Afvisning af klage vedrørende serviceaftale på gasfyr, da aftalen ikke er indgået i forbindelse med en gasleveringsaftale

Da serviceaftalen således ikke er indgået i forbindelse med en aftale om levering af gas af klageren selv, falder tvisten uden for nævnets kompetence. Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Nævnet bemærker, at sagen muligvis kan behandles af Ankenævnet for Tekniske Installationer, da den omhandler en VVS-ydelse.

Klagegebyret tilbagebetales i henhold til Nævnets vedtægter § 26, stk. 2, da sagen afvises som følge af manglende kompetence.

Sagens forløb

Første skadesanmeldelse (2009)

I oktober 2009 anmeldte forsikringstageren, at gasfyret, installeret i juli 2002, ikke virkede og skulle udskiftes. Flere VVS-montører havde tilset fyret, og det blev konstateret, at veksleren var utæt og havde beskadiget brænderen. Forsikringstageren ønskede fuld udskiftning af fyret, men selskabet tilbød kun dækning for udskiftning af veksler og brænder, da reparation blev anset for tilstrækkelig i henhold til Forsikringsaftaleloven § 39, stk. 1. Selskabet afviste yderligere krav om genhusning og øgede udgifter til opvarmning grundet manglende dokumentation. Sagen blev afsluttet i august 2010 med udbetaling af erstatning for den partielle reparation.

Anden skadesanmeldelse (2015)

Den 12. oktober 2015 vendte forsikringstageren tilbage med en ny anmeldelse af samme problem. En ny VVS-montør oplyste, at fyret var overdimensioneret til huset. Selskabet fastholdt sin afvisning med henvisning til almindelig nedslidning, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 17 g., og påberåbte sig forældelse af kravet vedrørende den tidligere reparation. Selskabet tilbød i februar 2016 en "pragmatisk løsning" på 10.000 kr. for at afslutte sagen, men understregede, at dette ikke var baseret på forsikringstekniske grunde.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande

Klageren krævede dækning af udgiften til udskiftning af gaskedlen i 2016. Klageren argumenterede for, at gasfyret var funktionsudygtigt allerede ved overtagelsen af ejendommen i 2007, og at det var forkert dimensioneret, hvilket udgjorde en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade under ejerskifteforsikringens udvidede dækning, specifikt manglende funktionsduelighed ved VVS-installationer, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 15 c. Klageren mente desuden, at en garantireparation i 2007 skulle betragtes som en nulstilling af fyrets alder.

Selskabets påstande

Selskabet afviste dækning med henvisning til, at fyret havde gennemgået en nødvendig og tilstrækkelig reparation i 2009. Selskabet fastholdt, at der var tale om et ældre fyr fra 2002, og at problemerne skyldtes almindelig nedslidning, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 17 g. Selskabet påberåbte sig desuden forældelse af krav vedrørende reparationen i 2009, idet den nye forældelsesfrist udløb den 18. november 2012, jf. Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1 og Forældelsesloven § 15. Selskabet anførte, at påstanden om forkert dimensionering først blev fremsat i 2015 og ikke var dokumenteret af de tidligere VVS-montører. Selskabet henviste også til Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3 for reglerne om forældelse, samt Forældelsesloven § 19, stk. 2 vedrørende afbrydelse af forældelsesfristen.