Klagefristens længde ved afslag på asyl og retten til effektive retsmidler

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Upravno sodišče (forvaltningsdomstolen i Slovenien) vedrørende fortolkningen af artikel 46, stk. 4, i direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, sammenholdt med artikel 47 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder.

Y.N., en marokkansk statsborger, fik afslag på sin ansøgning om international beskyttelse i Slovenien. Afslaget blev behandlet efter en accelereret procedure, hvilket medførte en klagefrist på kun tre dage. Y.N. anførte, at denne korte frist, kombineret med manglende adgang til tolk og juridisk bistand, gjorde det umuligt effektivt at forberede og indgive en klage.

Den forelæggende ret spurgte EU-domstolen, om en national bestemmelse, der fastsætter en klagefrist på tre dage i sager om afslag på international beskyttelse behandlet efter en accelereret procedure, er forenelig med EU-retten, særligt retten til effektive retsmidler.

Domstolen skulle vurdere, om den korte klagefrist, under de givne omstændigheder, udgjorde en hindring for Y.N.s effektive adgang til domstolsprøvelse, og dermed var i strid med EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 46, stk. 4, i direktiv 2013/32/EU, sammenholdt med artikel 47 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning, der fastsætter en frist på tre dage (inklusive helligdage) for at anlægge sag til prøvelse af en afgørelse, hvor en ansøgning om international beskyttelse er afvist som åbenbart grundløs i en accelereret procedure. En sådan kort frist kan hindre effektiv udøvelse af rettighederne sikret i direktivets artikel 12, stk. 1, litra b), artikel 12, stk. 2, samt artikel 22 og 23.

Domstolen begrunder afgørelsen med, at en så kort frist i praksis kan fratage ansøgeren retten til tolkebistand, juridisk bistand og adgang til sagsakter, hvilket er i strid med retten til effektive retsmidler.

Retlige principper

Domstolen fremhæver følgende retlige principper:

• Retten til effektive retsmidler: Artikel 46, stk. 4, i direktiv 2013/32/EU, sammenholdt med artikel 47 i EU-chartret, sikrer retten til effektive retsmidler.
• Rimelige frister: Medlemsstaterne skal fastsætte rimelige frister for at udøve retten til effektive retsmidler, og disse frister må ikke gøre udøvelsen umulig eller urimeligt vanskelig.
• Processuelle garantier: Ansøgere om international beskyttelse skal have effektive processuelle rettigheder, herunder adgang til tolkebistand, juridisk bistand og adgang til relevante oplysninger i sagen.
• Effektiv adgang til procedurer: Alle ansøgere skal have effektiv adgang til procedurerne og mulighed for at samarbejde og kommunikere med de kompetente myndigheder.
• Harmonisering med Charteret: Frister for sagsanlæg skal overholde retten til effektive retsmidler som fastlagt i EU-chartrets artikel 47.

Centrale EU-retlige principper

• Retten til effektive retsmidler: Artikel 46, stk. 4, i direktiv 2013/32, sammenholdt med artikel 47 i EU-chartret, sikrer retten til effektive retsmidler for ansøgere om international beskyttelse. Dette indebærer, at medlemsstaterne skal sikre, at afgørelser om asyl kan prøves effektivt ved en domstol.
• Rimelige tidsfrister: Medlemsstaterne skal fastsætte rimelige tidsfrister for at ansøgere kan udøve deres ret til effektive retsmidler. Disse frister må ikke være så korte, at de i praksis hindrer adgangen til domstolsprøvelse.
• Processuelle garantier: Ansøgere skal sikres visse processuelle garantier, herunder adgang til tolkebistand, juridisk bistand og adgang til de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen. Disse garantier er afgørende for at sikre, at ansøgeren kan forberede og føre sin sag effektivt.
• Direktivets formål: Domstolen understreger, at direktiv 2013/32 har til formål at sikre en effektiv og retfærdig behandling af ansøgninger om international beskyttelse. Dette indebærer, at medlemsstaterne skal tage hensyn til ansøgernes særlige situation og sikre, at de har de nødvendige redskaber til at varetage deres interesser.

Domstolen fortolker artikel 46, stk. 4, i direktiv 2013/32 sammenholdt med artikel 47 i EU-chartret således, at en national lovgivning, der fastsætter en meget kort frist for at anlægge sag, kan være i strid med EU-retten, hvis den i praksis hindrer ansøgeren i at udøve sine rettigheder effektivt. Dette gælder især, hvis ansøgeren ikke har adgang til tolkebistand eller juridisk bistand inden for fristen.