Haagerprotokollen: Lovvalg ved ændring af underholdsbidrag

Sagen omhandler fortolkningen af artikel 4, stk. 3, i Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt. Alexander Mölk (bosiddende i Østrig) og hans datter Valentina Mölk (bosiddende i Italien) er parter i sagen.

Sagen udspringer af en tidligere afgørelse, hvor Alexander Mölk blev pålagt at betale underholdsbidrag til Valentina Mölk efter østrigsk ret, idet Valentina Mölk havde anmodet herom ved en østrigsk domstol i overensstemmelse med Haagerprotokollens artikel 4, stk. 3.

Senere anmodede Alexander Mölk den samme østrigske domstol om at nedsætte underholdsbidraget på grund af ændrede indtægtsforhold. Spørgsmålet er nu, om den oprindelige lovvalg (østrigsk ret) fortsat finder anvendelse, eller om sagen nu skal bedømmes efter italiensk ret, da Valentina Mölk har sit sædvanlige opholdssted i Italien.

Oberster Gerichtshof (Østrig) forelagde to præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:

• Skal artikel 4, stk. 3, i Haagerprotokollen fortolkes således, at en anmodning om nedsættelse af underholdsbidrag ligeledes er undergivet loven i den stat, hvor den bidragsberettigede har sit sædvanlige opholdssted?
• Skal artikel 4, stk. 3, fortolkes således, at den bidragsberettigede ligeledes har »indbragt sagen« for den kompetente myndighed, når den berettigede giver møde under en sag, som den bidragspligtige har indbragt for denne myndighed?

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 4, stk. 3, i Haagerprotokollen skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse i en situation, hvor en bidragspligtig efterfølgende anmoder om nedsættelse af et allerede fastsat underholdsbidrag. Dette gælder selvom det oprindelige underholdsbidrag blev fastsat efter domstolslandets lov på baggrund af den bidragsberettigedes anmodning i henhold til samme artikel.

Domstolen præciserer yderligere, at den bidragsberettigede ikke kan anses for at have »indbragt sagen« for den kompetente myndighed i den stat, hvor den bidragspligtige har sit sædvanlige opholdssted, blot ved at give møde og fremsætte indsigelse i en sag, som den bidragspligtige har anlagt ved denne myndighed. Dette berører ikke myndighedens kompetence i henhold til artikel 5 i forordning nr. 4/2009.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at Haagerprotokollens artikel 4, stk. 3, er en undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes restriktivt. Bestemmelsen giver den bidragsberettigede en mulighed for indirekte at vælge loven i det land, hvor den bidragspligtige har sit sædvanlige opholdssted, men dette valg bør ikke udstrækkes til at omfatte efterfølgende sager anlagt af den bidragspligtige.

Domstolen fremhæver, at en udvidende fortolkning ville kunne omgå de beskyttelsesmekanismer, der er indbygget i Haagerprotokollens artikel 8 om lovvalg, herunder minimumsalderen for lovvalg og kravet om fuld information om konsekvenserne af valget.

Domstolen afviser argumentet om, at det ville være paradoksalt at anvende forskellige retsordener på indbyrdes sammenhængende krav, idet fastlæggelsen af den anvendelige lov ikke kan afhænge af datoen for en eventuel efterfølgende sagsanlæg. Dette ville stride mod det formål om forudsigelighed, som Haagerprotokollen forfølger.

Centrale retsprincipper

• Restriktiv fortolkning af undtagelsesbestemmelser: Domstolen understreger, at undtagelsesbestemmelser som artikel 4, stk. 3, i Haagerprotokollen skal fortolkes restriktivt og ikke udvides ud over deres klare ordlyd.
• Beskyttelse af den svage part: Haagerprotokollen tilsigter at beskytte den bidragsberettigede som den svage part i underholdssager. Dette princip ligger til grund for fortolkningen af artikel 4, stk. 3.
• Forudsigelighed i lovvalg: Domstolen fremhæver vigtigheden af forudsigelighed i lovvalgsreglerne for at sikre klarhed og retssikkerhed for parterne.
• Autonomi i lovvalg: Parternes mulighed for at aftale lovvalg er underlagt visse betingelser for at beskytte den svage part og sikre et informeret valg.
• Kompetence efter forordning nr. 4/2009: Domstolens kompetence kan baseres på sagsøgtes fremmøde, men dette indebærer ikke nødvendigvis, at sagsøgeren har »indbragt sagen« i henhold til Haagerprotokollen.