Definition af »udstedende judiciel myndighed« ved europæisk arrestordre

Sagen omhandler fortolkningen af artikel 6, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584 om den europæiske arrestordre.

Sagen er anlagt ved rechtbank Amsterdam i forbindelse med fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre udstedt af Åklagarmyndigheten (anklagemyndigheden, Sverige) mod XD.

Det centrale spørgsmål er, om en anklagemyndighed kan anses for en »udstedende judiciel myndighed«, når en dommer har prøvet betingelserne for at udstede arrestordren, herunder proportionaliteten, forud for anklagemyndighedens afgørelse.

Den forelæggende ret ønsker oplyst, om den nationale retsafgørelse forud for anklagemyndighedens afgørelse om at udstede en europæisk arrestordre, der navnlig vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt udstedelse af en sådan arrestordre var forholdsmæssig, i det væsentlige er i overensstemmelse med kravene om effektiv domstolsbeskyttelse.

Domstolen skal tage stilling til, om rammeafgørelsen 2002/584 skal fortolkes således, at de krav, der er forbundet med en effektiv domstolsbeskyttelse, er opfyldt, hvis en domstol har vurderet betingelserne for udstedelse af arrestordren, inden anklagemyndigheden træffer afgørelse.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at rammeafgørelse 2002/584 skal fortolkes således, at kravene til effektiv domstolsbeskyttelse er opfyldt, når betingelserne for udstedelse af en europæisk arrestordre, særligt proportionaliteten, er underlagt domstolsprøvelse i den udstedende medlemsstat.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne.
• At ordningen for den europæiske arrestordre indeholder en beskyttelse på to niveauer af de grundlæggende rettigheder.
• At den udstedende judicielle myndighed skal kontrollere, at betingelserne for udstedelsen af den europæiske arrestordre er overholdt.
• At medlemsstaterne skal sikre, at deres retsordener effektivt sikrer det domstolsbeskyttelsesniveau, der kræves ved rammeafgørelse 2002/584.
• At rammeafgørelsen ikke er til hinder for, at en medlemsstat anvender sine procedureregler i tilknytning til udstedelse af en europæisk arrestordre, for så vidt som anvendelsen af rammeafgørelsen og de krav, der følger af denne, ikke hindres.
• At den svenske retsorden sikrer domstolskontrol af betingelserne for udstedelse af en europæisk arrestordre, forud for eller samtidig med vedtagelsen af denne, men også på et senere tidspunkt.

Centrale EU-retlige principper

• Gensidig tillid: Medlemsstaterne skal som udgangspunkt have tillid til hinandens retssystemer og overholdelse af EU-retten.
• Gensidig anerkendelse: Domme og retsafgørelser skal anerkendes og fuldbyrdes i andre medlemsstater.
• Effektiv domstolsbeskyttelse: Enhver, der berøres af en EU-retlig afgørelse, skal have adgang til effektive retsmidler.
• Proportionalitet: Indgreb i grundlæggende rettigheder skal være nødvendige og stå i rimeligt forhold til det tilsigtede mål.

Anvendelse i sagen

Domstolen fastslår, at den svenske retsorden, hvor en domstol vurderer proportionaliteten af en varetægtsfængsling forud for udstedelsen af en europæisk arrestordre, opfylder kravet om effektiv domstolsbeskyttelse.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer, at kravet om effektiv domstolsbeskyttelse ikke nødvendigvis indebærer en særskilt domstolsprøvelse af selve beslutningen om at udstede en europæisk arrestordre, hvis betingelserne for udstedelsen i øvrigt er underlagt domstolskontrol.