Momsfritagelse ved udførsel: Definition af personlig bagage og god tro

BAKATI PLUS Kft. anfægtede en afgørelse om afslag på momsfritagelse for varer, der blev anset for at være medbragt i rejsendes personlige bagage. De ungarske skattemyndigheder mente, at varerne var købt med henblik på videresalg og derfor ikke kunne betragtes som personlig bagage.

Sagen drejede sig om fortolkningen af momsdirektivets artikel 146 og 147 om momsfritagelse ved udførsel og for varer i rejsendes personlige bagage, samt principperne om afgiftsneutralitet og proportionalitet.

BAKATI anførte, at de havde ret til momsfritagelse for udførsel, da varerne faktisk havde forladt EU's område. Skattemyndigheden fastholdt, at betingelserne for momsfritagelse for udenlandske rejsende ikke var opfyldt, og at BAKATI havde handlet i ond tro.

Spørgsmål forelagt for EU-Domstolen

• Skal begrebet "personlig bagage" fortolkes som i turistkonventionen eller delegeret forordning?
• Hvordan skal "personlig bagage" defineres i momsdirektivets artikel 147?
• Skal artikel 146 undersøges, hvis artikel 147 ikke finder anvendelse?
• Kan en transaktion kvalificeres som momsfritaget udførsel mod kundens hensigt?
• Er det foreneligt med EU-retten at afvise tilbagebetaling af moms uden at kvalificere transaktionen som udførsel, selvom varerne har forladt landet?

Parternes argumenter

• BAKATI: Havde ret til momsfritagelse for udførsel, da varerne havde forladt EU's område.
• Ungarske regering: Momsfritagelse for udenlandske rejsende var ikke opfyldt, og BAKATI havde handlet i ond tro.
• Europa-Kommissionen: Fortolkningen af begrebet "personlig bagage" skal ske i overensstemmelse med momsdirektivets formål.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at fritagelsen for moms for varer i rejsendes personlige bagage (artikel 147, stk. 1, i momsdirektivet) ikke omfatter varer, som en ikke-EU-etableret person medbringer uden for EU i kommercielt øjemed for videresalg.

Artikel 146, stk. 1, litra b), og artikel 147 i momsdirektivet tillader ikke national praksis, hvor skattemyndigheden, når betingelserne for momsfritagelse for rejsendes bagage ikke er opfyldt, men varerne er udført af køberen, undlader at undersøge, om artikel 146, stk. 1, litra b), kan anvendes, selvom toldformaliteter ikke er overholdt, og køberen ikke havde til hensigt at anvende denne fritagelse.

Artikel 146, stk. 1, litra b), og artikel 147 i momsdirektivet samt principperne om afgiftsneutralitet og proportionalitet forhindrer en national praksis, hvor skattemyndigheden automatisk afviser momsfritagelse, når den afgiftspligtige i ond tro har udstedt en formular, som køberen bruger til at påberåbe sig fritagelse efter artikel 147, selvom varerne har forladt EU. Momsfritagelse efter artikel 146, stk. 1, litra b), skal dog afvises, hvis formelle krav ikke er opfyldt, eller hvis den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i momssvig.

Retlige principper

• Selvstændig fortolkning af EU-ret: EU-retlige bestemmelser skal fortolkes ensartet i hele Unionen, uafhængigt af medlemsstaternes ret.
• Indskrænkende fortolkning af fritagelser: Momsfritagelser skal fortolkes restriktivt, da de er undtagelser fra hovedreglen om moms på alle leverancer.
• Princippet om afgiftsneutralitet: Moms skal pålægges på en sådan måde, at den økonomiske aktivitet ikke forstyrres, og at afgiftspligtige kan fratrække moms, der er betalt i tidligere omsætningsled.
• Proportionalitetsprincippet: Nationale foranstaltninger skal være egnede og nødvendige for at opnå det tilsigtede mål, og de må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt.
• Bekæmpelse af momssvig: Medlemsstaterne har pligt til at træffe foranstaltninger for at sikre korrekt opkrævning af moms og forhindre svig.
• Objektiv karakter af levering af varer: Begrebet "levering af varer" er objektivt og uafhængigt af transaktionens formål eller resultat.
• God tro: En erhvervsdrivende skal handle i god tro og træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at transaktioner ikke fører til skattesvig.