De Minimis-Støtte og Eksport: Forenelighed af National Skattelettelse med EU-retten

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sofiyski gradski sad (byretten i Sofia, Bulgarien) vedrørende gyldigheden og fortolkningen af artikel 1, stk. 1, litra d), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 om de minimis-støtte, set i lyset af artikel 35 TEUF (traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde).

Sagen er anlagt af »ZPT« AD mod Narodno sabranie na Republika Bulgaria (Republikken Bulgariens parlament), Varhoven administrativen sad (øverste forvaltningsdomstol, Bulgarien) og Natsionalna agentsia za prihodite (det nationale agentur for indtægter, Bulgarien). Tvisten udspringer af en erstatningspåstand fra ZPT som følge af en påstået overtrædelse af artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning nr. 1998/2006.

Baggrunden for sagen er, at ZPT blev nægtet en skattefritagelse for 2008 med henvisning til, at de investeringer, som selskabet ønskede skattefritagelse for, var foretaget i produktionssteder, hvor der blev fremstillet produkter bestemt til eksport. Dette var i henhold til bulgarsk lovgivning (artikel 182, stk. 2, nr. 7, i Zakon za korporativnoto podohodno oblagane – lov om selskabsskat) ikke berettiget til skattefritagelse.

ZPT anlagde herefter sag ved Sofiyski gradski sad (byretten i Sofia) med påstand om, at Republikken Bulgariens parlament, Varhoven administrativen sad (øverste forvaltningsdomstol) og det nationale agentur for indtægter var erstatningsansvarlige som følge af tilsidesættelse af EU-retten. ZPT krævede erstatning svarende til den nægtede skattefritagelse med tillæg af renter.

Den forelæggende ret ønskede oplyst, om den nationale begrænsning i artikel 182, stk. 2, nr. 7, i lov om selskabsskat er forenelig med artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning nr. 1998/2006, som udelukker støtte til eksportaktiviteter fra de minimis-støtteordninger.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning nr. 1998/2006 ikke er ugyldig i henhold til artikel 35 TEUF.

Domstolen fastslog endvidere, at artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning nr. 1998/2006 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for nationale bestemmelser, der udelukker investeringer i aktiver, der anvendes til eksportaktiviteter, fra at opnå en skattelettelse, der udgør de minimis-støtte.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at forbuddet mod støtte knyttet til eksport, selv under de minimis-tærsklen, ikke i sig selv påvirker samhandelen, da det blot pålægger medlemsstaterne at afstå fra en bestemt type støtte. Udelukkelsen af eksportstøtte fra de minimis-reglen er begrundet i artikel 107 TEUF, da selv beskeden eksportstøtte kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

Retlige Principper

• Statsstøtte og Samhandel: Artikel 107 TEUF fastslår, at statsstøtte, der fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, er uforenelig med det indre marked.
• De Minimis-Støtte: Forordning nr. 1998/2006 fastsætter grænser for, hvornår statsstøtte er så beskeden, at den ikke anses for at påvirke samhandelen mærkbart og derfor ikke skal anmeldes til Kommissionen.
• Eksportstøtte: Artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning nr. 1998/2006 udelukker støtte til eksportaktiviteter fra de minimis-reglen.
• Fri Varebevægelighed: Artikel 35 TEUF forbyder kvantitative udførselsrestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning mellem medlemsstaterne.
• Foranstaltninger med tilsvarende virkning: En national foranstaltning, der påvirker varer, der forlader eksportmedlemsstatens marked i højere grad end varer på det indenlandske marked, kan være en foranstaltning med tilsvarende virkning.
• Procesautonomi: I mangel af EU-retlig regulering tilkommer det medlemsstaterne at bestemme, hvilken ret der er kompetent til at træffe afgørelse i sager om erstatning for overtrædelse, der skyldes en afgørelse truffet af en ret i sidste instans.

Retlige Principper

• Statsstøtte og Samhandel: Artikel 107 TEUF fastslår, at statsstøtte, der fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, er uforenelig med det indre marked.
• De Minimis-Støtte: Forordning nr. 1998/2006 fastsætter grænser for, hvornår statsstøtte er så beskeden, at den ikke anses for at påvirke samhandelen mærkbart og derfor ikke skal anmeldes til Kommissionen.
• Eksportstøtte: Artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning nr. 1998/2006 udelukker støtte til eksportaktiviteter fra de minimis-reglen.
• Fri Varebevægelighed: Artikel 35 TEUF forbyder kvantitative udførselsrestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning mellem medlemsstaterne.
• Foranstaltninger med tilsvarende virkning: En national foranstaltning, der påvirker varer, der forlader eksportmedlemsstatens marked i højere grad end varer på det indenlandske marked, kan være en foranstaltning med tilsvarende virkning.
• Procesautonomi: I mangel af EU-retlig regulering tilkommer det medlemsstaterne at bestemme, hvilken ret der er kompetent til at træffe afgørelse i sager om erstatning for overtrædelse, der skyldes en afgørelse truffet af en ret i sidste instans.