Fortolkning af direktiv 2009/103/EF: Dækning af skader på sættevogn forvoldt af trækkende motorvogn

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo (øverste domstol, Spanien) vedrørende fortolkningen af direktiv 2009/103/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer. Sagen er anlagt af Van Ameyde España SA mod GES, Seguros y Reaseguros SA.

Sagen udspringer af en trafikulykke, hvor en sættevogn blev beskadiget som følge af en fejl fra føreren af den trækkende motorvogn. Sættevognen og motorvognen var forsikret separat. Tvisten omhandler, hvorvidt motorvognens forsikring skal dække skaderne på sættevognen.

Van Ameyde argumenterer for, at skaden på sættevognen er undtaget fra motorvognens forsikringsdækning, da sættevognen kan betragtes som last eller en del af en "funktionel enhed". GES Seguros mener derimod, at sættevognen er et selvstændigt køretøj med egen forsikring, og at motorvognens forsikring derfor skal dække skaden.

Tribunal Supremo spørger EU-Domstolen, om direktiv 2009/103/EF er til hinder for en national fortolkning, der undtager skader på en sættevogn fra dækningen af motorvognens forsikring, når sættevognen betragtes som last eller en del af en samlet enhed.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 3, stk. 1, 2 og 4, i direktiv 2009/103, sammenholdt med direktivets artikel 1, nr. 1) og 2), ikke er til hinder for en national lovfortolkning, der udelukker dækning og erstatning for tingsskader, som en motorvogn forvolder på en tilkoblet sættevogn. Dette gælder, selvom skaden skete, mens sættevognen var tilkoblet motorvognen.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at direktivet ikke harmoniserer medlemsstaternes erstatningsansvarsordninger. Medlemsstaterne har frihed til at fastsætte omfanget af erstatningspligten, så længe det ikke fratager direktivet sin effekt. Definitionen af et "køretøj" i direktivet omfatter både motorvogne og påhængskøretøjer, men direktivet forpligter ikke til at dække skader på selve vogntoget, kun skader på tredjemand. Direktivet tilsigter at sikre fri bevægelighed og ensartet behandling af skadelidte, men ikke at harmonisere erstatningsansvarsordningerne.

Centrale EU-retlige principper

• Harmonisering af lovgivning: Direktiv 2009/103 har til formål at tilnærme medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer.
• Forsikringspligt: Artikel 3 i direktivet pålægger medlemsstaterne at sikre, at erstatningsansvaret for køretøjer er dækket af en forsikring.
• Definition af køretøj: Artikel 1 definerer et køretøj som ethvert motordrevet køretøj samt påhængskøretøjer, selvom de ikke er tilkoblede.
• Nationalt erstatningsansvar: Medlemsstaterne har frihed til at fastsætte erstatningsansvarsordninger, så længe det ikke fratager direktivet sin effekt.
• Effektiv virkning: Nationale bestemmelser må ikke undergrave den effektive virkning af EU-retten.

Anvendelse i sagen

Domstolen fastslår, at selvom direktivet definerer både motorvogn og sættevogn som selvstændige køretøjer, forhindrer det ikke en national fortolkning, der undtager skader på sættevognen fra motorvognens ansvarsforsikring. Dette skyldes, at direktivet ikke harmoniserer erstatningsansvarsordningerne, og medlemsstaterne har frihed til at fastsætte omfanget af erstatningspligten.