Fortolkning af direktiv 2011/7 – Kompensation for inddrivelsesomkostninger ved forsinket betaling i handelstransaktioner

Domstolen behandlede en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner. Sagen omhandlede en tvist mellem X sp. z o.o. sp.k. og Z, et offentligt hospital, vedrørende betaling af et fast kompensationsbeløb for inddrivelsesomkostninger som følge af forsinkede betalinger.

Baggrund

X og Z havde indgået en aftale om levering af medicinsk udstyr, hvor betaling skulle ske inden for 60 dage efter hver levering. Da Z ikke betalte rettidigt for 12 leveringer, anlagde X sag med krav om kompensation for inddrivelsesomkostninger svarende til 12 gange det faste minimumsbeløb på 40 EUR.

Centrale Spørgsmål

Den forelæggende ret ønskede at vide, om artikel 6, stk. 1, i direktiv 2011/7 skal fortolkes således, at der skal betales et fast beløb på 40 EUR for hver forsinket betaling i henhold til en kontrakt med flere leveringer, eller om dette beløb kun skal betales én gang uanset antallet af forsinkede betalinger. Desuden ønskede retten afklaret, om hver dellevering i henhold til en kontrakt udgør en særskilt handelstransaktion i direktivets forstand.

Domstolens Ræsonnement

Domstolen fastslog, at begrebet "handelstransaktioner" i direktivets artikel 2, nr. 1), omfatter hver enkelt levering af varer eller tjenester, der foretages til opfyldelse af én og samme kontrakt. Domstolen begrundede dette med, at direktivet har til formål at beskytte kreditorer mod forsinket betaling og sikre, at de kompenseres fuldt ud for deres inddrivelsesomkostninger. At begrænse kompensationen til ét fast beløb pr. kontrakt ville undergrave direktivets effektive virkning.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Artikel 2, nr. 1), i direktiv 2011/7 skal fortolkes således, at begrebet "handelstransaktioner" omfatter hver enkelt af de successive leveringer af varer eller tjenester, der foretages til opfyldelse af én og samme kontrakt.
2. Artikel 6, stk. 1, i direktiv 2011/7, sammenholdt med direktivets artikel 4, skal fortolkes således, at når der i henhold til én og samme kontrakt skal foretages successive leveringer af varer eller tjenester, som hver især skal betales inden for en bestemt frist, skal det faste minimumsbeløb på 40 EUR som kompensation for inddrivelsesomkostningerne betales til kreditor for hver forsinket betaling.

Domstolen konkluderer, at det faste beløb på 40 EUR skal betales for hver forsinket betaling, også selvom betalingerne vedrører samme kontrakt. Dette er i overensstemmelse med direktivets formål om at beskytte kreditorer mod forsinket betaling og sikre fuld kompensation for inddrivelsesomkostninger.

Retlige Principper

• Begrebet Handelstransaktioner: Domstolen præciserer, at begrebet "handelstransaktioner" i direktiv 2011/7 skal fortolkes bredt og omfatter hver enkelt levering af varer eller tjenester, der foretages som led i en kontrakt.
• Kompensation for Inddrivelsesomkostninger: Artikel 6 i direktivet sikrer, at kreditor har ret til et fast minimumsbeløb på 40 EUR som kompensation for inddrivelsesomkostninger ved forsinket betaling.
• Direktivets Formål: Domstolen fremhæver, at direktivets formål er at modvirke forsinket betaling og sikre, at kreditor kompenseres fuldt ud for de omkostninger, der er forbundet med inddrivelse.
• Effektiv Beskyttelse af Kreditor: Domstolen understreger vigtigheden af at beskytte kreditorer mod forsinket betaling ved at sikre, at de kan opnå kompensation for deres inddrivelsesomkostninger. Begrænsning af kompensationen til ét fast beløb pr. kontrakt ville undergrave direktivets effektive virkning.
• Automatisk Kompensation: Det faste beløb på 40 EUR forfalder automatisk uden fremsendelse af rykkerskrivelse, hvilket understreger kreditors ret til hurtig kompensation.