Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
I slutningen af 1996 modtog Forbrugerombudsmanden en klage fra en forbruger, der var blevet opkrævet et indfrielsesgebyr på 2.000 kr. ved førtidig indfrielse af et billån. Gebyret var aftalt ved lånets stiftelse.
Forbrugerombudsmanden fastslog, at bankens opkrævning af et aftalt indfrielsesgebyr ved førtidig indfrielse af et billån var i strid med Kreditaftaleloven § 27, da det reelt betragtes som en ekstra omkostning for den ubenyttede del af kreditten, hvilket er forbudt. Banken gav tilsagn om fremover at afholde sig fra at aftale vilkår om betaling af gebyr ved førtidig indfrielse i kreditaftaler omfattet af disse bestemmelser. Forbrugerombudsmanden orienterede Finansrådet om resultatet, som efterfølgende orienterede sine medlemmer.

Gennem to år har Coop Bank i strid med kreditaftaleloven opkrævet gebyrer fra forbrugere, der valgte at indfri deres variabelt forrentede lån i banken før tid. Forbrugerne har krav på tilbagebetaling af gebyret.



Sagen vedrører fortolkningen af artikel 25, stk. 1, i direktiv 2014/17/EU (realkreditdirektivet) om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Tvisten opstod mellem forbrugeren QI og Santander Bank Polska S.A. vedrørende omfanget af den reduktion af de samlede kreditomkostninger, som QI var berettiget til efter førtidig indfrielse af sit lån.
Forbrugerombudsmanden mod Velkommen A/S, Sag: BS-52204/2023-SHR
Forbrugerombudsmanden anker Sø- og Handelsrettens dom om negative renter til Højesteret. I dommen frifindes Jyske Bank for at have opkrævet negative renter på privatkunders konti. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at banken ikke havde ret til det i sine aftaler.
QI indgik i 2017 en 360-måneders kreditaftale, hvorved der blev opkrævet en provision (engangsbetaling) for ydelse af lånet. Efter blot 19 måneder indfriede QI hele lånet og krævede en forholdsmæssig tilbagebetaling af provisionen for den resterende løbetid (341 måneder). Banken afviste kravet med henvisning til, at provisionen var en engangsomkostning, der var uafhængig af lånets løbetid, og derfor ikke skulle reduceres ved førtidig indfrielse.
Den forelæggende polske ret (Sąd Rejonowy dla Warszawy-Woli w Warszawie) ønskede at få afklaret to hovedspørgsmål:
Lovforslaget har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen, sikre et tidssvarende tilsyn med den finansielle sektor og ...
Læs mereDette lovforslag har til formål at gennemføre en politisk aftale om et opgør med dyre forbrugslån, ofte kendt som kviklå...
Læs mere