Afgørelse om vejafgift og anvendelsesområdet for forordning 1215/2012

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Lennestadt i Tyskland vedrørende fortolkningen af artikel 1, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.

Nemzeti Útdíjfizetési Szolgáltató Zrt., et ungarsk selskab, anlagde sag mod NW, en person bosiddende i Tyskland, for at inddrive et tillægsgebyr for manglende betaling af vejafgift i Ungarn. Den forelæggende ret ønskede at vide, om en sådan sag falder ind under begrebet "det civil- og handelsretlige område" i forordningens artikel 1, stk. 1.

Den forelæggende ret mente, at tillægsgebyret havde karakter af en bøde og dermed udøvelse af offentlig myndighed, hvilket ville falde uden for forordningens anvendelsesområde. Det ungarske selskab hævdede derimod, at tvisten udspringer af et privatretligt forhold, og at de almindelige retsregler finder anvendelse ved inddrivelsen af fordringen.

Baggrund

• Nemzeti Útdíjfizetési Szolgáltató Zrt. krævede betaling af et tillægsgebyr for manglende betaling af vejafgift.
• NW havde benyttet en betalingspligtig vej i Ungarn uden at have købt det krævede vejafgiftsmærkat.
• Sagsøgeren i hovedsagen mente, at tvisten udsprang af et privatretligt aftaleforhold.
• Den forelæggende ret var usikker på, om sagen faldt ind under begrebet "det civil- og handelsretlige område" i forordning nr. 1215/2012.

Parternes argumenter

• Den forelæggende ret mente, at tillægsgebyret havde karakter af en bøde og dermed udøvelse af offentlig myndighed.
• Sagsøgeren i hovedsagen mente, at tvisten udsprang af et privatretligt aftaleforhold, og at de almindelige retsregler finder anvendelse ved inddrivelsen af fordringen.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at et søgsmål om inddrivelse af et gebyr for benyttelse af en betalingspligtig vej, anlagt af et selskab bemyndiget ved lov, og hvor det af denne benyttelse affødte retsforhold er kvalificeret som privatretligt, er omfattet af begrebet "det civil- og handelsretlige område".

Domstolen begrunder afgørelsen med, at:

• Begrebet "det civil- og handelsretlige område" skal fortolkes selvstændigt og ensartet i alle medlemsstater.
• For at afgøre om et søgsmål falder inden for dette område, skal man se på retsforholdet mellem parterne og genstanden for tvisten.
• Selvom visse tvister mellem en offentlig myndighed og en privatperson kan falde ind under forordningen, gælder det ikke, når myndigheden udøver offentligretlige beføjelser.
• I denne sag udøver sagsøgeren ikke offentligretlige beføjelser, da gebyret er fastsat i bekendtgørelsen, og sagsøgeren har ingen skønsbeføjelse.
• Inddrivelsen af gebyret sker efter de almindelige retsregler.
• Sagsøgeren har ikke beføjelse til at udstede et tvangsfuldbyrdelsesdokument uden om de almindelige retsregler.

Retlige Principper

• Autonom fortolkning af EU-retlige begreber: Domstolen understreger, at begrebet "det civil- og handelsretlige område" i forordning 1215/2012 skal fortolkes autonomt på EU-plan og ikke udelukkende baseres på national ret.
• Afgrænsning mellem offentligretlige og privatretlige handlinger: Sondringen mellem handlinger udført jure gestionis (privatretligt) og jure imperii (offentligretligt) er afgørende for at bestemme, om en sag falder inden for forordningens anvendelsesområde. Kun handlinger udført jure gestionis er omfattet.
• Udøvelse af offentlig myndighed: Hvis en part i en tvist udøver offentlig myndighed ved at have beføjelser, der går ud over, hvad der gælder i forholdet mellem private, falder sagen uden for "det civil- og handelsretlige område".
• Retsforholdets karakter: Karakteren af retsforholdet mellem parterne og de regler, der ligger til grund for søgsmålet, er afgørende for at afgøre, om der er tale om udøvelse af offentlig myndighed.
• Inddrivelse efter almindelige retsregler: Hvis inddrivelse af et gebyr sker efter almindelige retsregler og uden særlige tvangsfuldbyrdelsesbeføjelser, taler det for, at sagen er omfattet af "det civil- og handelsretlige område".