Afvisning af asylansøgning ved indrejse via sikkert land og korte frister for domstolsprøvelse
Dato
18. marts 2020
Udsteder
Domstolen
Land
Ungarn
Dommer
Frankrig, EU-medlemsstater, Ungarn, EU’s institutioner og organer, Tyskland, Europa-Kommissionen
Dokument
Nøgleord
LH, en syrisk statsborger, søgte asyl i Ungarn, men hans ansøgning blev afvist under henvisning til, at han var indrejst via et sikkert land, Serbien. Den ungarske immigrationsmyndighed afviste at realitetsbehandle hans ansøgning med henvisning til national lovgivning, der tillader afvisning, hvis ansøgeren er indrejst via et land, hvor de ikke er udsat for forfølgelse eller har tilstrækkelig beskyttelse. LH anfægtede afgørelsen ved den ungarske domstol, Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság, som forelagde sagen for EU-Domstolen.
Den forelæggende ret stillede spørgsmål om, hvorvidt den nationale lovgivning var i overensstemmelse med EU-retten, særligt direktiv 2013/32 om asylprocedurer og artikel 47 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder. Domstolen skulle vurdere, om medlemsstaterne frit kan indføre yderligere afvisningsgrunde for asylansøgninger ud over dem, der er nævnt i direktivet, og om en meget kort frist for domstolsbehandling af asylsager er forenelig med retten til effektive retsmidler.
Centrale spørgsmål
- Er listen over afvisningsgrunde i artikel 33 i direktiv 2013/32 udtømmende?
- Er en national regel, der fastsætter en frist på otte dage for domstolsbehandling af asylsager, forenelig med retten til effektive retsmidler?
Domstolen fandt, at artikel 33 i direktiv 2013/32 udtømmende regulerer, hvornår en asylansøgning kan afvises. Den nationale lovgivning, der tillader afvisning, hvis ansøgeren er indrejst via et sikkert land, er ikke i overensstemmelse med EU-retten. Domstolen fastslog også, at en frist på otte dage for domstolsbehandling kan være uforenelig med retten til effektive retsmidler, hvis den ikke tillader en tilstrækkelig undersøgelse af sagen.
Afgørelse
Domstolen fastslog, at artikel 33 i direktiv 2013/32 er til hinder for national lovgivning, der tillader afvisning af en asylansøgning, hvis ansøgeren er indrejst via et land, hvor vedkommende ikke er udsat for forfølgelse eller alvorlig overlast, eller hvor der er garanti for tilstrækkelig beskyttelse.
Domstolen fastslog også, at artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32 sammenholdt med artikel 47 i EU-chartret, er til hinder for national lovgivning, der giver en domstol en frist på otte dage til at træffe afgørelse i en sag om afvisning af realitetsbehandling af en asylansøgning, hvis retten ikke kan sikre effektiviteten af de materielle regler og proceduremæssige garantier inden for denne frist.
Retlige Principper
- Effektivitetsprincippet: EU-retten kræver, at nationale procedurer ikke må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der er tillagt i EU-retten.
- Princippet om effektive retsmidler: Artikel 47 i EU-chartret sikrer adgang til effektive retsmidler for enhver, hvis EU-retlige rettigheder er krænket.
- Udtømmende harmonisering: Artikel 33, stk. 2, i direktiv 2013/32 indeholder en udtømmende liste over grunde til at afvise en asylansøgning.
- Sikkert tredjeland: Anvendelsen af begrebet 'sikkert tredjeland' kræver overholdelse af kumulative betingelser i artikel 38 i direktiv 2013/32, herunder en tilstrækkelig forbindelse mellem ansøgeren og det pågældende land.
Lignende afgørelser