Ret til årlig betalt ferie og overførsel ved længerevarende sygdom

Sagen omhandler fortolkningen af artikel 7 i direktiv 2003/88 om arbejdstid og artikel 31, stk. 2, i EU-chartret om grundlæggende rettigheder, specifikt retten til årlig betalt ferie og overførsel af denne ret ved længerevarende sygdom. Sagen er forelagt af Conseil de prud’hommes d’Agen (arbejdsretten i Agen, Frankrig) i forbindelse med tvister mellem XT m.fl. og Keolis Agen SARL.

Sagsøgerne i hovedsagerne er eller har været ansat hos Keolis Agen og har været fraværende på grund af sygdom i mere end et år. De har anmodet om at afholde de optjente feriedage, som de ikke har kunnet afvikle under deres sygefravær, eller om at få udbetalt en finansiel godtgørelse for ikke-afholdt ferie efter arbejdsforholdets ophør. Keolis Agen har afvist disse anmodninger med henvisning til national lovgivning.

De præjudicielle spørgsmål drejer sig om:

• Hvorvidt artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 har direkte virkning i forholdet mellem en privat transportoperatør og dennes ansatte.
• Længden af den rimelige overførselsperiode for fire ugers betalt ferie.
• Hvorvidt en ubegrænset overførselsperiode er i overensstemmelse med EU-retten.

Parternes Argumenter

• Sagsøgerne: Hævder, at afslaget er i strid med EU-retten, herunder artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 og artikel 31, stk. 2, i EU-chartret.
• Keolis Agen SARL: Afviser anmodningerne med henvisning til national lovgivning, der ikke tillader overførsel af ferie ved sygefravær over et år, medmindre der er tale om en arbejdsskade.

Domstolens Betragtninger

Domstolen bemærkede, at retten til årlig betalt ferie er en grundlæggende rettighed, der er sikret i EU-chartret. Medlemsstaterne har visse beføjelser til at fastsætte betingelserne for udøvelsen af denne ret, men de må ikke undergrave rettens substans. Domstolen har tidligere anerkendt en overførselsperiode på 15 måneder som værende i overensstemmelse med EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslog:

1. Artikel 31, stk. 2, i EU-chartret og artikel 7 i direktiv 2003/88: En arbejdstager kan påberåbe sig retten til årlig betalt ferie over for sin arbejdsgiver, uanset om arbejdsgiveren er en privat virksomhed, der udfører offentlig tjeneste.
2. Artikel 7 i direktiv 2003/88: Denne bestemmelse er ikke til hinder for national lovgivning eller praksis, der tillader imødekommelse af anmodninger om årlig betalt ferie indgivet mindre end 15 måneder efter referenceperiodens udløb, og som omhandler to på hinanden følgende referenceperioder, selvom der ikke er en national bestemmelse, der udtrykkeligt fastsætter en tidsmæssig grænse for overførsel af retten til årlig betalt ferie ved længerevarende sygefravær.

Domstolen understregede, at medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte betingelser for udøvelsen af retten til årlig betalt ferie, herunder tidsmæssige begrænsninger for overførslen af denne ret, forudsat at formålet med retten ikke tilsidesættes, og at de fastsatte krav overholdes.

Retlige Principper

• Grundlæggende Ret til Årlig Betalt Ferie: Domstolen bekræftede, at retten til årlig betalt ferie er en grundlæggende rettighed i EU-retten, som er fastsat i artikel 31, stk. 2, i EU-chartret og konkretiseret i artikel 7 i direktiv 2003/88.
• Direkte Virkning af Charterets Artikel 31, stk. 2: Domstolen præciserede, at artikel 31, stk. 2, i EU-chartret har direkte virkning og kan påberåbes i tvister mellem en arbejdstager og en privat arbejdsgiver.
• Medlemsstaternes Kompetence: Medlemsstaterne har kompetence til at fastsætte betingelserne for udøvelsen af retten til årlig betalt ferie, herunder fastsættelse af overførselsperioder.
• Begrænsninger i Retten til Årlig Betalt Ferie: Begrænsninger i retten til årlig betalt ferie skal være fastlagt i lovgivningen, respektere rettighedens væsentligste indhold og være proportionale med det mål, der søges at opnå.
• Overførselsperiode på 15 Måneder: Domstolen bekræftede, at en overførselsperiode på 15 måneder for årlig betalt ferie ikke er i strid med EU-retten, forudsat at den sikrer, at arbejdstageren har mulighed for at afholde ferien, og at formålet med retten til årlig betalt ferie opretholdes.