. principperne i Købeloven § 76, stk. 1, nr. 3 og Købeloven § 76, stk. 1, nr. 4. Sagen blev behandlet som et handelskøb og genuskøb, jf. Købeloven § 3 og Købeloven § 4, stk. 1.
• Prisregulering: Manglen berettigede grovvareselskaberne til at foretage forholdsmæssigt afslag i købsprisen, jf. Købeloven § 43, stk. 1. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte den anvendte reguleringsmetode med fradrag efter princippet 1:1, da dette var i overensstemmelse med sædvanlig praksis i branchen og afspejlede de sagsøgtes meromkostninger og tab ved videresalg.
• Reklamation: Retten fastslog, at DLG og Danish Agro havde reklameret behørigt og rettidigt ved at fremsende oplagsnotaer med angivelse af fradrag umiddelbart efter levering. Denne fremgangsmåde er fast kutyme i landbruget, og Købelovens regler om reklamation fandt derfor ikke direkte anvendelse, da de var fraveget ved kutyme.

Sagsomkostninger

De Lokale Landmandsforeningers Fællesskab for Principsager blev pålagt at betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til DLG A.m.b.A. (for sagerne H-54-11 og H-55-11) og 60.000 kr. til Danish Agro A.m.b.A. (for sag H-75-11). Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter Renteloven § 8a.