Tvist om radiatorafgift: Forbrugerens forpligtelse vedrørende tinglyst servitut på ejendom

Sagen omhandler, hvorvidt nye ejere af en ejendom er forpligtede til at betale en såkaldt "radiatorafgift" til det lokale varmeværk, når denne forpligtelse er tinglyst som en servitut på ejendommen.

Sagens faktiske omstændigheder

I 1995 indgik den daværende ejer af ejendommen en aftale med Sydfalster Varmeværk A.m.b.a. om tilslutning til fjernvarme. Aftalen indebar, at varmeværket finansierede installationen af det interne varmeanlæg mod, at ejeren betalte en årlig "radiatorafgift", indtil omkostningerne var dækket. Forpligtelsen blev i 1998 tinglyst som en servitutstiftende deklaration på ejendommen. Den 27. marts 2012 overtog de nuværende forbrugere ejendommen fra et insolvent dødsbo. På overtagelsestidspunktet var restgælden på finansieringsaftalen 8.194,56 kr.

Parternes påstande

Sydfalster Varmeværk A.m.b.a. gjorde gældende, at forbrugerne var forpligtede til at fortsætte betalingen af radiatorafgiften, da forpligtelsen var tinglyst på ejendommen og dermed fulgte denne ved ejerskifte.

Forbrugerne afviste kravet og anførte, at de ikke anså sig for bundet af en finansieringsaftale indgået af en tidligere ejer. De argumenterede for, at de som godtroende erhververe ikke kunne pålægges en forpligtelse, der reelt var en kreditaftale, blot fordi den var benævnt "radiatorafgift" og tinglyst.

Forbrugerne fritages for at betale "radiatorafgift" til Sydfalster Varmeværk A.m.b.a.

Nævnets begrundelse

Ankenævnet fastslår, at den aftale, der blev indgået med den oprindelige ejer om en "radiatorafgift", i realiteten var en kreditaftale til finansiering af et varmeanlæg. Denne aftale skulle have været udformet i overensstemmelse med de ufravigelige krav i den på daværende tidspunkt gældende kreditaftalelov, herunder med oplysninger om samlet kreditkøbesum, kreditomkostninger og rente.

Nævnet vurderer, at aftalen ikke opfyldte disse lovkrav. Det forhold, at forpligtelsen var tinglyst som en servitut på ejendommen, kan ikke retfærdiggøre, at lovens beskyttelsesregler omgås. En efterfølgende erhverver af ejendommen, som handler i god tro, kan ikke forventes at gennemskue, at en "radiatorafgift" i virkeligheden dækker over afdrag på en finansieringsordning.

Da forbrugerne var godtroende erhververe og fremsatte indsigelse umiddelbart efter overtagelsen, kan varmeværket ikke gøre kravet gældende over for dem. Varmeværket henvises i stedet til at rette et eventuelt krav mod den tidligere ejers bo eller arvinger. Nævnet bemærker desuden, at kontraktforholdet er reguleret af varmeværkets leveringsbestemmelser, som skal være anmeldt til Energitilsynet i medfør af Varmeforsyningsloven § 21, samt af aftaleloven og købeloven.