Ulæselige kasseboner strider mod god markedsføringsskik
Dato
24. maj 2004
Afgørelsestype
Fuld sag
Emner
En forbruger klagede til Forbrugerombudsmanden over kasseboner, der hurtigt bliver ulæselige på grund af falmning.
Problemstilling
- Kasseboner, der bruges som dokumentation ved garanti- eller reklamationssager, bliver hurtigt ulæselige.
Forbrugerombudsmandens vurdering
- Det er i strid med god markedsføringsskik, at dokumentation, som forretninger kræver ved reklamation, hurtigt bliver uanvendelig.
- Forbrugerombudsmanden henstillede til butiksbranchen at finde en løsning, hvilket de accepterede.
Afgørelse
Forbrugerombudsmanden fandt, at det er i strid med god markedsføringsskik, at den dokumentation, som en forretning typisk vil kræve af en forbruger i forbindelse med en reklamation, efter kort tid er ulæselig og dermed uanvendelig. Forbrugerombudsmanden henstillede til butiksbranchens organisation at finde en løsning på problemet, hvilket organisationen gav tilsagn om.
Lignende afgørelser