Ansvarsforsikring for motorkøretøjer: Tredje direktiv og begrænsninger i direkte virkning

Ansvarsforsikring for motorkøretøjer: Tredje direktiv og direkte virkning i private tvister

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (Irland) vedrørende fortolkningen af EU-retten, særligt Rådets tredje direktiv 90/232/EØF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer. Spørgsmålet er, om en national ret i en tvist mellem private skal tilsidesætte nationale bestemmelser og aftalevilkår, der strider mod direktivet.

David Smith blev alvorligt kvæstet i en varevogn, der var involveret i en ulykke. Varevognen var ikke udstyret med faste sæder i bagagerummet, hvor Smith befandt sig. Forsikringspolicen, tegnet af Philip Meade hos FBD Insurance plc, dækkede kun passagerer på faste sæder foran i køretøjet. FBD nægtede at dække Smiths skade med henvisning til policens klausul om ansvarsfraskrivelse.

High Court (Irland) fastslog, at klausulen om ansvarsfraskrivelse var ugyldig, men FBD appellerede afgørelsen til Court of Appeal, som forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen.

Parternes argumenter

• David Smith: Anlagde sag mod Patrick og Philip Meade for forsømmelighed og pligtforsømmelse.
• FBD Insurance plc: Nægtede dækning med henvisning til forsikringspolicens klausul om ansvarsfraskrivelse.
• Court of Appeal: Spørger om forpligtelserne for en national ret, når national lovgivning er uforenelig med et direktiv, der har direkte virkning.

Centrale spørgsmål

• Skal en national ret undlade at anvende nationale bestemmelser og aftalevilkår, der strider mod tredje direktivs artikel 1?
• Ville en sådan tilsidesættelse udgøre en ulovlig horisontal direkte virkning af et direktiv over for en privat part?

Afgørelse

EU-retten, særligt artikel 288 TEUF, fortolkes således, at en national ret, der behandler en tvist mellem private, og som ikke kan fortolke nationale lovbestemmelser i overensstemmelse med et direktiv, ikke alene på grundlag af EU-retten har pligt til at undlade at anvende disse nationale bestemmelser eller en klausul i en forsikringspolice, der er i overensstemmelse med disse bestemmelser.

I en situation som den i hovedsagen omhandlede kan den part, der har lidt skade som følge af den nationale lovgivnings uoverensstemmelse med EU-retten, eller den person, der er indtrådt i denne parts rettigheder, påberåbe sig den retspraksis, der blev fastslået i Francovich-dommen, med henblik på at opnå erstatning for den lidte skade.

Retlige principper

• Direkte virkning af direktiver: Et direktiv kan ikke i sig selv skabe forpligtelser for private, og en direktivbestemmelse kan derfor ikke som sådan påberåbes over for sådanne personer.
• Fortolkningspligt: Nationale domstole er forpligtet til at fortolke national ret i lyset af EU-rettens ordlyd og formål, men denne forpligtelse er begrænset af de generelle retsprincipper og kan ikke føre til en fortolkning contra legem.
• Statsansvar: En part, der har lidt skade som følge af en national rets uoverensstemmelse med EU-retten, kan have krav på erstatning fra staten i henhold til Francovich-doktrinen.
• Forbud mod horisontal direkte virkning: Et direktiv kan ikke påberåbes i en tvist mellem private for at undgå anvendelsen af national lovgivning, der strider mod direktivet.