Adgang til effektive retsmidler i asylsager: Domstolens fortolkning af direktiv 2013/32/EU og retten til domstolsprøvelse

Sagen omhandler en kurdisk statsborger fra Irak, PG, der søgte international beskyttelse i Ungarn. De ungarske myndigheder afslog hans ansøgning og udstedte et indrejseforbud. PG anlagde sag ved Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (forvaltnings- og arbejdsretten i Budapest), som forelagde præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.

De præjudicielle spørgsmål omhandler fortolkningen af artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32/EU om retten til effektive retsmidler, sammenholdt med artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder. Spørgsmålene drejer sig om, hvorvidt ungarsk lovgivning, der begrænser domstolenes beføjelser til kun at annullere asylafgørelser og fastsætter en frist på 60 dage for domsafsigelse, er forenelig med EU-retten.

Baggrund

• PG søgte asyl i Ungarn, men fik afslag.
• Tidligere afgørelser om afslag var blevet annulleret af andre ungarske retter.
• Den forelæggende ret er forpligtet til at træffe afgørelse inden for 60 dage.

Centrale Spørgsmål

• Er det foreneligt med EU-retten, at ungarske domstole ikke kan omgøre asylafgørelser, men kun annullere dem?
• Er en fast frist på 60 dage for asylsager forenelig med retten til effektive retsmidler?

Argumenter

• Den forelæggende ret anførte, at risikoen for gentagne annullationer kunne undergrave retten til effektive retsmidler.
• Den ungarske regering argumenterede for, at de nationale regler var i overensstemmelse med EU-retten.

Domstolens Betragtninger

• Domstolen henviser til tidligere domme (Alheto og Torubarov) om fortolkningen af artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32.
• Domstolen understreger, at medlemsstaterne har procesautonomi, men skal sikre effektive retsmidler.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32, sammenholdt med artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder, ikke er til hinder for en national ordning, hvor domstole kun kan annullere, men ikke omgøre, afgørelser truffet af asylmyndighederne. Hvis sagen hjemvises, skal der dog hurtigt træffes en ny afgørelse i overensstemmelse med domstolens vurdering.

Domstolen præciserer, at hvis en national domstol efter en fuldstændig vurdering finder, at en ansøger bør tildeles international beskyttelse, og den administrative myndighed træffer en modsat afgørelse uden nye forhold, skal domstolen ændre den administrative afgørelse og erstatte den med sin egen, selvom national ret forhindrer dette.

Domstolen fastslår også, at artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32, sammenholdt med artikel 47 i EU-charteret, ikke er til hinder for en national lovgivning, der pålægger domstole at træffe afgørelse inden for 60 dage, forudsat at domstolen kan sikre den effektive virkning af EU-rettens materielle bestemmelser og processuelle garantier inden for denne frist. Hvis dette ikke er muligt, skal domstolen undlade at anvende den nationale ordning og træffe sin afgørelse hurtigst muligt efter fristens udløb.

Retlige Principper

• Effektiv Retsbeskyttelse: Artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder sikrer adgang til effektive retsmidler.
• Direktiv 2013/32/EU: Fastlægger fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse.
• Fuldstændig og Ex Nunc-Undersøgelse: Artikel 46, stk. 3, kræver en fuldstændig og aktuel undersøgelse af både faktiske og retlige omstændigheder.
• Procesautonomi: Medlemsstaterne har procesautonomi, men skal overholde ækvivalens- og effektivitetsprincipperne.
• EU-rettens Effektivitet: Nationale regler må ikke umuliggøre eller uforholdsmæssigt vanskeliggøre udøvelsen af rettigheder tillagt ved EU-retten.