Sag om manglende betaling for frosset kød grundet importproblemer og uenighed om forlig

Denne sag omhandler en tvist mellem den svenske kødproducent Ugglarps Slakteri AB (sagsøger) og det danske handelsselskab Scandinavian Meat Company A/S (SMC, sagsøgte) vedrørende betaling for leverancer af frosset kød. Kernen i sagen var, om parterne havde indgået et bindende forlig, og hvem der bar ansvaret for problemer med sundhedsattester, der forhindrede import af kødet til Mexico.

Baggrund for tvisten

Oprindeligt var kødet bestemt til Korea, men grundet et importforbud blev destinationen ændret til Mexico. SMC sendte ordrebekræftelser til Ugglarps for leverancer af frosne koreasider/pork bellies. Problemer opstod, da de mexicanske myndigheder nægtede indførsel af kødet grundet mangler ved udfyldelsen af sundhedsattesterne. Dette førte til betydelige forsinkelser og i sidste ende til, at den mexicanske kunde hævede handlen for to af de tre leverancer.

Parternes påstande

Forligsspørgsmålet

Ugglarps gjorde gældende, at der den 1. december 2000 blev indgået et telefonisk forlig, som blev bekræftet i en skrivelse af 7. december 2000, underskrevet af SMC med en påtegning. Ifølge Ugglarps accepterede SMC en kreditering på 4.000 USD mod øjeblikkelig betaling af restbeløbet. SMC fastholdt, at påtegningen betød, at forliget var betinget af, at kødet blev solgt, og at der var penge i systemet, hvilket ikke skete. SMC mente, at der ikke var en overensstemmende accept, og at forudsætningen for forliget aldrig blev opfyldt.

Ansvar for dokumenter og tabsbegrænsning

Ugglarps anførte, at leveringsbetingelserne "FOT" (Free On Truck/Board) betød, at køber (SMC) havde ansvaret for importlandets krav, men at sælger (Ugglarps) loyalt skulle bistå. Ugglarps mente, at sundhedsattesterne opfyldte svenske krav, og at SMC skulle have reklameret straks, jf. Købeloven § 27. Desuden mente Ugglarps, at SMC ikke havde opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved ikke straks at sælge kødet til anden side.

SMC anførte, at det var sælgers (Ugglarps') pligt at udfærdige sundhedsattester, der opfyldte importlandets krav. SMC mente, at forsinkelsen på to måneder, der førte til kundens ophævelse af handlen, var Ugglarps' ansvar. SMC bestred, at de ikke havde forsøgt at afsætte kødet, og at de havde tilbudt Ugglarps at tage varerne retur. SMC fremsatte et modkrav på 127.000 DKK for fragtudgifter.

Retten fandt, at der ikke var indgået et bindende forlig mellem parterne. SMC's påtegning på forligsteksten af 7. december 2000, der henviste til vilkår i et tidligere løsningsforslag, blev ikke anset for en overensstemmende accept.

Rettens vurdering af ansvarsforhold

• Første leverance: Retten lagde til grund, at den første leverance kom frem til aftageren i Mexico, og at sagsøgte (SMC) intet tab havde i den forbindelse.
• To sidste leverancer: Retten fandt, at det var sagsøgers (Ugglarps') ansvar, at papirerne opfyldte modtagerlandets krav. Den omkring to måneders forsinkelse, der medførte, at den mexicanske aftager hævede handlen, kunne henregnes til Ugglarps' forhold.
• Tabs- og tabsbegrænsningspligt: Det blev dog ikke godtgjort, at SMC havde foretaget sig det fornødne for at få kødet solgt, efter at det stod klart, at handlen med den oprindelige aftager ikke ville blive gennemført. Der var heller ingen oplysninger om vilkårene i aftalen mellem SMC og deres samarbejdspartner PM Global Foods.

Afgørelse

Under disse omstændigheder fandt retten, at sagsøger (Ugglarps) skulle gives medhold i den subsidiære påstand, dog med fradrag af sagsøgtes modkrav. Da der ikke var gjort indsigelser mod sagsøgtes modkrav på 127.000 kr. inden domsforhandlingen, fik sagsøgte medhold heri.

Sagsøgte, Scandinavian Meat Company A/S, blev dømt til at betale sagsøger, Ugglarps Slakteri AB, 882.630 SEK med procesrente fra den 19. maj 2000 af 306.658 SEK og af 575.972 SEK fra den 12. juni 2000, med fradrag af 127.000 DKK.

Hver part skal bære egne sagsomkostninger.