Kompetence i sager om formuetab: Stedet for skadens indtræden ved vildledende oplysninger fra børsnoteret selskab

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden vedrørende fortolkningen af artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.

VEB (Vereniging van Effectenbezitters), en nederlandsk forening for aktionærer, anlagde et gruppesøgsmål mod BP plc, et globalt olie- og gasselskab med hjemsted i London, ved de nederlandske domstole. Søgsmålet var baseret på påstande om, at BP havde afgivet ukorrekte, ufuldstændige og vildledende oplysninger til sine aktionærer, hvilket havde ført til tab for investorer, der havde købt, besiddet eller solgt A-aktier i BP via en investeringskonto i Nederlandene.

BP bestred de nederlandske domstoles kompetence, idet selskabet argumenterede for, at tabet var et rent formuetab, og at BP ikke var underlagt lovbestemte oplysningsforpligtelser i Nederlandene.

De præjudicielle spørgsmål drejede sig om, hvorvidt et rent formuetab, der direkte indtræffer på en investeringskonto i Nederlandene som følge af investeringsbeslutninger truffet på baggrund af globalt spredte, men ukorrekte oplysninger fra et internationalt børsnoteret selskab, er tilstrækkeligt til at tillægge de nederlandske retter international kompetence.

Hoge Raad ønskede også afklaret, om yderligere omstændigheder kunne begrunde kompetence, og hvordan kompetencen skulle fastlægges i tilfælde af individuelle erstatningssøgsmål efter et gruppesøgsmål.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at et rent formuetab, der direkte indtræffer på en investeringskonto som følge af investeringsbeslutninger truffet på grundlag af globalt tilgængelige, men ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger fra et internationalt børsnoteret selskab, ikke giver mulighed for at fastslå international kompetence for en ret i den medlemsstat, hvor banken eller investeringsvirksomheden, der administrerer kontoen, er etableret, hvis selskabet ikke var underlagt lovbestemte offentliggørelsesforpligtelser i denne medlemsstat.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at formålet med forordning 1215/2012 er at sikre forudsigelighed og retssikkerhed. Dette formål ville ikke være opfyldt, hvis kompetencen tillægges retterne i den medlemsstat, hvor investorens konto er placeret, da det udstedende selskab ikke med rimelighed kunne forudse, hvor det ville kunne sagsøges.

Tredje og fjerde spørgsmål

Domstolen afviste at behandle det tredje og fjerde spørgsmål, da de blev anset for at være af hypotetisk karakter og ikke nødvendige for at løse tvisten i hovedsagen.

Centrale EU-retlige principper

• Forordning nr. 1215/2012 (Bruxelles I-forordningen): Denne forordning omhandler retternes kompetence samt anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.
• Artikel 7, nr. 2 (Kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt): Denne artikel fastlægger, at en person, der har bopæl i en medlemsstat, kan sagsøges i en anden medlemsstat ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå.
• Princippet om forudsigelighed: Domstolen fremhævede, at kompetencereglerne skal være forudsigelige, så sagsøgte med rimelighed kan forudse, hvor de kan blive sagsøgt.
• Begrænsende fortolkning af specialkompetencer: Fravigelser fra hovedreglen om, at sagsøgte skal sagsøges ved retterne i den medlemsstat, hvor de har bopæl, skal fortolkes restriktivt.
• Skadens indtræden: Domstolen præciserede, at stedet for skadens indtræden er der, hvor skaden konkret opstod, og ikke ethvert sted, hvor der kan opstå skadevirkninger.

Anvendelse i sagen

Domstolen fandt, at den blotte omstændighed, at et formuetab indtræffer på en investeringskonto i Nederlandene, ikke er tilstrækkeligt til at begrunde nederlandsk domstols kompetence, da BP ikke var underlagt lovbestemte offentliggørelsesforpligtelser i Nederlandene. Dette ville stride mod princippet om forudsigelighed.