Fortolkning af artikel 54 i delegeret forordning 2019/33: Betingelser for angivelse af vinavlsbedrift ved leje af presningsanlæg

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) vedrørende fortolkningen af artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 om mærkning og præsentation i vinsektoren.

Weingut A anførte, at de opfyldte betingelserne for at anvende betegnelserne »Weingut« og »Gutsabfüllung«, selvom de lejede et presningsanlæg hos en anden vinproducent (vinproducent B) og anvendte druer fra lejede marker.

Delstaten Rheinland-Pfalz bestred dette, idet de mente, at hele vinfremstillingen skulle foregå på den eponyme vinavlsbedrift, og at leje af et presningsanlæg hos en anden producent ikke opfyldte dette krav.

Bundesverwaltungsgericht forelagde herefter en række spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt:

• Hele vinfremstillingen kan anses for at være foregået på den eponyme vinavlsbedrift, når presningen finder sted i et lejet anlæg.
• Det er nødvendigt, at presningen gennemføres eller tilses af den eponyme vinavlsbedrifts medarbejdere.
• Medarbejdere ved den udlejende vinavlsbedrift kan gribe ind i presningen ved uventede problemer.
• Det har betydning, at den udlejende vinavlsbedrift har en selvstændig interesse i presningen på grund af et udbytte- og kvalitetsafhængigt tillæg.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i delegeret forordning 2019/33 skal fortolkes således, at:

• Den omstændighed, at presningen af druer fra lejede vindyrkningsarealer udføres i et anlæg, som den eponyme vinavlsbedrift lejer i en kort periode hos en anden vinavlsbedrift, ikke udelukker, at hele vinfremstillingen anses for at være foregået på den eponyme vinavlsbedrift.
• Dette gælder, såfremt anlægget stilles til rådighed udelukkende for den eponyme vinavlsbedrift i den periode, der er nødvendig for at udføre presningen, og denne vinavlsbedrift påtager sig den faktiske ledelse, den tætte og permanente kontrol samt ansvaret for denne transaktion.
• Hele vinfremstillingen er foregået på den eponyme vinavlsbedrift, selvom presningen er udført af medarbejdere på den vinavlsbedrift, der har udlejet presningsanlægget, forudsat at ejeren af den eponyme vinavlsbedrift påtager sig den faktiske ledelse, kontrol og ansvar.
• Den omstændighed, at udlejeren af presningsanlægget har en selvstændig interesse i presningen, f.eks. via et pristillæg, der er knyttet til udbytte og kvalitet, er uden betydning for vurderingen af, om vinfremstillingen kan anses for at være foregået på den eponyme vinavlsbedrift.

Retlige Principper

Domstolen fremhæver følgende EU-retlige principper:

• Definition af »bedrift«: Begrebet "bedrift" i artikel 54, stk. 1, i delegeret forordning 2019/33 er et selvstændigt EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet i hele Unionen.
• Autonomi i driften: En landbruger skal have tilstrækkelig autonomi i udøvelsen af sin landbrugsaktivitet på det pågældende areal, men behøver ikke at have ubegrænset råderet.
• Formålet med mærkningsregler: Mærkningsreglerne har til formål at sikre, at forbrugerne ikke vildledes og at de får garanti for en højere kvalitet af de produkter, de køber.
• Faktisk ledelse og kontrol: De vigtigste trin i vinfremstillingsprocessen skal foregå under en faktisk ledelse og en tæt og permanent kontrol, der forestås af en vinproducent, som indestår for produktets kvalitet og på dennes eneansvar.
• Beskyttelse af forbrugerne: Domstolen understreger vigtigheden af at beskytte forbrugerne mod vildledning og sikre korrekt information om produkternes oprindelse og kvalitet.