Fortolkning af direktiv 2011/7 – Kompensation for inddrivelsesomkostninger ved forsinkede betalinger i handelstransaktioner

DOMUS-Software-AG anlagde sag mod Marc Braschoß Immobilien GmbH (MBI) vedrørende krav om fast kompensation for inddrivelsesomkostninger som følge af gentagne forsinkede betalinger under én kontrakt om softwarevedligeholdelse. Domus krævede 40 EUR for hver af tre forsinkede fakturaer, mens MBI mente, at der kun skulle betales ét fast beløb.

Amtsgericht München gav Domus medhold i hovedkravet, men kun et enkelt fast beløb. Domus appellerede til Landgericht München I, som forelagde sagen for EU-Domstolen.

Det centrale spørgsmål var, om artikel 6, stk. 1 og 2, i direktiv 2011/7/EU skal fortolkes således, at der ved periodiske vederlagskrav under et samlet kontraktforhold er krav om betaling af et fast beløb på mindst 40 EUR for hvert vederlagskrav.

Domstolen fastslog, at det faste minimumsbeløb på 40 EUR skal betales for hver forsinket betaling, også selvom betalingerne vedrører samme kontrakt. Dette er i overensstemmelse med direktivets formål om at beskytte kreditorer mod forsinkede betalinger og sikre kompensation for inddrivelsesomkostninger.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 6, stk. 1, i direktiv 2011/7, sammenholdt med artikel 3, skal fortolkes således, at det faste minimumsbeløb på 40 EUR som kompensation for inddrivelsesomkostninger skal betales for hver forsinket betaling, når der i henhold til én og samme kontrakt foretages periodiske leveringer af varer eller tjenesteydelser, som hver især skal betales inden for en bestemt frist.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Begrebet "forsinket betaling" i direktivets artikel 2, nr. 4, omfatter alle betalinger, der ikke er foretaget inden for den aftalte eller lovbestemte betalingsfrist, og finder anvendelse på hver enkelt handelstransaktion individuelt.
• Artikel 6, stk. 1, henviser til artikel 3, som fastsætter, at kreditor har ret til morarenter, når betalingen er forsinket. Der sondres ikke mellem betalinger vedrørende samme kontrakt eller ej.
• Artikel 5 om betalingsplaner indikerer, at der kan kræves et fast minimumsbeløb for hver rate, der ikke betales rettidigt.
• Direktivets formål er at modvirke forsinkede betalinger og beskytte kreditor ved at sikre kompensation for inddrivelsesomkostninger. En begrænsning af det faste beløb ville fratage artikel 6 sin effektive virkning og give skyldneren en ugrundet undtagelse.

Retlige Principper

• Princippet om effektiv beskyttelse af kreditorer: Direktiv 2011/7 har til formål at sikre, at kreditorer kompenseres fuldt ud for inddrivelsesomkostninger, hvilket understøttes af retten til et fast minimumsbeløb for hver forsinket betaling.
• Autonom fortolkning af EU-retlige begreber: Begrebet "forsinket betaling" skal fortolkes ensartet i hele EU, og medlemsstaterne kan ikke indføre nationale regler, der begrænser kreditors rettigheder i strid med direktivets formål.
• Harmonisering af betalingsbetingelser: Direktivet søger at harmonisere betalingsbetingelser i handelstransaktioner for at fremme et velfungerende indre marked og konkurrenceevne for virksomheder, særligt SMV'er.
• Forbud mod misbrug af rettigheder: Skyldneren må ikke begunstiges urimeligt ved at begrænse kreditors ret til kompensation for inddrivelsesomkostninger, da dette ville undergrave direktivets formål om at modvirke forsinkede betalinger.
• Konsekvensfortolkning: EU-retten skal fortolkes i sammenhæng med andre bestemmelser i samme retsakt og i lyset af dens formål.