Adgang til effektive retsmidler i asylsager: Domstolens beføjelser og national lovgivning

Alekszij Torubarov, russisk statsborger, søgte international beskyttelse i Ungarn, men hans ansøgning blev afvist af de ungarske immigrationsmyndigheder (Bevándorlási és Menekültügyi Hivatal). Afgørelsen blev annulleret af den ungarske domstol, Pécsi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság, som pålagde immigrationskontoret at behandle sagen på ny. Immigrationskontoret afviste dog igen ansøgningen, hvorefter sagen igen blev indbragt for domstolen.

Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt den i henhold til EU-retten havde beføjelse til at omgøre immigrationskontorets afgørelse og selv tildele Alekszij Torubarov international beskyttelse, da ungarsk lovgivning forhindrede domstolene i at omgøre sådanne administrative afgørelser. Domstolen forelagde derfor et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, sammenholdt med artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder.

EU-Domstolen skulle tage stilling til, om disse bestemmelser tillægger en national domstol beføjelse til at omgøre en administrativ afgørelse om afslag på international beskyttelse og erstatte den med sin egen afgørelse.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32, sammenholdt med artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at en førsteinstansret under visse omstændigheder skal tilsidesætte national lovgivning, der forhindrer den i at omgøre en afgørelse truffet af en administrativ myndighed (immigrationskontoret). Dette gælder, når retten tidligere har foretaget en fuldstændig vurdering af en ansøgers behov for international beskyttelse og fundet, at ansøgeren opfylder betingelserne for at opnå beskyttelse, men immigrationskontoret efterfølgende træffer en afgørelse, der er i strid hermed, uden at påvise nye forhold, der kræver en fornyet vurdering.

Begrundelse

Domstolen begrundede sin afgørelse med, at retten til effektive retsmidler, som er sikret i EU-charterets artikel 47, ville blive illusorisk, hvis en medlemsstats retsorden tillod, at en endelig retsafgørelse forblev uden virkning. Domstolen fremhævede, at artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32 ville miste sin effekt, hvis immigrationskontoret kunne træffe en afgørelse, der var i strid med rettens vurdering af ansøgerens behov for international beskyttelse. Domstolen understregede, at medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at deres nationale ret giver mulighed for en hurtig afgørelse, der er i overensstemmelse med rettens vurdering.

Centrale EU-retlige principper

• Effektiv domstolsbeskyttelse: Chartrets artikel 47 sikrer adgang til effektive retsmidler, hvilket indebærer, at retsafgørelser skal have reel virkning og ikke må undermineres af administrative myndigheder.
• Loyal samarbejde: Artikel 4, stk. 3, TEU forpligter medlemsstaterne til at sikre opfyldelsen af EU-retten og undlade at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af EU's mål i fare.
• Direkte virkning: EU-retten kan have direkte virkning, hvilket betyder, at den kan påberåbes direkte for nationale domstole og tilsidesætte nationale bestemmelser, der er i strid hermed.
• Fuld og ex nunc-undersøgelse: Artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32 kræver, at klageinstanser foretager en fuldstændig og aktuel (ex nunc) undersøgelse af både faktiske og retlige omstændigheder i asylsager.

Anvendelse i sagen

Domstolen fastslog, at de ungarske regler, der forhindrede domstolene i at omgøre immigrationskontorets afgørelser, var i strid med retten til effektive retsmidler. Domstolen understregede, at den forelæggende ret var forpligtet til at tilsidesætte de nationale regler og træffe en afgørelse, der var i overensstemmelse med EU-retten, for at sikre, at ansøgeren fik den beskyttelse, han var berettiget til.