Sag om usaglig afskedigelse efter udeblivelse fra sygefraværssamtale

Sagen omhandlede, hvorvidt afskedigelsen af P1, en fleksjobansat tandklinikassistent, var usaglig. P1 blev afskediget af sin arbejdsgiver, X, efter at være udeblevet fra en sygefraværssamtale.

Baggrund for Ansættelsen og Arbejdsmiljøet

P1 tiltrådte et 20-timers tidsbegrænset fleksjob i 2014, som i december 2015 blev tidsubegrænset. Ifølge klinikkens personalehåndbog skulle sygefraværssamtaler afholdes inden for fire uger efter 14 dages sygdom, og manglende deltagelse eller lægelig dokumentation kunne medføre ansættelsesmæssige konsekvenser.

I løbet af 2016 opstod der uenigheder og spændinger mellem P1 og X samt kollegerne. P1 følte sig stresset, mobbet og forskelsbehandlet, blandt andet i forhold til gratis tandbehandling og manglende pauser. X mente, at P1 var sårbar og krævede mange ressourcer, og at der ikke var tid til hyppige samtaler i en travl hverdag.

Sygemelding og Sygefraværssamtale

P1 sygemeldte sig den 15. august 2016. X forsøgte gentagne gange at kontakte P1 telefonisk for at aftale en sygefraværssamtale. Den 26. august 2016 sendte X en SMS til P1 for at aftale en samtale. P1 svarede den 29. august, at hun ville til læge og ville give besked i løbet af ugen.

X fastholdt den 1. september 2016 skriftligt, at sygefraværssamtalen skulle afholdes den 5. september 2016, eventuelt på P1's bopæl, i henhold til Sygedagpengeloven § 7a. X anmodede desuden om lægeerklæring i medfør af funktionærloven.

Den 30. august 2016 meddelte P1 via SMS, at hun ikke kunne deltage i samtalen, da hun stadig var meget ked af det efter en tidligere samtale med X. Den 5. september 2016, på dagen for den planlagte samtale, sendte P1 en SMS om morgenen, hvor hun skrev, at hun ikke kom til mødet, da hun skulle til læge dagen efter for at få en lægeerklæring. Efter X's svar om pligten til at møde, svarede P1, at hun ville forsøge at komme. P1 udeblev dog fra samtalen uden yderligere afbud eller forklaring.

Lægelig Dokumentation og Opsigelse

En lægeerklæring af 6. september 2016, modtaget af X den 8. september 2016, angav, at P1 havde været uarbejdsdygtig siden 16. august 2016 og forventedes at være det i 2-3 uger fra 6. september. En statusattest fra samme dag til Jobcenteret angav, at P1 havde oplevet at blive forfordelt og ikke hørt, og at et arbejdspladsskift var nødvendigt, selvom P1 ikke selv havde udtrykt dette ønske.

Den 7. september 2016 blev P1 opsagt med fratrædelse den 31. december 2016.

Sø- og Handelsretten skulle afgøre, om afskedigelsen af P1 var rimeligt begrundet i henhold til Funktionærloven § 2b.

Rettens Begrundelse (Stemmeflertallet)

Retten lagde til grund, at X gentagne gange havde forsøgt at etablere dialog med P1 uden held. Kommunikationen bestod primært af SMS'er og to breve fra X. Stemmeflertallet fandt, at:

• P1 brugte udtrykket "ked af det" som grundlag for sin sygemelding, men gav ikke forud for sygefraværssamtalen udtryk for at være for syg til at deltage.
• P1 kommenterede ikke X's tilbud om at afholde samtalen på P1's bopæl.
• P1's sidste SMS inden samtalen angav, at hun ville prøve at komme, men udeblev uden afbud eller efterfølgende forklaring.
• X kunne med føje antage, at P1 hverken ønskede at deltage i sygefraværssamtalen eller vende tilbage til arbejdspladsen, hvilket blev understøttet af referater fra P1's samtaler med socialrådgiver og læge.
• Det var udokumenteret, at P1 var for syg til at deltage i sygefraværssamtalen.

På denne baggrund fandt stemmeflertallet, at X havde ret til at skride til afskedigelse uden forudgående advarsel, og at afskedigelsen var rimeligt begrundet i henhold til Funktionærloven § 2b.

Mindretallets Begrundelse

Et mindretal af dommerne var af den opfattelse, at X ikke med rette kunne tage P1's udeblivelse som udtryk for, at P1 ikke ønskede at deltage i sygefraværssamtalen. Mindretallet henviste til P1's SMS af 30. august 2016, hvor hun angav, at hun ikke kunne deltage, da hun var meget ked af det og stadig havde det skidt. Desuden henviste de til P1's SMS af 5. september 2016, hvor hun skrev, at hun ikke kom, men skulle til læge dagen efter for en lægeerklæring, og at hun ville forsøge at komme efter X's svar. Mindretallet fandt derfor, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for afskedigelsen uden en forudgående advarsel.

Afgørelse

Dommen blev afsagt efter stemmeflertallet. X blev frifundet. S som mandatar for P1 blev pålagt at betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til X inden 14 dage.

Den 28. november 2017 er sagen anket til Højesteret (234/17). Afvist fra Højesteret den 12. februar 2018. Anket til Vestre Landsret, der har ændret dom den 17/10-2018.