Opsigelse i strid med forskelsbehandlingsloven - manglende tilpasningsforanstaltninger

Sagen omhandler en tvist mellem HK Danmark som mandatar for en overassistent (F) og Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB) vedrørende F's opsigelse. Hovedspørgsmålet var, om opsigelsen var i strid med Forskelsbehandlingsloven og om opsigelsen kunne ske med henvisning til 120-dages reglen i Funktionærloven § 5, stk. 2.

F's ansættelse og sygeforløb

F blev ansat i Boligorganisationen Samvirke i 1996, og hendes ansættelse overgik til DAB i 2000. Hendes ansættelsesaftale indeholdt en bestemmelse om, at ansættelsen kunne bortfalde med 1 måneds varsel, hvis hun inden for 12 på hinanden følgende måneder havde modtaget løn under sygdom i alt 120 dage.

I 2005 udviklede F alvorlige rygproblemer, herunder svær slidgigt i lændehvirvlerne, hvilket medførte kroniske smerter og nedsat arbejdsevne. Lægelige vurderinger angav, at hendes arbejdsevne var varigt nedsat, og at hun fremover kun ville kunne arbejde 18-20 timer om ugen, forudsat at arbejdspladsen blev indrettet med nødvendige hjælpemidler som hæve-/sænkebord og en speciel kontorstol. F var sygemeldt i flere perioder i 2005, og hendes fravær oversteg 120 dage.

DAB's håndtering og opsigelse

F anmodede om et fleksjob og foreslog tilpasninger af sin arbejdsplads, herunder et hæve-/sænkebord, og muligheden for at arbejde på nedsat tid. DAB afviste F's ønske om fleksjob den 15. november 2005 og opsagde hende den 24. november 2005 med henvisning til 120-dages reglen i Funktionærloven § 5, stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen opslog DAB en deltidsstilling (22 timer) i Lyngby, som F mente, hun kunne bestride. F fik efterfølgende et fleksjob hos ADRA Danmark, hvor hun arbejdede 20 timer om ugen med et hæve-/sænkebord.

Parternes synspunkter

HK Danmark (for F) anførte:

• F var handicappet i Forskelsbehandlingslovens forstand, da hendes funktionsnedsættelse krævede kompensation.
• Fravær relateret til et handicap kan ikke medregnes i opgørelsen af de 120 sygedage.
• DAB havde pligt til at foretage rimelige tilpasninger, jf. Forskelsbehandlingsloven § 2a, herunder at tilbyde nedsat tid eller et fleksjob. DAB undlod at undersøge mulighederne for støtte fra kommunen.
• Opsigelsen var diskriminerende og usaglig, og F havde krav på godtgørelse svarende til 12 måneders løn, jf. Forskelsbehandlingsloven § 2B.

Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB) anførte:

• F havde ikke godtgjort, at hun var handicappet i lovens forstand; hendes fravær skyldtes sygdom.
• Anvendelsen af Funktionærloven § 5, stk. 2 er forenelig med EU-retten, og F blev behandlet på samme måde som andre syge medarbejdere.
• Nedsat arbejdstid er ikke en rimelig tilpasningsforanstaltning, som arbejdsgiveren er forpligtet til at tilbyde, jf. Forskelsbehandlingsloven § 2a.
• En eventuel godtgørelse bør ikke overstige 3 måneders løn.

Sø- og Handelsretten fandt, på baggrund af de lægelige oplysninger og F's egne forklaringer, at F's rygproblemer udgjorde et handicap i Forskelsbehandlingslovens forstand, da de var varige eller langvarige og medførte et kompensationsbehov. Retten fandt derfor ikke tilstrækkelig anledning til at forelægge spørgsmål om handicapbegrebet for EF-domstolen.

Retten besluttede dog at forelægge præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen vedrørende:

• Foreneligheden mellem den danske Funktionærlov § 5, stk. 2 (120-dages reglen) og de rettigheder, der tilsigtes handicappede personer i henhold til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.
• Om arbejde på nedsat tid er en mulig afhjælpningsforanstaltning, som en arbejdsgiver kan have pligt til at iværksætte i medfør af Forskelsbehandlingsloven § 2a og direktivets artikel 5.

Sagen blev udsat i afventning af EF-domstolens afgørelse.

Der er tale om en kendelse. Navne er anonymiseret.Kendelsen er kæret til Højesteret den 4. november 2009. (HR 284/09).Sagen er sluttet ved Højesteret den 7. maj 2010.