Fortolkning af EU-toldkodeksens artikel 119, stk. 3: Betydningen af åbenbare fejl i varecertifikater

Sagen omhandler en tvist mellem C/C Vámügynöki Kft. (C/C) og Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága (klagedirektoratet ved den nationale skatte- og toldmyndighed, Ungarn) vedrørende afslag på fritagelse for told.

Baggrund

• C/C, som indirekte toldrepræsentant, anmodede om fri omsætning af mandariner fra Kosovo med oprindelse i Tyrkiet, attesteret med EUR.1-varecertifikater udstedt af Kosovos toldmyndigheder.
• Efterfølgende kontrol viste, at certifikaterne ikke var i overensstemmelse med reglerne, da landbrugsprodukter ikke kunne indrømmes præferencebehandling i relationerne mellem EU, Kosovo og Tyrkiet.
• Toldmyndigheden efteropkrævede told, og C/C ansøgte om fritagelse med henvisning til fejl begået af myndighederne (artikel 119, stk. 3, i toldkodeksen).
• Klagedirektoratet afviste fritagelse, da de mente, at fejlen burde være opdaget af C/C.

Centrale Spørgsmål

• Skal artikel 119, stk. 3, i toldkodeksen fortolkes således, at den hindrer en national praksis, hvor et oprindelsesbevis kan fastslås at være ukorrekt uden at anvende proceduren i artikel 32 i tillæg I til den regionale konvention?

Parternes Argumenter

• C/C argumenterede for, at certifikaterne var udstedt inden for rammerne af et administrativt samarbejde, og at fejlen derfor ikke burde kunne forventes opdaget.
• Klagedirektoratet anførte, at der ikke var tale om administrativt samarbejde i artikel 31-forstand, og at C/C burde have opdaget fejlen.

Den Forelæggende Rets Betragtninger

• Den forelæggende ret anførte, at det var ubestridt, at varerne ikke kunne være omfattet af diagonal kumulation, og at certifikaterne derfor var mangelfulde.
• Retten spurgte, om toldmyndighederne nødvendigvis skulle indlede kontrolproceduren i artikel 32, når de opdager en fejl i oprindelsesbeviset.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 119, stk. 3, første afsnit, i EU-toldkodeksen (forordning nr. 952/2013) sammenholdt med artikel 32 i tillæg I til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse, ikke er til hinder for en national praksis, hvor toldmyndighederne i den importerende kontraherende part gyldigt kan fastslå, at et varecertifikat udstedt af myndighederne i et land uden for EU's toldområde er behæftet med en åbenbar retlig fejl vedrørende muligheden for præferencebehandling, uden at indlede kontrolproceduren i artikel 32.

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Artikel 32 i tillæg I til den regionale konvention pålægger ikke toldmyndighederne i den importerende part en systematisk forpligtelse til at indlede en kontrolprocedure, når de konstaterer en fejl vedrørende muligheden for præferencebehandling.
• En sådan forpligtelse foreligger ikke, når toldmyndighederne uden videre kan fastslå, at oprindelsesbeviset er ukorrekt, f.eks. ved en åbenbar retlig fejl.
• Toldkodeksens artikel 119, stk. 3, har til formål at beskytte debitors berettigede forventning og fastsætte betingelserne for, hvornår fejl begået af toldmyndighederne skaber en berettiget forventning, men den fastlægger ikke betingelserne for det administrative samarbejde.
• Bestemmelsen er ikke til hinder for, at indførselsmedlemsstatens toldmyndigheder fastslår, at et varecertifikat er behæftet med en åbenbar retlig fejl, uden at indlede den administrative samarbejdsprocedure.

Retlige Principper

• Præferencebehandling og Administrativt Samarbejde: Domstolen præciserer, at præferencebehandling af varer baseret på administrativt samarbejde med lande uden for EU's toldområde ikke automatisk udløser en forpligtelse til kontrolprocedure, hvis der er åbenbare fejl.
• Beskyttelse af Berettigede Forventninger: EU-retten beskytter debitors berettigede forventninger, når fejl begås af kompetente toldmyndigheder, men dette princip begrænser ikke myndighedernes mulighed for at fastslå åbenbare fejl uden yderligere kontrol.
• Toldskyld og Fejl: Domstolen fortolker artikel 119, stk. 3, i EU-toldkodeksen, der omhandler godtgørelse eller fritagelse for importafgifter ved fejl begået af kompetente myndigheder. Den fastslår, at et ukorrekt certifikat udstedt af myndigheder uden for EU's toldområde som udgangspunkt anses for en fejl, der ikke kunne forventes opdaget, men dette gælder ikke, hvis fejlen er åbenbar.
• Kontrol af Oprindelsesbeviser: Artikel 32 i tillæg I til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse fastlægger procedurer for kontrol af oprindelsesbeviser. Domstolen fastslår, at denne artikel ikke pålægger en pligt til systematisk kontrol, hvis fejlen er åbenbar.