Støtteberettigede udgifter og naturalydelser under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Bacău (Rumænien) vedrørende fortolkningen af EU-regler om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og støtteberettigede udgifter.

Rustrans SRL havde ansøgt om finansiering til et projekt om modernisering af en akvakulturenhed. Projektet omfattede bl.a. et indskud i form af en naturalydelse bestående af jord og bygninger. Forvaltningsmyndigheden for POPAM (Programul Operațional pentru Pescuit și Afaceri Maritime) nedsatte den finansielle støtte til Rustrans, da den mente, at der var uregelmæssigheder i projektet.

De centrale spørgsmål er, om en naturalydelse i form af jord og bygninger kan anses for en støtteberettiget udgift, når moderniseringen af akvakulturenheden primært består i indkøb af udstyr og maskiner, og om der skal være en direkte forbindelse mellem naturalydelsen og den finansierede operation.

Forvaltningsmyndigheden mente, at der ikke var en direkte forbindelse mellem naturalydelsen og den finansierede operation, og at udgifterne til naturalydelsen oversteg den tilladte grænse på 10% af de samlede støtteberettigede udgifter.

Retsforskrifter

Sagen omhandler fortolkningen af:

• Artikel 48, stk. 1, litra c), i forordning nr. 508/2014 (om EHFF og produktive investeringer i akvakultur).
• Artikel 4, 69 og 125 i forordning nr. 1303/2013 (om fælles bestemmelser for ESI-fondene og støtteberettigelse).
• Artikel 33 i forordning 2018/1046 (om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning).

Tvisten i hovedsagen

Rustrans anfægtede forvaltningsmyndighedens afgørelse om at nedsætte den finansielle støtte. Curtea de Apel Bacău forelagde herefter præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.

De præjudicielle spørgsmål

1. Udgør indskud af naturalydelser i form af jord og bygninger en støtteberettiget udgift?
2. Er der en direkte forbindelse mellem modernisering af en akvakulturenhed og indskud af naturalydelser i form af jord og bygninger?
3. Finder grænsen på 10% i artikel 69, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1303/2013 alene anvendelse på ydelser bestående af jord og fast ejendom, for hvilke der med henblik på en lejekontrakt foretages en kontantbetaling?
4. Fastsætter artikel 69 i forordning nr. 1303/2013 en grænse på 10% alene for indskud af naturalydelser bestående af jord, eller fastsætter den en grænse på 10% for indskud af naturalydelser bestående af jord og bygninger?

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 65, stk. 1 og 2, artikel 67, stk. 1, litra a), og artikel 69 i forordning nr. 1303/2013, sammenholdt med artikel 4 og artikel 125, stk. 1, i samme forordning samt med artikel 33 i forordning 2018/1046, skal fortolkes således, at en naturalydelse, der indskydes af en støttemodtager i form af levering af jord og bygninger på denne jord med henblik på et moderniseringsprojekt vedrørende en akvakulturenhed, der udelukkende består i erhvervelse af særligt udstyr, teknologiske maskiner og materiel til et eksisterende fiskebrug, ikke er omfattet af begrebet »støtteberettigede udgifter« som omhandlet i disse bestemmelser.

Domstolen begrunder afgørelsen med, at selvom artikel 69 i forordning nr. 1303/2013 tillader naturalydelser som støtteberettigede udgifter, skal disse være i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Dette indebærer, at der skal være en direkte forbindelse mellem naturalydelsen og den aktivitet, der finansieres. I den konkrete sag fandt domstolen, at leveringen af jord og bygninger ikke havde en direkte forbindelse med moderniseringen af akvakulturenheden, da moderniseringen udelukkende bestod i erhvervelse af udstyr og maskiner.

Retslige principper

Domstolen fremhæver følgende retslige principper:

• Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning: EU-midler skal anvendes i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet (artikel 317 TEUF og artikel 33 i forordning 2018/1046).
• Støtteberettigede udgifter: Udgifter er kun støtteberettigede, hvis de er afholdt af en støttemodtager og betalt inden for en given periode (artikel 65 i forordning nr. 1303/2013).
• Naturalydelser: Naturalydelser kan være støtteberettigede, hvis de opfylder visse kriterier, herunder at de er i overensstemmelse med ESI-fondenes regler for støtteberettigelse, og at der er en direkte forbindelse mellem naturalydelsen og den finansierede aktivitet (artikel 69 i forordning nr. 1303/2013).
• Forvaltningsmyndighedens ansvar: Forvaltningsmyndigheden har ansvaret for at sikre, at operationelle programmer forvaltes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning (artikel 125 i forordning nr. 1303/2013).

Domstolen understreger, at det er forvaltningsmyndighedens ansvar at kontrollere, at de operationer, der udvælges til finansiering, overholder princippet om produktivitet, hvilket indebærer, at der skal være en optimal sammenhæng mellem de anvendte ressourcer, de gennemførte aktiviteter og de mål, der forfølges med operationerne.

Centrale EU-retlige principper

• Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning:
  • EU-midler skal anvendes i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet (artikel 317 TEUF, forordning 2018/1046 artikel 2, nr. 59 og artikel 33).
  • Medlemsstaterne skal respektere dette princip (forordning 1303/2013, artikel 4, stk. 8).
  • Forvaltningsmyndigheden har ansvaret for at sikre overholdelse (forordning 1303/2013, artikel 125, stk. 1).
• Støtteberettigelse af udgifter:
  • Udgifters støtteberettigelse bestemmes primært på grundlag af nationale regler, medmindre EU-retten fastsætter specifikke regler (forordning 1303/2013, artikel 65, stk. 1).
  • Udgifter skal være afholdt og betalt inden for en bestemt periode (forordning 1303/2013, artikel 65, stk. 2).
• Naturalydelser som støtte:
  • Tilskud kan ydes i form af refusion af støtteberettigede udgifter samt eventuelle bidrag i form af naturalydelser (forordning 1303/2013, artikel 67, stk. 1, litra a).
  • Særlige regler gælder for naturalydelser, herunder krav om vurdering og verifikation af værdien (forordning 1303/2013, artikel 69, stk. 1).
• Direkte forbindelse mellem naturalydelse og finansieret operation:
  • For at en naturalydelse kan anses for støtteberettiget, skal der være en direkte forbindelse mellem den og den aktivitet, der finansieres.
  • Dette krav udspringer af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og produktivitet.

Domstolen fortolker disse principper i sammenhæng og fastslår, at selvom naturalydelser som udgangspunkt kan være støtteberettigede, kræver EU-retten, at der er en klar og direkte forbindelse mellem naturalydelsen og det konkrete projekt, der modtager støtte. I denne sag fandt Domstolen, at leveringen af jord og bygninger ikke havde en tilstrækkelig direkte forbindelse til moderniseringen af akvakulturenheden, da moderniseringen primært bestod i indkøb af udstyr og maskiner.