Momsfritagelse for små virksomheder: Valg af ordning og national bestemmelse

Dávid Vámos mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága omhandler fortolkningen af momsdirektivet (2006/112/EF) vedrørende særordningen for små virksomheder og muligheden for at vælge momsfritagelse.

Sagen drejer sig om Dávid Vámos, der foretog salg af elektroniske artikler uden at være momsregistreret. De ungarske skattemyndigheder pålagde ham efterfølgende moms og bøder. Vámos anførte, at han burde have haft mulighed for at vælge den subjektive afgiftsfritagelse (momsfritagelse for små virksomheder), da hans indtægter ikke oversteg den fastsatte tærskel.

Det centrale spørgsmål er, om EU-retten er til hinder for en national bestemmelse, der udelukker muligheden for at vælge momsfritagelse for små virksomheder, hvis valget ikke er foretaget ved anmeldelsen af virksomhedens påbegyndelse.

Domstolen fastslog, at EU-retten ikke er til hinder for en sådan national bestemmelse. Medlemsstaterne har et skøn ved fastlæggelsen af regler for momsopkrævning og kan fastsætte procedurekrav for anvendelsen af særordninger, så længe disse krav overholder EU-retten og dens almindelige grundsætninger.

Afgørelse

EU-retten er ikke til hinder for en national bestemmelse, som udelukker anvendelsen af en national særordning for momspålæggelse, der fastsætter en fritagelse for små virksomheder, hvis den afgiftspligtige person opfylder de materielle betingelser, men ikke har valgt ordningen ved anmeldelsen af virksomhedens påbegyndelse.

Domstolen fastslog, at medlemsstaterne har et skøn ved indretningen af deres skattesystemer og kan fastsætte procedurekrav for anvendelsen af særordninger, så længe disse krav overholder EU-retten og dens almindelige grundsætninger.

Begrundelse

• Medlemsstaterne har en vis skønsmargin ved fastsættelsen af forpligtelser for at sikre korrekt momsopkrævning og undgå svig.
• Proportionalitetsprincippet tilsidesættes ikke, da kravet om betaling af moms af tidligere salg ikke er en sanktion, men en inddrivelse af moms.
• Princippet om afgiftsneutralitet tilsidesættes ikke, da det sikrer ligebehandling af afgiftspligtige personer i sammenlignelige situationer.
• Retssikkerhedsprincippet er overholdt, da det giver skattemyndighederne mulighed for at vide, hvilke afgiftspligtige personer der har valgt fritagelsesordningen.

Centrale EU-retlige principper

• Medlemsstaternes skønsmargin: Medlemsstaterne har et vist skøn ved fastlæggelsen af regler for momsopkrævning og særordninger, men skal overholde EU-retten.
• Proportionalitetsprincippet: Nationale foranstaltninger skal være egnede og nødvendige for at nå det tilsigtede mål.
• Afgiftsneutralitetsprincippet: Afgiftspligtige personer i sammenlignelige situationer skal behandles ens.
• Retssikkerhedsprincippet: Afgiftsmæssige situationer skal være klare og forudsigelige, og den afgiftspligtiges situation må ikke kunne anfægtes tid og evighed.

Anvendelse i sagen

• Domstolen fandt, at den ungarske lovgivning, der krævede valg af momsfritagelsesordning ved virksomhedens start, var i overensstemmelse med EU-retten, da den ikke tilsidesatte proportionalitetsprincippet, afgiftsneutralitetsprincippet eller retssikkerhedsprincippet.
• Domstolen understregede, at medlemsstaterne har ret til at fastsætte procedurekrav for at sikre en korrekt momsopkrævning og undgå svig, og at disse krav ikke må give afgiftspligtige personer en urimelig konkurrencemæssig fordel.