Ansvarsforsikring for motorkøretøjer: Dækning af skadelidt bilejer påkørt af stjålet bil

Luís Isidro Delgado Mendes blev som fodgænger påkørt af sin egen bil, der var blevet stjålet. Han sagsøgte Crédito Agrícola Seguros (CA Seguros) for at få erstatning for sine person- og tingsskader.

Sagen drejede sig om fortolkningen af EU-direktiverne om ansvarsforsikring for motorkøretøjer, særligt direktiv 2009/103/EF (tidligere direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF og 90/232/EØF).

Det centrale spørgsmål var, om EU-retten tillader, at en national lovgivning udelukker en fodgænger fra erstatning, når fodgængeren er blevet påkørt af sit eget køretøj, som var stjålet, og fodgængeren tillige er forsikringstager og ejer af køretøjet.

Parternes argumenter

• Luís Isidro Delgado Mendes argumenterede for, at han som skadelidt tredjemand havde ret til erstatning, uanset at han var ejer og forsikringstager af køretøjet.
• Crédito Agrícola Seguros (CA Seguros) anførte, at den nationale lovgivning udelukkede ejeren af køretøjet fra at modtage erstatning i tilfælde af tyveri og forsætlig skade.

Afgørelsen

EU-Domstolen fastslog, at EU-retten er til hinder for en national lovgivning, der generelt udelukker en fodgænger fra erstatning under den lovpligtige ansvarsforsikring, alene fordi fodgængeren er forsikringstager og ejer af det køretøj, der forvoldte skaden. Domstolen understregede, at formålet med EU-direktiverne er at sikre beskyttelse af skadelidte tredjemænd.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 3, stk. 1, i direktiv 72/166, artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i direktiv 84/5 samt artikel 1a i direktiv 90/232 skal fortolkes således, at de er til hinder for national lovgivning, der udelukker en fodgænger, der er offer for en trafikulykke, fra erstatning under den lovpligtige ansvarsforsikring, alene fordi fodgængeren er forsikringstager og ejer af det køretøj, der forvoldte skaden.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Formålet med EU-direktiverne om ansvarsforsikring er at sikre fri bevægelighed for køretøjer og personer samt ensartet behandling af skadelidte, uanset hvor i EU uheldet sker.
• Direktivet pålægger medlemsstaterne at sikre, at ansvaret for køretøjer er dækket af forsikring, og angiver hvilke skader og tredjemænd, der skal dækkes.
• EU-lovgivningen har konstant forfulgt og forstærket beskyttelsen af ofre for ulykker forvoldt af motorkøretøjer.
• Da Luís Isidro Delgado Mendes var fodgænger, skal ansvarsforsikringen dække de person- og tingsskader, han har lidt.
• Det er i strid med direktiverne at udelukke en skadelidt fra dækning alene med den begrundelse, at vedkommende er forsikringstager og ejer af det skadevoldende køretøj.
• Medlemsstaterne skal udøve deres kompetence under overholdelse af EU-retten, og nationale bestemmelser må ikke fratage direktiverne deres effektive virkning.
• En national lovgivning, der er baseret på generelle og abstrakte kriterier, og som udelukker en skadelidt fra erstatning, er i strid med direktiverne.
• Forsikringsselskabet kan ikke påberåbe sig nationale lovbestemmelser eller aftaleklausuler for at undgå at yde erstatning til skadelidte tredjemænd.

Centrale EU-retlige principper

• Princippet om sikring af fri bevægelighed: EU-retten tilsigter at sikre fri bevægelighed for køretøjer og personer inden for Unionen.
• Princippet om ensartet behandling: Skadelidte skal behandles ensartet uanset, hvor i EU uheldet finder sted.
• Effektivitetsprincippet: Nationale regler må ikke fratage EU-direktiver deres effektive virkning.
• Beskyttelse af skadelidte: EU-retten har som formål at sikre, at ofre for ulykker forvoldt af motorkøretøjer er beskyttet og kan få erstatning for deres skader.
• Forbud mod generelle udelukkelser: Nationale lovgivninger må ikke baseres på generelle og abstrakte kriterier, der udelukker skadelidte fra erstatning.

Anvendelse i sagen

Domstolen fastslog, at den portugisiske lovgivning var i strid med disse principper, da den generelt udelukkede ejeren af et køretøj fra at modtage erstatning, selvom vedkommende var skadelidt som fodgænger. Dette underminerede beskyttelsen af skadelidte og direktivernes effektive virkning.

Betydning for EU-retten

Dommen bekræfter, at EU-retten sætter grænser for medlemsstaternes mulighed for at fastsætte regler om ansvarsforsikring. Medlemsstaterne kan ikke vedtage regler, der generelt udelukker visse kategorier af skadelidte fra erstatning, hvis dette underminerer formålet med EU-direktiverne om at beskytte ofre for trafikulykker.