Momsgruppering og filialer i forskellige medlemsstater: Afgiftspligt og territorial afgrænsning
Dato
10. marts 2021
Udsteder
Domstolen
Land
Sverige
Dommer
EU-medlemsstater, Italien, Danmark, Frankrig, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Dokument
Nøgleord
Danske Bank A/S, Danmark, Sverige Filial mod Skatteverket omhandler fortolkningen af momsdirektivet i relation til et selskabs hovedetablering og filial beliggende i forskellige medlemsstater.
Danske Bank har hovedsæde i Danmark og en filial i Sverige. Hovedsædet er en del af en dansk momsgruppe, mens filialen ikke er en del af en svensk momsgruppe. Tvisten opstod i forbindelse med allokering af omkostninger for IT-platformen, som anvendes af både hovedsædet og filialen.
Högsta förvaltningsdomstolen forelagde spørgsmålet om, hvorvidt den svenske filial skulle betragtes som en selvstændig afgiftspligtig person i forhold til hovedsædet, når hovedsædet leverer ydelser til filialen og allokerer omkostningerne hertil, og hovedsædet indgår i en momsgruppe i Danmark, mens filialen ikke indgår i en svensk momsgruppe.
- Danske Bank argumenterede for, at hovedsædet og filialen skulle betragtes som én afgiftspligtig person.
- Skatteverket argumenterede for, at de skulle betragtes som separate afgiftspligtige personer.
Domstolen skulle tage stilling til, om momsdirektivets artikel 9, stk. 1, og artikel 11 skal fortolkes således, at et selskabs hovedetablering, der er beliggende i en medlemsstat, og som indgår i en momsgruppe, og selskabets filial, der er etableret i en anden medlemsstat, skal anses for særskilte afgiftspligtige personer, når hovedetableringen leverer tjenesteydelser til filialen og allokerer omkostningerne hertil.
Afgørelse
Domstolen fastslår, at momsdirektivets artikel 9, stk. 1, og artikel 11 skal fortolkes således, at et selskabs hovedetablering, der er beliggende i en medlemsstat og indgår i en momsgruppe, og selskabets filial, der er etableret i en anden medlemsstat, skal anses for særskilte afgiftspligtige personer, når hovedetableringen leverer tjenesteydelser til filialen og allokerer omkostningerne hertil.
Domstolen begrunder afgørelsen med:
- At momsdirektivets artikel 11 indeholder en territorial afgrænsning, der forhindrer en medlemsstat i at udvide en momsgruppes rækkevidde til enheder etableret i en anden medlemsstat.
- At en momsgruppe skal betragtes som én afgiftspligtig person, hvilket udelukker, at medlemmerne af gruppen selvstændigt kan underskrive momsangivelser.
- At princippet om afgiftsneutralitet ikke tilsidesættes, da en transaktion mellem en filial og en momsgruppe ikke kan anses for at svare til en transaktion mellem en filial og en hovedetablering, der ikke indgår i en momsgruppe.
Retlige Principper
- Afgiftspligtig person: Enhver, der selvstændigt udøver økonomisk virksomhed.
- Momsgruppe: En mulighed for medlemsstater til at betragte juridisk selvstændige, men finansielt, økonomisk og organisatorisk nært forbundne personer som én afgiftspligtig person.
- Territorial afgrænsning: En medlemsstat kan ikke udvide en momsgruppes rækkevidde til enheder etableret i en anden medlemsstat.
- Én afgiftspligtig person: En momsgruppe danner én afgiftspligtig person, hvilket udelukker selvstændige momsangivelser fra medlemmerne.
- Afgiftsneutralitet: Sammenlignelige økonomiske transaktioner må ikke behandles forskelligt med hensyn til moms.
Disse principper fastlægger rammerne for, hvordan moms skal håndteres i situationer, hvor virksomheder opererer på tværs af landegrænser og er en del af momsgrupper. Domstolens fortolkning sikrer, at momssystemet anvendes ensartet og retfærdigt i hele EU.
Lignende afgørelser