Kompetence og lovvalg i sager om erstatning til kreditorer ved moderselskabers ansvar

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Midden-Nederland vedrørende fortolkningen af forordning nr. 1215/2012 (om retternes kompetence) og Rom II-forordningen (om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt).

Sagen drejer sig om ZK, kurator i konkursboet efter BMA Nederland BV (BMA NL), som anlægger sag mod BMA Braunschweigische Maschinenbauanstalt AG (BMA AG), moderselskabet, for tilsidesættelse af pligten til at udvise omhu over for BMA NL's kreditorer. Stichting Belangbehartiging Crediteuren BMA Nederland deltager også i sagen for at varetage kreditorernes interesser.

De centrale spørgsmål er, om de nederlandske domstole har kompetence til at behandle sagen, og hvilken lov der skal anvendes på erstatningskravet.

Baggrund

• BMA AG har ydet lån til BMA NL.
• BMA AG stoppede finansieringen, hvilket førte til BMA NL's konkurs.
• Kurator anlægger sag mod BMA AG for at have tilsidesat sin pligt til at udvise omhu over for BMA NL's kreditorer.
• Stichting deltager i sagen for at varetage kreditorernes interesser.

Parternes Argumenter

• Kurator (ZK): Hævder, at BMA AG har handlet ulovligt ved at stoppe finansieringen og derved skade BMA NL's kreditorer.
• BMA AG: Bestrider de nederlandske domstoles kompetence og afviser at have tilsidesat nogen pligt.
• Stichting: Støtter kurators krav og argumenterer for, at BMA AG er ansvarlig for kreditorernes tab.

Centrale EU-retlige Spørgsmål

• Fortolkning af artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 om "det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået".
• Fortolkning af artikel 8, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 om "andre krav mod den pågældende som tredjemand".
• Fortolkning af artikel 4 i Rom II-forordningen om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt.

Afgørelse

• Domstolen fastslår, at artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at retten på det sted, hvor et selskab har hjemsted, er kompetent til at behandle et kollektivt erstatningssøgsmål, når selskabets gæld er uinddrivelig grundet moder-moderselskabets manglende omhu over for kreditorerne.
• Domstolen præciserer, at det ikke ændrer denne afgørelse, at en stiftelse handler på kreditorernes vegne, og at kreditorernes individuelle forhold ikke tages i betragtning.
• Artikel 8, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at hvis retten, der behandler den oprindelige sag, tilbagekalder sin kompetence, mister den også kompetencen til at behandle krav mod tredjemand.
• Artikel 4 i Rom II-forordningen skal fortolkes således, at loven i det land, hvor det konkursramte selskab har hjemsted, finder anvendelse på erstatningskrav baseret på manglende omhu fra moder-moderselskabet, selvom en værnetingsklausul i en finansieringsaftale kan indikere en stærkere tilknytning til et andet land.

Retlige Principper

• Kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt (artikel 7, nr. 2, i forordning nr. 1215/2012): Domstolen bekræfter, at søgsmål om erstatning uden for kontrakt skal behandles ved retten på det sted, hvor skaden er sket. Dette gælder også, når skaden er en følge af en modervirksomheds handlinger, der påvirker et datterselskabs kreditorer.
• Kollektive søgsmål: Domstolen fastslår, at det forhold, at et søgsmål er anlagt kollektivt af en kurator eller en stiftelse, ikke påvirker kompetencen, så længe skaden kan lokaliseres til et bestemt sted (selskabets hjemsted).
• Anvendelse af Rom II-forordningen (artikel 4): Domstolen præciserer, at loven i det land, hvor den direkte skade er sket, finder anvendelse. I sager som denne er det landet, hvor det konkursramte selskab har hjemsted.
• Kontinuitet i fortolkning: Domstolen henviser til tidligere fortolkninger af lignende bestemmelser i Bruxelleskonventionen og forordning nr. 44/2001 for at sikre en ensartet fortolkning af forordning nr. 1215/2012.