Sag om urimelig lejeforhøjelse ved forlængelse af lejekontrakt på sommerhusgrund

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende en sommerhusgrund. I 1976 lejede en forbruger en sommerhusgrund af en kommune med pligt til at opføre et sommerhus inden for to år. Lejekontrakten var uopsigelig i 30 år, hvorefter lejeren havde ret til en ny lejekontrakt på tilsvarende vilkår.

Sagens omstændigheder

• I 2003 tilbød kommunen lejeren at købe grunden, hvilket lejeren afviste.
• Grunden blev solgt til en erhvervsdrivende, som fortsatte lejeaftalen.
• Ved lejeaftalens udløb i 2006 blev lejeren tilbudt en ny lejekontrakt med en væsentlig forhøjet leje.
• Lejeren accepterede den nye kontrakt under forbehold og anlagde efterfølgende sag mod udlejeren.

Byrettens og Landsrettens afgørelser

• Byretten gav lejeren medhold i, at lejekontrakten gav ret til en forlængelse på uændrede vilkår.
• Udlejeren ankede til landsretten, hvor der blev udmeldt syn og skøn.
• Inden landsrettens behandling opsagde lejeren lejemålet og solgte huset.
• Sagen for landsretten drejede sig herefter om, hvorvidt lejeren havde krav på en ny lejekontrakt på tilsvarende vilkår, og om den opkrævede leje var urimelig høj.

Forbrugerombudsmandens involvering

• Forbrugerombudsmanden indtrådte som biintervenient til støtte for lejeren.
• Forbrugerombudsmanden argumenterede for, at den nye lejekontrakt var usædvanlig og byrdefuld på grund af den store lejestigning og de øvrige udgifter, lejeren skulle betale.
• Forbrugerombudsmanden mente, at vilkårene om lejens størrelse i den nye kontrakt måtte tilsidesættes som urimelige, jf. Aftaleloven § 38 c, jf. Aftaleloven § 36.

Landsretten gav ikke lejeren medhold.

Afgørelse

Landsretten gav ikke lejeren medhold i, at hun havde krav på en ny lejekontrakt på tilsvarende vilkår, da lejekontrakten var udløbet efter 30 år. Landsretten fandt heller ikke, at lejen efter den nye kontrakt var urimelig, da den aftalte leje måtte anses for at ligge inden for det skøn, der må være overladt til parternes forhandling. Landsretten fandt heller ikke, at der var fremkommet oplysninger, der kunne føre til, at et lejevilkår om markedsleje er urimeligt over for lejeren med den virkning, at kravet mod hende skulle nedsættes eller bortfalde. Forbrugerombudsmandens henvisning til Aftaleloven § 38 c, jf. Aftaleloven § 36, førte dermed ikke til et andet resultat.