Speditøransvarsforsikring - Dækning for CMR-ansvar trods søtransport - Fortolkning af NSAB 2000 § 23

Sagen omhandlede en tvist mellem speditøren BSL A/S (BSL) og IF Skadeforsikring (IF) vedrørende dækning under en speditøransvarsforsikring. BSL havde tegnet forsikringen hos IF med dækning efter Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser 2000 (NSAB 2000).

Sagens Baggrund

Et parti kaffe, transporteret af BSL fra Danmark til Litauen, forsvandt undervejs. Kaffen skulle transporteres fra Merrild Kaffe i Kolding til Sanitex i Kaunas, Litauen. Transporten involverede både landevejstransport og søtransport med DFDS fra Fredericia til Klaipeda. Trailerne med kaffen forsvandt fra havneområdet i Fredericia, mens de var i søtransportørens varetægt.

BSL udbetalte erstatning til varemodtageren Sanitex i henhold til CMRloven for den bortkomne kaffe. BSL anmodede herefter IF om at dække dette beløb under speditøransvarsforsikringen.

Parternes Påstande og Argumenter

• BSL A/S påstod, at IF skulle betale modværdien af EUR 54.500 med tillæg af procesrente. BSL argumenterede for, at forsikringen skulle dække det fulde beløb, som BSL havde måttet udbetale i erstatning. BSL fremhævede, at NSAB 2000 forudsætter, at speditøren kan påtage sig ansvar som kontraherende transportør, og at ansvaret efter NSAB 2000 § 22 er maksimeret til 8,33 SDR pr. kilo, svarende til CMRloven. BSL mente, at IF ikke kunne påberåbe sig netværksklausulen i NSAB 2000 § 23 for at begrænse dækningen til Sølovens 2 SDR pr. kilo, da transporten var aftalt som en international landevejstransport, og BSL var ansvarlig efter CMRloven.

• IF Skadeforsikring påstod frifindelse. IF anerkendte dækning for en del af godset, men ville begrænse dækningen for den anden del til 2 SDR pr. kilo, da godset forsvandt under søtransportørens varetægt. IF argumenterede for, at speditøransvarsforsikringen dækker BSL's ansvar i henhold til, men ikke mere byrdefuldt end, NSAB 2000. IF henviste til NSAB 2000 § 23, som ifølge IF betød, at dækningen skulle begrænses i overensstemmelse med Sølovens ansvarsbegrænsningsregel, når skaden skete under søtransport. IF mente, at BSL selv havde pådraget sig et udvidet ansvar ved at udstede et CMR-fragtbrev i stedet for et multimodalt transportbrev, og at dette udvidede ansvar ikke var dækket af forsikringen.

Sø- og Handelsretten gav BSL A/S medhold i sagen.

Retten fastslog, at henvisningen til NSAB 2000 i rammeaftalen mellem Merrild og BSL ikke udelukker, at den konkrete transport aftales som en international vejtransport efter CMRloven, hvilket var tilfældet her. Det var forudsat i rammeaftalen, at en del af transporten ville foregå med skib, hvilket IF måtte have været bekendt med ved tegning af forsikringen.

Retten fandt, at IF ikke i forsikringsaftalen havde betinget sig, at transporter med flere transportformer skulle aftales som multimodale transporter. Henvisningen i forsikringspolicen til NSAB 2000, herunder netværksklausulen i NSAB 2000 § 23, kunne ikke i sig selv føre til, at IF kunne begrænse forsikringsdækningen over for BSL til Sølovens ansvarsbegrænsning på 2 SDR pr. kilo i en situation, hvor BSL ubestridt var ansvarlig efter CMRlovens regler over for varemodtageren.

Som følge heraf blev BSL's påstand taget til følge.

Rettens Afgørelse

IF Skadeforsikring blev pålagt at betale BSL A/S modværdien i DKK af EUR 54.500 med tillæg af procesrente fra 14. februar 2013, samt sagens omkostninger på 45.000 kr.

Sagen er anket til Højesteret (HR 78/13) den 19. april 2013.Sagen er sluttet i Højesteret 17. juli 2014 (hævet).