Fortabelse af årlig betalt ferie ved sygdom og arbejdsgivers forpligtelser

Sagen omhandler to sager forelagt for EU-domstolen af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) vedrørende fortolkningen af artikel 7 i direktiv 2003/88 om arbejdstid og artikel 31, stk. 2, i EU-chartret om grundlæggende rettigheder, specifikt retten til årlig betalt ferie.

XP mod Fraport AG Frankfurt Airport Services Worldwide (C-518/20) omhandler en chauffør, der blev fuldstændig arbejdsudygtig og krævede betaling for ikke-afholdt ferie fra 2014. Fraport argumenterede for, at retten til ferie var fortabt.

AR mod St. Vincenz-Krankenhaus GmbH (C-727/20) vedrører en ansat, der var uarbejdsdygtig siden 2017 og krævede feriepenge for 2017, da arbejdsgiveren ikke havde opfordret hende til at afholde ferie eller informeret om risikoen for fortabelse.

De forelæggende spørgsmål drejer sig om, hvorvidt EU-retten tillader national lovgivning, hvorefter retten til årlig betalt ferie fortabes, når en arbejdstager bliver syg og ikke har kunnet afholde ferie, særligt når arbejdsgiveren ikke har opfyldt sin forpligtelse til at sikre, at arbejdstageren har mulighed for at afholde ferien.

Bundesarbeitsgericht var i tvivl om, hvorvidt en national bestemmelse, der medfører fortabelse af ferieretten efter en vis periode, er forenelig med EU-retten, når arbejdsgiveren ikke har sørget for, at arbejdstageren har haft mulighed for at udøve sin ret til årlig betalt ferie.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 7 i direktiv 2003/88 og artikel 31, stk. 2, i EU-chartret om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at de er til hinder for national lovgivning, der tillader fortabelse af retten til årlig betalt ferie optjent i en referenceperiode, hvor arbejdstageren har arbejdet, inden fuldstændig tab af arbejdsevne eller fortsat uarbejdsdygtighed indtrådte, hvis arbejdsgiveren ikke rettidigt har sørget for, at arbejdstageren kunne udnytte denne ret. Dette gælder, uanset om fortabelse sker ved udløbet af en nationalt tilladt overførselsperiode eller senere.

Domstolen understreger, at arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at arbejdstageren faktisk har mulighed for at udøve sin ret til årlig ferie. Hvis arbejdsgiveren ikke opfylder denne forpligtelse, kan arbejdsgiveren ikke påberåbe sig en tidsmæssig begrænsning af retten til årlig betalt ferie.

Retlige principper

• Ret til årlig betalt ferie: Domstolen bekræfter, at retten til årlig betalt ferie er et grundlæggende princip i EU-retten, fastsat i artikel 31, stk. 2, i EU-chartret og konkretiseret i artikel 7 i direktiv 2003/88.
• Arbejdsgiverens forpligtelse: Arbejdsgiveren har en aktiv forpligtelse til at sikre, at arbejdstageren reelt har mulighed for at udøve sin ret til årlig betalt ferie. Dette indebærer at opfordre arbejdstageren til at tage ferie og informere om konsekvenserne af manglende afholdelse.
• Fortabelse af ferieret: National lovgivning kan ikke automatisk føre til fortabelse af retten til årlig betalt ferie, hvis arbejdsgiveren ikke har opfyldt sin forpligtelse til at give arbejdstageren mulighed for at afholde ferien.
• Begrænsning af grundlæggende rettigheder: Begrænsninger af den grundlæggende ret til årlig betalt ferie skal overholde betingelserne i artikel 52, stk. 1, i EU-chartret, herunder proportionalitetsprincippet og respekt for rettighedens kerneindhold.
• Undtagelse ved langvarig sygdom: Domstolen anerkender, at der under visse omstændigheder kan være en tidsmæssig begrænsning for overførsel af ferie ved langvarig sygdom for at undgå for stor akkumulering af feriedage, men dette forudsætter, at arbejdsgiveren har opfyldt sine forpligtelser.