Fortolkning af Forordning 1215/2012: Kompetence vedrørende foreløbige retsmidler i kontrakt om motorvejskonstruktion

Domstolen behandlede en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bulgarien vedrørende fortolkningen af artikel 1, stk. 1, og artikel 35 i forordning nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Sagen omhandler en tvist mellem Skarb Państwa Rzeczypospolitej Polskiej (den polske statskasse) og de italienske selskaber TOTO SpA og Vianini Lavori SpA vedrørende en kontrakt om konstruktion af en motorvej i Polen.

Byggeselskaberne anmodede om foreløbige forholdsregler ved de bulgarske domstole for at forhindre den polske statskasse i at kræve bodsbetaling og gøre garantier gældende. Den administrerende direktør for vejvæsenet anførte, at sagen ikke hørte under forordningens anvendelsesområde, da den involverede en offentlig myndighed.

De præjudicielle spørgsmål drejede sig om, hvorvidt en sag om bodsbetaling i forbindelse med en kontrakt om konstruktion af en offentlig motorvej falder ind under begrebet »det civil- og handelsretlige område« i forordning nr. 1215/2012, og om en ret i en medlemsstat er forpligtet til at erklære sig inkompetent, hvis en ret i en anden medlemsstat med kompetence i sagens realitet allerede har truffet afgørelse om en lignende anmodning. Endelig spurgte den forelæggende ret, om betingelserne for at anordne sikrende retsmidler skal fortolkes selvstændigt i henhold til EU-retten.

Domstolen fastslog, at sagen falder ind under begrebet »det civil- og handelsretlige område«, da kontrakten er indgået frivilligt og skaber et retsforhold mellem parterne. Domstolen præciserede, at en ret i en medlemsstat ikke er forpligtet til at erklære sig inkompetent, selvom en ret i en anden medlemsstat med kompetence i sagens realitet allerede har truffet afgørelse om en lignende anmodning. Endelig fastslog Domstolen, at en anmodning om foreløbige retsmidler skal behandles på grundlag af lovgivningen i den medlemsstat, hvor den behandlende ret er beliggende.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at et søgsmål om foreløbige forholdsregler vedrørende bodsbetaling i forbindelse med en kontrakt om konstruktion af en motorvej, indgået efter en udbudsprocedure med en offentlig myndighed som ordregiver, henhører under begrebet »det civil- og handelsretlige område«.

2. Artikel 35 i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at en ret i en medlemsstat, der behandler en anmodning om foreløbige retsmidler, ikke er forpligtet til at erklære sig inkompetent, selvom en ret i en anden medlemsstat med kompetence i sagens realitet allerede har truffet afgørelse om en lignende anmodning mellem de samme parter.

3. Artikel 35 i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at en anmodning om foreløbige retsmidler skal behandles efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den behandlende ret er beliggende. Bestemmelsen er ikke til hinder for national lovgivning, der forbyder foreløbige forholdsregler i sager om pengekrav mod staten eller en offentlig myndighed.

Retlige Principper

• Autonom fortolkning af EU-ret: Begrebet »det civil- og handelsretlige område« i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes autonomt og ensartet inden for EU.
• Afgrænsning af offentlig myndighedsudøvelse: Sondringen mellem handlinger jure gestionis (privatretlige handlinger) og jure imperii (offentligretlige handlinger) er afgørende for at bestemme, om en tvist falder inden for forordningens anvendelsesområde.
• Foreløbige retsmidlers anvendelsesområde: Spørgsmålet om, hvorvidt foreløbige retsmidler er omfattet af forordningens anvendelsesområde, afgøres på baggrund af de rettigheder, de skal sikre, og ikke retsmidlernes art i sig selv.
• Kompetencefordeling ved foreløbige retsmidler: Artikel 35 i forordning nr. 1215/2012 giver mulighed for at anmode om foreløbige retsmidler i en medlemsstat, selvom en anden medlemsstat har kompetence i sagens realitet, men uden at skabe et hierarki mellem disse værneting.
• National processuel autonomi: Medlemsstaterne har processuel autonomi til at fastlægge betingelserne for anvendelse af foreløbige retsmidler, så længe det ikke undergraver EU-rettens effektivitet.