Sag om svigagtig vildledning ved indgåelse af forhandleraftale vedrørende helsekostproduktet Zinaxin.
Dato
27. juli 2006
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Dommere
Hans Jørgen NielsenJørgen GawinetskiMette Christensen
Parter
mod1) Ferrosan A/S (Advokat Jacob S. Ørndrup)2) Ferrosan International A/S (Advokat Jacob S. Ørndrup)3) Eurovita International A/S (Advokat Jacob S. Ørndrup)
Sagen omhandler en forhandleraftale fra 1999 mellem Vita Healthcare Limited (VHL), en engelsk virksomhed, og Eurovita International A/S, en dansk helsekostvirksomhed, om eneret til distribution af gigtproduktet Zinaxin på det engelske marked. Aftalen skulle løbe indtil udgangen af 2008. Eurovita blev i 1999 opkøbt af Ferrosan-koncernen, og Ferrosan A/S og Ferrosan International A/S blev senere inddraget i sagen.
VHL's påstande
VHL gjorde gældende, at Eurovita havde handlet svigagtigt og illoyalt ved indgåelsen af aftalen, idet de oplyste, at Zinaxin havde "no side effects", selvom produktet forårsagede bivirkninger som kvalme, halsbrand og opkastning. VHL mente, at Eurovita desuden uberettiget havde udskiftet det aftalte Zinaxin HMP-33 med det stærkere Fast Acting Zinaxin uden at informere VHL. VHL påstod erstatning for tabt dækningsbidrag og forgæves afholdte omkostninger.
Derudover påstod VHL, at en prisforhøjelse på 7 % fra Eurovita var uberettiget og et forsøg på at presse VHL ud af markedet. Endelig påstod VHL, at Eurovita var forpligtet til at levere nye, forbedrede Zinaxin-produkter med glukose, kondrin og "Omega fiske olie".
Ferrosan-selskabernes hæftelse
VHL gjorde gældende, at Ferrosan A/S og Ferrosan International A/S var indtrådt som forpligtede i henhold til forhandleraftalen via hæftelsesgennembrud, da Eurovita ikke længere havde ansatte, produktionen var flyttet til Ferrosan, og Ferrosans navn og momsnummer var anvendt i korrespondance og fakturering.
Sagsøgtes argumenter
Eurovita, Ferrosan A/S og Ferrosan International A/S nedlagde frifindelsespåstande. De bestred, at der var handlet svigagtigt eller illoyalt, og anførte, at Fast Acting Zinaxin var et forbedret produkt, som Eurovita var berettiget til at levere i henhold til aftalen. De hævdede, at bivirkningerne var milde og forventelige for ingefærprodukter, og at VHL ikke havde dokumenteret et tab forårsaget af Eurovitas adfærd. Prisforhøjelsen blev anset for kontraktmæssig og kommercielt begrundet.
Vedrørende Ferrosan-selskabernes hæftelse blev det anført, at der ikke var sket hæftelsesgennembrud, da Eurovita fortsat eksisterede som et reelt selskab med egne regnskaber og aktiver. VHL var desuden blevet oplyst, at Eurovita fortsat var kontraktparten. Det blev også fremført, at VHL havde udvist passivitet ved ikke at reklamere rettidigt over de påståede mangler eller gøre misligholdelsesbeføjelser gældende tidligere.
Sø- og Handelsretten afsagde dom den 27. juli 2006.
Ferrosan A/S' og Ferrosan International A/S' hæftelse
Retten fandt ikke, at Ferrosan A/S eller Ferrosan International A/S eksplicit havde givet udtryk for at ville indtræde i forhandleraftalen. Det forhold, at der var sket enkelte fejlfaktureringer og begrænset brug af Ferrosans brevpapir, var ikke tilstrækkeligt til at statuere hæftelsesgennembrud. Ferrosan A/S og Ferrosan International A/S blev derfor frifundet for VHL's påstande 1, 2 og 3.
Afgørelse om påstande
Retten traf følgende afgørelser vedrørende Eurovita International A/S:
Påstand | VHL's krav | Rettens afgørelse | Begrundelse |
---|---|---|---|
1 (Erstatning) | 1.583.291 GBP (principalt) / 1.134.958 GBP (subsidiært) | Frifindelse for Eurovita | Retten lagde til grund, at VHL var blevet oplyst, at produktet havde "no side effects", og at bivirkninger som opstød og halsbrand gjorde produktet ikke-kontraktmæssigt. Dog fandtes det ikke godtgjort, at VHL's tab skyldtes disse ord eller andre forhold på markedet. |
2 (Prisforhøjelse) | Anerkendelse af uberettiget prisforhøjelse | Frifindelse for Eurovita | Forhandleraftalens punkt 10.1 gav Eurovita ret til ensidigt at træffe afgørelse om prisforhøjelser. Da det var den første prisforhøjelse, og det ikke var godtgjort, at den var uberettiget, blev Eurovita frifundet. |
3 (Levering af nye produkter) | Anerkendelse af forpligtelse til levering | Medhold for VHL mod Eurovita | Forhandleraftalens artikel 5.6 måtte forstås således, at VHL havde ret til at få leveret ethvert nyudviklet produkt, der kunne sælges til de samme mennesker for den samme indikation. |
Sagsomkostninger
Vita Healthcare Limited blev pålagt at betale sagsomkostninger på 100.000 kr. til Ferrosan A/S, 100.000 kr. til Ferrosan International A/S og 400.000 kr. til Eurovita International A/S.
Sagen er anket til Højesteret (HR 364/06) den 10. august 2006.Sagen er afgjort af Højesteret den 16. marts 2011.
Lignende afgørelser